Ord som forløser

Det er første gang siden pædagoguddannelserne blev slået sammen, at fagfolk fra BUPL og SL, lærere fra seminarierne og folk fra amt og kommuner har talt sammen - og hørt det samme

• Email
• Print

Fordommene stod for fald ved en tværfaglig konference om "Institutionen som uddannelsessted" i rhus amt. I stedet for skulle alle, der har del i pædagoguddannelsen, bryde barrierer ned og bane vejen for et godt samarbejde, så de studerende sikres en god og sammenhængende uddannelse på de to ligeværdige uddannelsessteder: Seminarier og praktikinstitutioner.

Selvom den pædagogiske kerneydelse er at skabe relationer til mennesker og yde omsorg, som ofte sker uden de store sproglige udfoldelser, så fandt konference-deltagerne frem til, at der skal bruges flere ord - og især et fælles fagsprog - til at forbedre fremtidens pædagoguddannelse:

Mere dialog mellem praktiklærere og praktikvejledere. Bedre debat om pædagogik på arbejdpladsen. Selvsikre samtaler med andre fagfolk. At kunne forklare, argumentere, begrunde og forhandle sit arbejde.

Hvis seminarium og praktikinstitution ikke er i god dialog, bliver den studerende budbringer mellem de to uddannelsessteder - i værste fald som et skilsmissebarn, hvis forældre ikke kan tale sammen.

Kan - kan ikke
- Nyuddannede pædagoger synes selv, de er rigtigt gode til at skabe og have relationer til børn, unge og voksne på deres arbejdspladser. De er tilfredse med den del af deres arbejdsliv. De har tjek på deres menneskekompetence.

- Men det ser ud som om - måske især på specialområdet - at uddannelsen ikke klæder pædagoger på til at være brugernes advokat.

Det fortalte Katrin Hjort, lektor på RUC, og som er en af de forskere, der følger den ny pædagoguddannelse. Hun har skrevet del-projekt om de nyuddannede pædagogers kompetencer. Og mener, at hvad de nyuddannede fortæller, at de kan og ikke kan, kaster lys tilbage på uddannelsen på seminariet og i institutionerne.

- De nyuddannede mangler forhandlingskompetence, og de efterlyser sproglig sikkerhed, opsummerede Katrin Hjort.

- De synes, det er svært at finde rundt i det offentlige system - hvem man skal tale med, hvad man må sige, og hvordan man skal skrive for eksempel behandlingsplaner. De synes ikke, de er rustet godt nok med fagsprog til at forklare andre faggrupper, hvad de kan - og det er måske et generelt behov for efteruddannelse, indskød hun.

- De synes, det er svært at forklare forældre og pårørende, hvorfor det er godt, det de gør. At omsætte professionel kompetence til sprog. For eksempel til forældre, som forlanger, at deres børn får 10-20 oplevelser om dagen, samtidig med at de lærer at tegne, sidde stille og spise pænt - og så "leger de bare" det meste af dagen.

Diskuterer ikke indhold
De nyuddannede kritiserer også en institutionskultur, der i meget ringe grad diskuterer indhold i faget. De mangler altså også forhandlingskompetence i forhold til deres kolleger.

- Jeg synes, det må være vidunderligt, at få praktikanter og nyuddannede, der vil diskutere, men de fortæller, at meget kollegialt samvær går med rutinepræget administration, sagde Katrin Hjort.

Hun er alarmeret over de nyuddannedes fremtidsplaner. 11 ud af 12 vil (meget snart) være noget andet end pædagog på gulvet.

- Jeg ville være bekymret, hvis jeg var arbejdsgiver.

Brug af teori har Katrin Hjort undersøgt særskilt. Det lader ikke til, at det er vigtigt hvilken teori, de studerende lærer. De bruger den først og fremmest bagefter en pædagogisk indsats for at finde ud af, hvad der er for og bag, op og ned på det, de har foretaget sig.

Katrin Hjort fremhævede, at hendes undersøgelse og konklusioner var på et spinkelt materiale - 12 studerende fra tre seminarier (øst-midt-vest) - men hun blev støttet dels fra salen, men især af Tine Thestrup Hansen, studerende og medarrangør af konferencen for PLS:

- Jeg genkender, hvad Katrin Hjort har sagt, og hører det samme fra mine medstuderende, forklarede hun og tilføjede, at i hendes øjne er teori lig med refleksion over sin egen praksis.

Hun gav et eksempel på en kløft i studerendes og ansattes forståelse af egen faglighed: - På et tidspunkt skulle vi have møde med en psykolog om et barn. I min faglige forståelse, skal man forberede sig, og jeg tog mine noter, dagbog og overvejelser med - og var den eneste, der havde noget skrevet ned.

Fra salen blev der også argumenteret med: "En nyuddannet kan ikke alting. Nogle ting lærer man først, når man arbejder med dem." "Vi savner også en faglig dialog, men vi har temmeligt mange papirer at forholde os til. Vi mangler tid til at prioritere den indholdsmæssige debat." "En leder, skal være pædagogisk leder og skabe en kultur, der giver plads til den pædagogiske debat." "Forhandlingskompetence skal ikke læres på seminariet men i praksis af en erfaren medarbejder a la kollegial supervision."

Efter en længere debat rundede Katrin Hjort af: - Det må være ideelt at bruge praktikanterne på personalemøder til jeres egen kompetenceudvikling.

Vægt på pædagogik
- Jeg tror, at pædagogstuderende har for mange fag. Pædagogik og pædagogiske teorier er vigtige, og ude på institutionen kan studerende finde ud af, hvordan bestemte former for teori knytter sig til praksis, sagde Anne Bjerg, forstander for Behandlingsinstitutionen Bøgholt. Og plæderede for at udviklingspsykologi kom lidt mere frem i fagkøen.

Hun sad i panel med ledere fra forskellige typer institutioner, rektor for Jydsk Pædagog Seminarium og embedsmænd fra amt, kommuner og praktikpladsudvalg.

Søren K. Lauridsen, rektor for Jydsk Pædagog Seminarium lovede at vægte pædagogik og den pædagogiske profession og tilføjede:

- Vi har heldigvis stof til evig diskussion, når vi har en vekseluddannelse.

Og de fleste repræsentanter fra institutionerne ønskede også en stærkere udveksling af viden - om hinandens arbejdsforhold, intentioner og mål. At inddrage praktiklærere fra seminarier noget mere i den praktiske hverdag, og at blive brugt i undervisningen og til projekter på seminarierne. Med god varsel og ikke tre dage før, en opgave skal afleveres, vel at mærke.

Studerende skal have en mere ensartet viden med sig fra seminarierne, og de skal sikres ensartede forhold på praktikinstitutionerne. - Det er ikke rimeligt, at nogle får i pose og sæk, mens andre må nøjes med smuler, mente Arvid Holm, paneldeltager og leder af Aktivitetscentret, Havkærparken.

Ikke helt ligeværdig
- Vi har en markant bedre praktik end for ti år siden, mente Anders Hoff, leder af Lyngåkollegiet.

I sit oplæg om "lederen som uddannelsesansvarlig" illustrerede han, hvor lidt, der egentlig står om kravene til en praktikinstitution i uddannelsesvejledningen og i seminariernes mål og indhold.

- Vi har en fælles interesse med vores uddannelseskolleger i at uddanne kommende gode pædagoger. Derfor har vi lavet en drejebog, der forklarer, hvad praktikanten kan forvente af sin uddannelse, når hun eller han kommer i vores hus.

- I et 3 1/2-årigt uddannelsesforløb skal alle elementer være med til at bygge hinanden op, så jeg synes, det er vigtigt, at praktikinstitutioner får kendskab til de foregående praktikkers mål og forløb.

-Der er lagt op til et ligeværdigt samarbejde, men jeg synes ikke, der er tilstrækkelig dialog mellem uddannelsessteder og seminarier - ligeværdigheden er ikke til stede, mente Anders Hoff.

Trods de mange deltageres lyst og vilje til et tættere samarbejde ømmede alle sig over, at tiden skal tages fra brugerne og fra undervisningen.

Nye ideer
- Jeg vidste godt vi ville komme frem til resurser, sagde Lars Mathiesen, børn- og ungechef i rhus amt, og glædede sig over, at der var kommet mange nye ideer, der kunne realiseres indenfor rammen.

- Hvert år er der benhård konkurrence mellem sygehuse, børn, unge og handicappede og veje. Det er politikernes valg, hvordan pengene fordeles, og vores forbandede pligt at få noget godt ud af dem.

- Børn- og ungeafdelingen har svært ved at forklare politikerne, hvad de får for pengene, mens sygehusene er knaldgode til at remse antal af nye hofter, operationer m.m. op. Vi skal være tydeligere i struktur og metode, bruge resurserne godt og kunne forklare, hvorfor det er godt, sagde han og vendte dermed tilbage til de forklarende ord.

Både i rhus og Silkeborg er institutioner gået sammen om at undervise praktikanter i fælles stof som forflytning, særforsorgens historie, det-kan-nytte, sexualvejledning med mere. En gratis ide. Ligesom drejebogen, og at bruge praktikanten som et ekstra pædagogisk hoved i stedet for at holde den pædagogiske snak bag lukkede døre.

Søren K. Lauridsen oplyste i øvrigt, at rektorerne planlægger en uddannelse for praktikvejledere i moduler, der skal erstatte den halve temadag, som er helt utilstrækkelig. Målet er, at praktikvejleder-uddannelsen får status som diplomuddannelse.