icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
kroner_konflikt_128x600_cb.jpg
OK21

Medlemmers løn er sikret under konflikt

Hvis du ikke allerede er medlem af Socialpædagogerne, så er der nu en ekstra god grund til at blive det. Alle, der er meldt ind senest 28. februar, er nemlig sikret konfliktunderstøttelse, hvis OK-forhandlingerne skulle ende i en konflikt

I øjeblikket forhandler Socialpædagogerne overenskomst for de ansatte på det offentlige område. Går det efter planen, lander der en aftale mellem parterne med udgangen af februar. Men skulle det mod forventning ske, at parterne ikke kan blive enige, kan forhandlingerne ende i konflikt.

En konflikt kan dels betyde, at Socialpædagogernes medlemmer skal strejke, eller at arbejdsgiverne lockouter medarbejderne. I begge tilfælde får man ingen løn fra sin arbejdsgiver.

Derfor har Socialpædagogerne som andre fagforbund en strejkekasse, som udbetaler penge til de berørte medlemmer og dermed sikrer, at medlemmerne har et indtægtsgrundlag, selvom det skulle komme til konflikt. Er du medlem af Socialpædagogerne, kan du under en konflikt regne med at få et beløb udbetalt af forbundet svarende ca. din normale løn.

Meld dig ind senest d. 28. februar
Den sikkerhed kræver dog, at du er medlem i tide, og det er en måned før, en eventuel konflikt tidligst kan starte. I år er det den 28. februar, man senest skal melde sig ind i Socialpædagogerne. Melder man sig ind efter denne dato, kan man ikke få konfliktunderstøttelse. For det kræver retfærdigvis, at man bidrager til fællesskabet, hvis man skal gøre brug af det, forklarer forbundskasserer i Socialpædagogerne Michael Madsen.

– Man kan ikke stå udenfor fællesskabet og så først melde sig ind, når der er udsigt til konflikt. Det vil være illoyalt over for de mange medlemmer, som trofast har betalt deres kontingent og dermed bidrager til strejkekassen, så der er et økonomisk sikkerhedsnet, hvis konflikten skulle blive realitet, siger Michael Madsen.  

Stemmeret og solidaritet
Udover at sikre sig konfliktunderstøttelse er der også andre fordele ved at være medlem, når der forhandles overenskomst. Når der ligger en aftale, skal den til afstemning blandt medlemmerne, som siger ja eller nej til resultatet. Som medlem får du fx mulighed for at være med til at stemme.

– Dertil kommer, at jo flere vi er, jo stærkere står vi, når forhandler på fællesskabets vegne, siger Michael Madsen og forsætter:

– Endelig handler det jo også om at stå sammen solidarisk. Overenskomsten gælder alle medarbejderne på arbejdspladsen, der er ansat på overenskomsten – også dem, som ikke er medlemmer. På den måde lukrerer ikke-medlemmer på den aftale, som Socialpædagogerne har kæmpet for.  Vi mener, at det kun er rimeligt, at alle bidrager til de goder, som fællesskabet sikrer de ansatte.

5 gode grunde til at blive medlem

  • Tryghed når det gælder
  • Gratis faglig og juridisk rådgivning
  • Lønforsikring, der dækker 80% af din løn, hvis du bliver ledig
  • Socialpædagogisk fagligt fællesskab
  • Artikler og podcasts, der holder dig fagligt skarp

Læs mere: Medlemsfordele

Ja, tak. Giv mig tryghed nu: Meld dig ind

OK-FORHANDLINGER 2021

Få et samlet overblik over OK21 her

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Overenskomst, OK 2021