I en god retning fra starten

Der bliver taget hånd om fem unge uledsagede flygtninge i projekt Kompas på Frederiksberg som alternativ til at flytte på døgninstitution

- Jeg var blevet sindssyg uden jer!

Sådan sagde en af de fem unge uledsagede flygtninge forleden til Arash Frank Skelberg. Han er socialpædagog og en af de tre medarbejdere i projekt Kompas - et seks måneders projekt, der hjælper de uledsagede flygtninge til at få fodfæste i det danske samfund. Ideen kommer fra integrationsgruppen på forvaltningen på Frederiksberg Kommune, og det er staten, der finansierer.

De unge er mellem 17 og 19 år. To er fra Afghanistan, en fra Somalia og de to sidste er Kosovo-albanere. Til fælles har de oplevelsen af at ankomme mutters alene til et fremmed land med uvisheden om, hvordan det går deres familie. Nu bor de dør om dør i Indkvarteringen - et tidligere plejehjem tæt på Zoologisk Have, der fungerer som midlertidig boligløsning for flygtninge på Frederiksberg.

De fem unge har været mellem ni måneder og to år om at opnå asyl. Uledsagede flygtninge, som er over 14 år og bliver vurderet modne nok, har den samme asylprocedure som voksne i Danmark.

- Efter to års sagsbehandling er du blevet klientgjort, inden du har fået asyl eller fået lov at lære dansk, det er meget frustrerende, påpeger Arash Frank Skelberg og tilføjer:

- Men denne gruppe skal nok overleve. De har haft dette positive forløb på et tidligt tidspunkt - ellers kunne det være gået rigtig galt. De er en sårbar gruppe, der sagtens kunne ende i kriminalitet eller dybe depressioner.

Tre af dem er i dag diagnosticeret traumatiseret og får psykologisk behandling. En af dem får også ordineret medicin.

- De er ekstremt traumatiseret, de tør for eksempel ikke give sig hen til at have det sjovt, for det føles forkert at have det skægt, når ens forældre er blevet dræbt, eller man ikke ved besked om deres skæbne. Fortiden forfølger dem på mange måder, et par af dem er for eksempel blevet bedt om at vidne om krigsforbrydere i Menneskerettighedsdomstolen i Haag, fortæller Arash Frank Skelberg.

Men det kan også have sine fordele ikke at kende til ens forældres skæbne, for hvis man som uledsaget flygtninge barn får kendskab til ens forældres opholdssted, så bliver man sat på den første flyver ud af Danmark med kurs mod forældrene.

- Vi gør meget ud af at skabe relationer mellem de unge i gruppen, og hjælper dem til at bruge hinanden, så de ikke er mutters alene. For det er ensomheden, der kan slå bunden ud af dem. Ensomheden er deres største fjende. Og uvisheden om deres elskede, siger Arash Frank Skelberg, der selv er kommet her til som politisk flygtning fra Iran.

Ingen gocardpædagogik
Projekt Kompas har det sidste halve år været på et hav af ture, men de benytter sig ikke af 'gocardpædagogik' - altså ture, hvor indholdet udelukkende er sjov og spænding, 'for det får man ikke kompetencer til at begå sig i det danske samfund af'. Så de fire drenge og den ene pige har sommeren over været på ture til for eksempel posthuset, Brugsen og biblioteket. Og så har de været på kanotur i Roskilde Fjord, hvor de lærte om vikingerne.

Og de er blevet introduceret til skattekort, dansk humor og uddannelsessystemet, som blot er en lille del af de ting, der afkodes og læres i et nyt samfund.

- Men vi prakker dem så absolut ikke den danske serviceholdning på. Vil du noget, så må du kæmpe for det. Det nytter ikke at jamre og pakke dig selv ind i selvmedlidenhed. Du kan mærke racismen i et land som Danmark, men i stedet for at holde fokus på det negative så stil skrapt på mulighederne, og hvordan du klarer dig bedst, opfordrer Arash Frank Skelberg.

Han ved, at det lyder hårdt, når han siger til de unge, at nogle forældre dør i krig, mens andre dør i en bilulykke på Holbæksmotorvejen. Men hans pointe er, at man må komme videre i sit liv - uanset hvilken bagage man har med sig. Han største ønske for de unge er, at de får kontakt til nogle ganske almindelige, danske familier:

- De uprofessionelle familier kan lukke op på en anden måde og skabe nogle reelle og vedvarende relationer. Og de unge vil lang tid endnu have brug for nogle, der kan 'oversætte' det danske samfund for dem - for slet ikke at tale om deres breve fra offentlige myndigheder.

Han har oversat et utal af officielle breve til et almindelig forståeligt sprog. Og han har også været fast lektiehjælper og altid klar på en fodboldkamp i Søndermarken.

- Alle muligheder har været åbne i projektet, men deres traumer har fordret nogle forudsigelig rammer, for at de har kunne trives. Vi har faktisk behandlet dem med samme forudsigelighed som børnehavebørn, påpeger Arash Frank Skelberg.

Snart skal han ud og kigge på møbler med de unge, for de har netop modtaget den glædelige nyhed, at der er en lejlighed til hver - i det samme boligkompleks på Frederiksberg:

- Det er rigtig dejligt, at de ikke bliver spredt for alle vinde. Det betyder virkelig meget, at de har hinanden i nærheden, når de er ved at blive vanvittige over at sidde alene i deres lejlighed. Forhåbentlig bliver de ved med at bruge hinanden som netværk. De har en meget fin respekt for hinandens grænser og for hinandens religiøse overbevisninger.

Derfor er han rigtig glad for, at de ikke havnede på en døgninstitution, som de normalt ville have gjort, for der ville de ikke have oplevet den respekt. De unge, han har mødt på døgninstitution, finder hurtigt hinandens sårbare steder og går ind og trykker på dem.

- Vi er heller ikke en konstrueret virkelighed, som en døgninstitution er, påpeger Kompas-medarbejderen, der selv skal tilbage til sit arbejde på døgninstitutionen Allégården, når projektet om nogle få dage lader, de fem unge navigerer videre i livet selv.

Faktaboks
I 1991 kom der 177 uledsagede børn og unge under 18 år til Danmark, 50 fik anerkendt ophold.
I 2001 kom der 239, 102 fik anerkendt ophold.
I 2002 kom der 137, 81 fik anerkendt ophold.
Det foreløbige tal fra 2003 - opgjort per 31. august - viser, at 96 uledsagede børn har søgt om asyl, og foreløbig har 16 fået anerkendt deres ophold.
En sag bliver ikke nødvendigvis behandlet færdig det år, den er startet, så man kan ikke nødvendigvis sammenligne tallene.
Af dem, der får anerkendt ophold, er der tre kategorier: - Dem, der ikke gennemgår en almindelig asylprocedure, fordi de ikke skønnes modne nok - i år foreløbig 9 børn og unge. - Dem, der gennemgår asylproceduren og får asyl - i år foreløbig 5 børn og unge. - Dem, der har fået afslag efter asylproceduren fra Udlændingestyrelsen, hvor afgørelsen bliver påklaget til Integrationsministeriet, som omstøder afgørelsen - i år foreløbig 2 børn og unge.

74 procent af de uledsagede flygtninge var sidste år mellem 15 og 17 år, og 84 procent af dem var drenge. Langt de fleste var fra Afghanistan, Somalia og Irak.

De uledsagede børn har ikke ret til at få deres forældre og anden familie hertil. Hvis forældrene kommer til Danmark, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag lægges sammen med forældrenes. Hvis forældrene får asyl, forbliver de alle i Danmark. Hvis de får afslag, sendes de alle hjem. Kilde: Udlændingestyrelsen