Borgmestre vil selv klare problemerne
Kommunerne skal spænde livremmen ind. Derfor benytter de sig ikke længere af en række tilbud i amterne. Borgmestrene vil lave deres egne tilbud. Ingen kender konsekvenserne
Lars Arboe Nielsen er ærgerlig. Han er forstander på Sanderumhus. Et observations- og behandlingshjem i Odense for børn fra 0 til 6 år. På denne døgninstitution med 23 pladser bor der små børn, som er født med indre kaos. Nogle børn er plaget af deres mødres alkohol- eller narkomisbrug. Selv en tændt radio eller et mørkt gardin kan være forstyrrende for disse sårbare børn. Derfor er de under nøje opsyn hele tiden. De skal lære at leve et normalt liv. Der er bare et problem. For der bliver næsten ikke henvist flere børn til Sanderumhus. De fynske kommuner har ganske enkelt slået bremsen i. Nu bliver mange af disse babyer af narkomaner i stedet anbragt hos en plejefamilie, eller kommunerne laver et alternativt tilbud for billigere penge. Odense kommune anbringer for eksempel ikke længere børn op til tre år på institution. Og for de lidt større børn op til seks år sker det kun i særlige tilfælde. Det er denne tendens, som rammer Sanderumhus.
Normalt bliver der henvist omkring 20 nye børn på et år, og institutionen har nærmest kørt med overbelægning. Men siden sidste sommer er der blot henvist fire. Derfor står der i dag 15 pladser gabende tomme. Nu tager Fyns Amt konsekvensen og svinger sparekniven. Det betyder, at der efter al sandsynlighed skal lukkes 11 pladser på Sanderumhus.
- Det er drønærgerligt. Vi får stort set ingen nye anbringelser, og derfor er man nødt til at halvere antallet af pladser. Vi gør ellers et godt stykke arbejde. Men både jeg og personalet har forståelse for, at der skal ske nedlæggelse, når der ikke anbringes børn. Vi kan imidlertid frygte, at den faglige ekspertise er væk, når børnene kommer igen. For de er jo derude. Og ikke alt kan klares med forebyggelse og plejefamilier, siger Lars Arboe Nielsen. Spareplanen får også konsekvenser for de 46 ansatte, hvoraf langt de fleste er socialpædagoger. Præcis hvor mange ansatte pædagoger, socialrådgivere eller administrativt personale, der mister sit job, er der endnu ikke taget stilling til.
Boomerang
Sanderumhus er et eksempel på et mønster, der breder sig. Borgmestre over hele landet skal spænde livremmen ind og er derfor i fuld gang med at omlægge store dele af indsatsen på det sociale område. De benytter sig derfor ikke i nær så høj grad af en række amtslige tilbud som tidligere og laver i stedet selv alternative og forebyggende tilbud for billigere penge. De anbringer ikke blot færre småbørn på døgninstitutioner end tidligere. Der er heller ikke længere nær så stor efterspørgsel efter beskæftigelsestilbud til handicappede. For i stedet laver kommunerne egne tilbud som for eksempel beskyttede værksteder til lavere omkostninger. Det samme gælder for specialbørnehaver. Her hjemtager mange kommuner også i stigende grad børn for i stedet at lave alternative tilbud. Det viser et rundspørge, som Socialpædagogen har foretaget hos samtlige amter i landet. Der er selvfølgelig forskel fra amt til amt. Nogle mærker derfor denne tendens stærkere end andre. Der kan være flere forskellige forklaringer på dette mønster. De stigende sociale udgifter har betydet en benhård politisk prioritering af, hvad pengene skal bruges til. Regeringens prestigeprojekt - skattestoppet - har også sat begrænsninger for kommunernes måde at styre budgetterne på.
Desuden har den omstridte grundtakstreform i højere grad end tidligere sat fokus på de sociale udgifter, så økonomien har fået en langt mere central rolle på det socialpolitiske område.
Alene Fyns Amt regner med at nedlægge omkring 40 pladser på børne- og ungeområdet til næste år, fordi kommunerne ikke længere efterspørger disse pladser. Det bekymrer budgetchef i Fyns Amt, Mogens Sehested Kristensen. Han frygter også, at besparelsen kan blive en boomerang på lidt længere sigt, da disse børn senere kan få brug for ekstra meget omsorg og støtte.
- Jeg tror, at man gerne vil spare på udgifterne i kommunerne, og så gør man det på disse områder, hvor der hurtigt kan høstes en økonomisk besparelse på kort sigt. Indtil de bliver seks-syv år, kan de fleste jo magte disse børn i familiepleje eller massiv støtte i hjemmet. Men senere er jeg bange for, at de blive anbragt, siger Mogens Sehested Kristensen.
Mere fokus på alvorligt syge
Århus Amt mærker også de nye tendenser. Her daler efterspørgslen også efter pladser til børne- og familieinstitutioner. Der er også sket store omlægninger inden for det psykiatriske område. For eksempel har Århus, Randers og Silkeborg hjemtaget opgaver, så der er flyttet bostøttepladser og dagtilbudspladser fra amtet over til kommunerne. Til gengæld har amtet fået en ny målgruppe. Det drejer sig om folk med alvorlige sygdomme som sklerose eller en invaliderende arbejdsskade.
Disse folk har måske tidligere fået en plads på et plejehjem sammen med ældre eller fået massiv støtte i hjemmet af ansatte fra kommunen. Men dette mønster har den særlige grundtakstreform ændret på, oplyser kontorchef Per Grønbech fra Århus Amt..
- Der er pludselig kommet meget mere opmærksomhed på denne gruppe. Tidligere samlede kommunen jo bare udgifterne sammen, og så skulle vi betale halvdelen af regningen. Nu har vi fået en dialog om de relevante tilbud, og der er kommet mere fokus på fagligheden og økonomien i denne slags sager, siger Per Grønbech. Ringkøbing Amt er et andet eksempel på de nye tendenser.
Her oplever amtet også nogle dramatiske ændringer på grund af især grundtaksreformen. Det har blandt andet betydet et markant fald i nye henvisninger af anbragte børn, så belægningsprocenten rasler ned på døgninstitutionerne. En kommune anbragte for eksempel sidste år 17 børn på en enkelt institution. I dag er der blot fire. Der er også vigende efterspørgsel efter beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede. Til gengæld er der øget efterspørgsel efter de mere specialiserede tilbud til især fysisk handicappede.