et nyt ungdomssprog
Forskere og de unge kalder det perkerdansk. Et sprog, som signalerer, at man er sej, men som også er et udtryk for oprør mod samfundets forventninger til, at unge indvandrere skal tale et fejlfrit dansk
- Du er min habibi, daieb!, men nogle gange er du mashallah... jalla!
Oversat betyder det: Du er min ven, okay! men nogle gange er du for meget, kom lad os gå!
En ny dansk dialekt, hvor ord fra arabisk bliver brugt som slang blandet med det danske sprog, er målet for en undersøgelse, som Mette Vedsgaard Christensen, der er ph.d.-studerende ved Nordisk Institut i Århus, er i gang med. Projektet har titlen "Sprogbrug og sprogvalg blandt unge i multietniske områder".
Udstyret med en båndoptager har hun optaget samtaler med unge, danske og indvandrere, i ungdomsklubber og skoler og efterfølgende interviewet de medvirkende om brugen af sproget og betydningen af slangudtrykkene.
Det seje sprog
- Sproget bruges, når de unge skal være seje eller streetwise. De taler ikke perkerdansk hele tiden. For eksempel har jeg en optagelse med en pige med palæstinensisk baggrund, der sidder og snakker med sine veninder på ærkeårhusiansk, men da der dukker en dreng op, så slår hun over i perkerdansk for at opnå anerkendelse fra drengen, fortæller Mette Vedsgaard Christensen.
Hun har siden februar indsamlet fem timers samtaler mellem unge i områder i Århus, hvor der er mange med anden etnisk baggrund end dansk. Hun tog kontakt til ungdomsklubber og skoler, og blev mødt med en del afslag, men det er dog lykkedes at finde anonyme informanter, som ville medvirke i projektet.
De unge er udvalgt efter, hvor de bor, ikke efter personlige baggrunde. I begyndelsen var de unge opmærksomme på båndoptageren, men de glemte den hurtigt, og så kom der gang i samtaler, Mette Vedsgaard Christensen kan bruge i sin forskning, og hun er stødt på et par uventede ting.
- Noget af det, der overraskede mig var, at det var arabiske ord, der var de dominerende, selv om der var mange somalier blandt mine informanter. Det fortæller mig noget om et etnisk hierarki, hvor de unge fra arabiske lande er dem, man ser op til. En lignende tysk undersøgelse viste en overvægt af tyrkiske ord.
Når de unge slår over i perkerdansk, viser Mette Vedsgaard Christensens undersøgelser, at danske unge står af.
- Det kom også bag på mig, at danske unge tog så meget afstand til sproget. Det signalerede for dem, noget de ikke ville identificeres med, og for at vise deres afstand, brugte de arabiske slangudtryk, men kun for at gøre nar med dem. De fortalte mig, at de danske unge, der brugte sproget var indvandrer-wannabees, der gerne ville være seje, siger Mette Vedsgaard Christensen.
En af forklaringerne på denne afstandstagen kan ifølge hende være, fordi de unge i det område, hun har besøgt, også var fysisk adskilt.
- Indvandrerne boede i socialt boligbyggeri, og de danske unge i et parcelhuskvarter, og de gik ikke på samme skole. Men jeg tror også, at mange indvandrere ikke er interesseret i, at danskerne snakker perkerdansk. Det er deres sprog, og det signalerer samhørighed med en gruppe.
Intet problem
Brugen af den særlige dialekt er ifølge Mette Vedsgaard Christensen ikke et tegn på, at de unge er dårlige til det danske sprog.
- Jeg ser ikke dialekten som noget problem. Tværtimod så fortæller det mig, at de unge, jeg har været i kontakt med har stor sproglig kompetence og er i stand til at tale to sprog, dansk og perkerdansk. Der er en udbredt opfattelse blandt de unge om, at perkerdansk taler man ikke i timerne i skolen. Det er et gadesprog. Men jeg tror også, sproget er et udtryk for et oprør mod de forventninger, der er fra samfundets side til et perfekt dansk. Jeg tror ikke, dialekten har indflydelse på deres kundskaber i skolen. Undersøgelser viser, at mange indvandrere får dårlige karakterer, men det kan lige så godt være fordi, vi er sproglige intolerante og for eksempel ser på brugen af accent som en fejl, når der skal gives karakterer i dansk.
Mette Vedsgaard Christensen skal have indsamlet 20 timers båndoptagelser, som derefter kommer en tur i computeren, hvor et program gør det muligt at mærke ord og vendinger, så det bliver let at krydstjekke og finde frem til eksempler.
Siden hun blev uddannet som cand. mag. i dansk og italiensk for to år siden, har Mette Vedsgaard Christensen undervist indvandrere i dansk, og hun skrev speciale om unge to-sprogedes dansk kundskaber.
- Jeg blev inspireret til undersøgelsen af en amerikansk undersøgelse i 60'erne, hvor en forsker fandt frem til en dialekt blandt unge sorte skoleelever, der ikke var så gode i skolen. Mange af de grammatiske fejl, de unge lavede, udsprang af dialekten og med opdagelsen kunne der sættes ind og undervises i de grammatiske forskelle. Jeg så gerne, at skoler og gymnasier her i landet satte mere fokus på undervisning i dansk som andet sprog.
Mette Vedsgaard Christensen fortsætter sit arbejde med at undersøge de unges dialekt i tre år.
- Der tales meget om, at de danske dialekter er på vej ud, men det gælder bare om at kigge andre steder, så dukker der nye op.
Arabiske ord som slang
Wallah = Jeg sværger
Wallah billa = Jeg sværger (kraftigere)
Inshallah = Egentlig "om gud vil" men betyder for eksempel "vi får se"
Habibi = Skat eller ven
Daieb = Okay
Bass/boss = Tag den! Der fik du den!
Agrash = "Vogtere" kan for eksempel betyde politiet, lærere og lignende. Fungerer for eksempel som advarsel = Pas på, læreren har set dig!
Parra/pada/parras = Penge
Mashallah = For meget, enorm, overdrevet, rigtig god
Betjuf = Vent og se
Jalla = Kom så, lad os gå