Anbragte børn på interne skoler er ekstremt belastede
Anbragte børn og unge, der går i intern skole, er langt mere belastede end andre institutionsanbragte og har særlig brug for social støtte. Til gengæld er der lige så mange – eller få – af dem, der tager folkeskolens afgangsprøve, viser ny forskning
Sissel Steen-Nielsen laver en hurtig gennemgang af nogle af de typiske elever: Der er drengen, der er oppositionelt adfærdsforstyrret, og som konsekvent vil til højre, hvis han bliver bedt om at gå til venstre. Så er der den meget sårbare elev, der ikke tåler kritik. Der er barnet med Tourette syndrom, som bøvser Sissel i hovedet og kalder hende ’fede luder’. Og eleven, som skal sidde med en massagepude for at mærke sig selv og finde ro til at lære.
– Mange af dem er meget impulsstyrede, og vi skal kunne håndtere et højt konfliktniveau. Det kræver specialiseret viden om deres problematikker, fleksibilitet i vores tilgang og en helt anden normering at nå dem fagligt, socialt og relationelt. Det er jo derfor, de er hos os. Ingen andre steder kan rumme dem, siger hun.
Sissel Steen-Nielsen er skoleleder på Skolehjemmet Orøstrands interne skole. Og hendes karakteristik af nogle af de børn, der er eller har været anbragt her, er langt fra enestående.
For en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed bekræfter ikke alene, at anbragte børn og unge generelt har store udfordringer i forhold til det faglige niveau, lange perioder uden skolegang, og at halvdelen ikke går op til folkeskolens afgangsprøver. Den giver også helt ny viden om de 39 pct. af alle institutionsanbragte børn og unge, der går i intern skole.
Det kræver en særlig bevidsthed om, at de her børn og unge har særlig brug for social støtte.
Inge Bryderup, professor
Massive problemer
Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet ’Anbragte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder’, der udkommer i slutningen af august. Og den dokumenterer, at anbragte børn og unge, der går i intern skole, har massive problembelastninger på mange områder samtidig.
– En langt større andel af dem har udadreagerende adfærd og diagnoser. Der er flere af dem, som modtager psykologisk terapi, og som har særlige behov med hensyn til følelsesmæssig udvikling, relationer til jævnaldrende, relationer til voksne og faglige behov i skolen, fortæller professor Inge Bryderup, der er forskningsleder på projektet.
– Samlet set er anbragte børn og unge, som går i intern skole, mere belastede end de øvrige institutionsanbragte, og det kræver en særlig bevidsthed om, at de her børn og unge har særlig brug for social støtte. Og så er det jo indikatorer på, at folkeskolen ikke kan klare den gruppe, siger hun.
Lykkes på trods
De interne skoler har tidligere været under skarp kritik og truet med lukning – bl.a. fordi børnene ikke fik de undervisningstimer, de havde krav på. I foråret blev der indgået en politisk aftale, som bl.a. betyder, at der skal sættes gang i en specialeplanlægning på specialundervisningsområdet, et forpligtigende samarbejde mellem skolerne og det kommunale skolevæsen, et styrket myndighedsansvar for tilbuddene og et stærkere tilsyn med indsatsen.
Det nye forskningsprojekt viser, at trods børnenes massive udfordringer, er der en lige så stor andel af dem, der tager folkeskolens afgangsprøve, sammenlignet med institutionsanbragte børn og unge, der ikke går i intern skole – og mange af dem består.
– Så de interne skoler kommer faktisk langt med børnene. KL har da også tidligere undersøgt, at anbragte børn trives langt bedre i specialskoler end i folkeskolen, så de interne skoler kan bestemt noget, siger Inge Bryderup.
Dog viser undersøgelsen, at færre af de anbragte børn og unge i intern skole påbegynder en uddannelse efterfølgende. Og de, der gør, fortsætter på en særligt tilrettelagt uddannelse som fx FGU, STU og produktionsskole, mens flere børn og unge anbragt på institutioner uden intern skole fortsætter på gymnasiet. Desuden er det kun 18 pct. af de anbragte børn og unge i intern skole, der får efterværn.
– Alle undersøgelser peger ellers på, at det går langt bedre for dem, der modtager efterværn. Og ud fra en socioøkonomisk synsvinkel er det jo en dårlig investering ikke at følge dem til dørs, siger Inge Bryderup.
Som undersøgelsen viser er der afgørende forskelle på de anbragte børn i intern skole og institutionsanbragte i øvrigt. Derfor skal vi også sikre os, at den gruppe får støtte til uddannelse, når de har forladt den interne skole.
Verne Pedersen, forbundsnæstformand
Om undersøgelsen
Undersøgelsen ’Anbragte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder’ er en spørgeskemaundersøgelse med to spørgeskemaer. Det første omhandler forholdene på danske døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Spørgeskemaet er sendt ud til 432 institutioner. 60 pct. af institutionerne har helt eller delvist besvaret.
Det andet spørgeskema omhandler anbragte børn og unge på de to typer af institutioner og rummer oplysninger om i alt 1.024 fraflyttede børn og unge.
Styrk efterværnet
Kortlægningen af området er ekstremt vigtig, mener Verne Pedersen, der er forbundsnæstformand i Socialpædagogerne. Først og fremmest hæfter hun sig ved anbragte børn og unges problemer med skolegang generelt.
– Det fortæller mig, at de sandsynligvis ikke har fået den rette indsats tidligt nok. For det er jo ikke deres begavelse, den er gal med. De har brug for en social indsats samtidig med, at de skal udfordres fagligt og have mulighed for flere års skolegang, så de kan indhente det tabte, siger hun.
Karakteristikken af særligt de anbragte børn og unge i interne skoler bekræfter, at der er behov for en specialiseret indsats med et tæt samarbejde mellem skole og hjem – ligesom det er tilfældet i de interne skoler, mener Verne Pedersen.
Til gengæld undrer det hende, at færre af de unge, der går i intern skole, modtager efterværn.
– Det er jo helt forfærdeligt, for så vælter de. Som undersøgelsen viser, er der afgørende forskelle på de anbragte børn i intern skole og institutionsanbragte i øvrigt. Derfor skal vi også sikre os, at den gruppe får den rette støtte til uddannelse, når de har forladt den interne skole. Det kan ske ved en styrkelse af efterværnet, siger hun.
Når det lykkes
Tilbage på Orøstrand håber Sissel Steen-Nielsen, at politikere og beslutningstagere nærlæser de nye forskningsresultater – både hvad angår de interne skoler og efterværn. Alt imens hun selv fokuserer på nogle af de små og store sejre, hun oplever med børnene.
– Lige nu er jeg i gang med at inkludere en dreng, vi har haft boende i to år, i den lokale folkeskole. Efter sommerferien skal han gå der to dage om ugen. Og så har vi to elever i 9. klasse, hvor den ene lige har bestået dansk og matematik. Det var der ingen, der troede på, da hun kom her. Det er fantastisk, når det lykkes, siger hun.