icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Familieplejer_kram_unsplash.jpg (1)
Coronavirus

Corona har sat familieplejere under pres

Landets familieplejere har arbejdet i døgndrift. Og to ud af tre svarer i en ny undersøgelse, at arbejdet har været sværere under coronakrisen. Indsatsen har været imponerende, men kommunerne burde støtte mere, siger forbundsnæstformand

’Jeg har skullet være familieplejer, støttepædagog og lærer på samme tid. Jeg har skullet rumme og støtte et barn, der virkelig savnede bedstevennen. Barnet har været ekstra bekymret for, om forældrene vil blive syge og dø af Covid19.’

Sådan beskriver en familieplejer, hvorfor de seneste godt to måneders coronakrise har gjort arbejdet som familieplejer særligt svært. Og familieplejeren er langt fra den eneste.

I en ny medlemsundersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet, svarer 63 pct. af familieplejerne, at perioden med lukkede skoler og daginstitutioner, uvished om samvær og frygt for smitte har gjort arbejdet sværere. 72 pct. svarer, at de ikke har haft mulighed for at restituere, og det har bl.a. ført til stress, træthed, kortere lunte og manglende overskud til den øvrige familie.

’Fordi det virkelig blev 24/7. Helt uden pause! Jeg har en udviklingshæmmet og meget skadet teenager, der virkelig kræver, at man er på’ svarer en i undersøgelsen.

Behov for bearbejdning

Familieplejernes udmeldinger overrasker ikke forbundsnæstformand Verne Pedersen, der har fulgt familieplejernes ekstraordinære indsats tæt undervejs.

– Tænk på, hvor stor en opgave de har stået med – med børn og unge, der har rigtig mange udfordringer, som måske har været bange og haft mange bekymringer. Og det har de stået med 24 timer i døgnet, hvor de både har skullet være plejemor og -far, lærer og måske samtidig have andre børn hjemme. De har virkelig klaret det flot, siger hun.

Ca. en ud af tre familieplejere svarer i undersøgelsen, at deres plejebarns mentale sundhed og sociale trivsel har været bedre under corona – bl.a. på grund af mere ro, forudsigelighed derhjemme og tid i familien. En tredjedel svarer, at børnene har haft det værre og en tredjedel, at det har været uændret. Uanset hvad har perioden været en overbelastning af familieplejerne, der kalder på supervision efterfølgende, mener Verne Pedersen.

– Det er vigtigt, at vi lærer af det her. Både hvad der gik godt, og hvad der var svært. Mange har stået i en situation, hvor de har været overbelastet, og det skal de have kvalificeret hjælp til at bearbejde, så de kan fortsætte det gode arbejde som familieplejere, siger hun.

Det burde da være en selvfølgelighed, at kommunerne kontakter familieplejerne. Støtte og vejledning er jo helt afgørende for, at familieplejerne kan passe på sig selv og dermed, at de kan passe på børnene

Verne Pedersen, forbundsnæstformand i Socialpædagogerne

Ikke godt nok

Undervejs i coronakrisen har forbundet arbejdet for at påvirke myndighedernes forskellige retningslinjer, der har haft indflydelse på familieplejernes arbejdsmiljø – ikke mindst i forbindelse med genåbningen og genoptag af samvær, hvor forbundet har understreget kommunernes forpligtigelse til at sikre, at samvær foregår sundhedsmæssigt forsvarligt og under hensyn til sårbare familiemedlemmer.

Desuden har Verne Pedersen opfordret kommunerne til at støtte mest muligt op om familieplejernes indsats. Men i undersøgelsen svarer 38 pct. af familieplejerne, at de hverken er blevet kontaktet af sagsbehandler eller familieplejekonsulent i løbet af coronakrisen.

Det er slet ikke godt nok, understreger Verne Pedersen.

– Familieplejerne skulle gerne være trygge ved at bede om hjælp og rådgivning – det er også faglighed at kende sine begrænsninger. Men det burde da være en selvfølgelighed, at kommunerne kontakter familieplejerne. Støtte og vejledning er jo helt afgørende for, at familieplejerne kan passe på sig selv og dermed, at de kan passe på børnene, siger hun.

Mere fokus på området

Forbundet vil nu bruge medlemsundersøgelsen i det videre arbejde med at sikre den rette hjælp og støtte til familieplejere – i kølvandet på corona og i det hele taget.

– Vi skal have en dialog med kommunerne om, hvor vigtigt det er, at de har fokus på det her område og på at støtte familieplejerne. Og så giver undersøgelsen dokumentation for, hvad det er for nogle vilkår, familieplejere arbejder under, siger Verne Pedersen.

Er du familieplejer - og vil du gerne være del af et fagligt fællesskab?

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.

5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Coronavirus, Familieplejere, Børn og unge