icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Sammenhold mod trusler og vold

Anbragte børn og unge har fået en stadig mere ekstrem adfærd. Desuden opleves i stigende grad trusler og vold fra forældrenes side. Det har fået personalet på døgninstitutionen Stormgade 6 i Esbjerg til at sætte fokus på deres arbejdsvilkår

  • Af Kurt Ladefoged
  • 20-2003 /

Et alvorligt knivoverfald på en socialpædagog begået af forældrene til et anbragt barn har fået ledelse og personale på den esbjergensiske døgninstitution Stormgade 6 til at skærpe opmærksomheden omkring deres arbejdsvilkår.

Personalet har i de senere år oplevet en stadig mere ekstrem adfærd hos de børn og unge, der anbringes akut eller til observation på institutionen. Ud over at skulle tackle elevernes voldsomme adfærd, må de også leve med trusler mod sig selv og deres familier fra forældre til de anbragte børn.

Den pædagog, der er blev overfaldet med kniv er stadig sygemeldt knap et halvt år efter. Overfaldsmanden er fængslet og sigtet for mordforsøg, og da sagen fortsat verserer i retten, ønsker personalet ikke at gå yderligere i detaljer om det konkrete overfald.


Alvorlige trusler
Socialpædagog Lars Dahlmann er tillidsrepræsentanten på Bakkevej 4, der huser børn i alderen 6-12 år. Han siger om arbejdsforholdene:

- Vi tror ikke, vi er de eneste, der oplever de her ting. Derfor vil vi gerne bane vejen for generel debat og oplysning om vores arbejdsvilkår, og hvad vi gør for at komme ovenpå igen efter de voldsomme eller følelsesmæssigt belastende episoder.

At episoderne ikke kun går ud over personalet, men også dets familie, kan Lars Dahlmann tale med om:

- Jeg var blevet udsat for trusler fra en forælder, der gjorde det klart, at han vidste, hvor jeg boede, og at han ville slå min kone og mine børn ihjel. Det gjorde selvfølgelig noget ved mig og ikke mindst min kone, da jeg fortalte hende det.

- Hun begyndte at sove med kniv under hovedpuden, og så blev hun enormt vred på mit job og rasende på mig, fordi vores børn nu kommer i farezonen, fordi jeg har sådan et "lortejob", siger Lars Dahlmann.

- At det afstedkommer et psykisk pres at vente på, om en forælder nu gør alvor af sine trusler, påvirker også det øvrige personale, fortæller socialpædagog Maj Dinesen.

- Vi sætter vores navne under de observationsrapporter, vi laver over børnene. Og dem kan forældrene jo også se. Og jeg har da også været ude for, at faderen til et anbragt barn udpeger en bestemt pædagog og siger, at "dig skal jeg nok få fat i".

- For mig har det fået den konsekvens, at jeg nu holder mit vindue lukket om natten. For det skal han i hvert fald ikke ind ad. Denne psykiske terror er næsten værre at håndtere end en fysisk konfrontation med en af eleverne. Truslerne skaber en slags handlingslammelse, siger Maj Dinesen.

Karin Holck, der er socialrådgiver, er overbevist om, at visse forældres ofte ekstremt voldelige adfærd over for såvel deres børn som over for pædagoger, skyldes at de kommer fra lande, hvor de har været udsat for tortur.

- Så det er måske ikke så underligt, at de reagerer som de gør. Men det bliver deres adfærd jo ikke mere acceptabel af, siger Karin Holck.


Flere ekstreme børn
Men det er ikke kun frustrerede og voldelige forældre, der belaster arbejdsforholdene for institutionens ansatte. Også børnene og de unge er blevet ekstreme i deres adfærd.

- De er blevet mere psykisk syge og elendige, fortæller Anne Marie Hoffmann, der er socialpædagog på moderinstitutionen Stormgade 6, der tager imod unge i 12-18 års alderen.

- Tidligere havde børnene en kerne, man kunne arbejde videre ud fra. Nu møder børnene op med så megen mistillid til voksne, at det råber til himmelen. Før hen var der dog nogle få voksne, de havde tillid til. Nu får mange familier lov til at sejle deres egen sø.

- Mange børn oplever voksne, som nogen der tæsker dem, begår sexovergreb mod dem og truer dem. Nogle gange kommer børnene her næsten frivilligt. Et stort antal er skilsmissebørn og mange er også ude i stofmisbrug. Og de oplevelser afspejler sig i høj grad i børnenes og de unges adfærd. Og her må vi sige, at grænserne for det normale virkelig har rykket sig, fastslår Anne Marie Hoffmann.

Børnenes adfærd viser sig også i grænseoverskridende seksualitet. Drenge på 9-10 år, der når der skal siges godnat omklamrer en kvindelig pædagog og laver samlejebevægelser. Hvor er de blevet inspireret til det, spørger pædagogerne sig selv.

- Mange piger spiller også op til de mandlige pædagoger, siger socialpædagog Jan Vestergaard, der er tillidsrepræsentant på Stormgade 6.

- De skal passe på med ikke at være alene med pigerne. Der skal ikke meget til at forestille sig, hvilke beskyldninger en pædagog kan blive beskyldt for, hvis en ung bliver vred på vedkommende. Sommetider ser vi også meget fysisk udad reagerende unge. - Vi må somme tider i timevis bruge enorme kræfter på at fastholde et barn eller en ung, der er gået amok. Og det slider på én. Vi har ingen steder at sende dem hen - og vi har heller ikke nogen "pipcelle". Vi må selv tage kampen med eleverne. For

det er jo os, de vil slås med. Det er os, de er vrede på.

- Navnlig de 6-12 årige børn er meget loyale over for deres forældre. Børnene mener ikke, det er forældrenes skyld, at de er anbragt her. Det er kommunens og os pædagogers skyld. Derfor er det os, der er i skudlinjen, siger Jan Vestergaard.

Det er også forældrene til de yngste børn, pædagogerne har flest konfrontationer med, mens de større børns forældre har noget nemmere ved at afgive deres børn - måske også fordi de ikke selv har så let ved at tumle dem længere.


Kollegial opbakning
Tillidsrepræsentant Lars Dahlmann siger, at kollegial opbakning er uhyre vigtig, hvis arbejdsmiljøet skal forbedres og den enkelte have en chance for at komme ovenpå igen, når der har været en kritisk situation:

- Vold på arbejdspladsen er ikke den enkeltes problem - det er vores allesammens problem. Her synes jeg vi er gode til at være opmærksomme på hinanden og få iværksat de ting, der skal til for at få en person på fode igen.

- Derfor er vores princip, at det skal være legalt at tale de om de episoder, vi har været udsat for og de ting, som den enkelte har det dårligt med. Vi skal have forum til at tale om problemerne, sådan som de fremtræder og når de opstår. Det er ikke noget, vi har kunnet lære at tackle på seminariet, siger Lars Dahlmann.

- Derfor har vi også det princip, at der altid er to på nattevagt ad gangen, så man kan tale episoderne igennem med det samme. Desuden har vi på arbejdspladsen hele tiden fokus på faglig opkvalificering. Således har samtlige cirka 60 ansatte været på årskursus.

Tillidsrepræsentant Jan Vestergaard finder, at det er helt afgørende, at pædagogerne kan bruge hinanden, når de skal videre efter en episode: - Lars fortalte således os andre, om de reaktioner han mødte fra sin kone, da han fortalte hende, om de trusler han havde været udsat for. Det har været med til at løse situationen op, og han har fået opbakning fra såvel ledelse og kolleger - en opbakning og støtte, som også de pårørende kan benytte sig af.

- Vi har en kriseplan (se faktaboks) for, hvad vi gør, når en ansat har været udsat for en

grænseoverskridende episode. Og vi er i gang med at udarbejde en voldspolitik, så den enkelte er klar over, hvordan og hvornår man skal gøre hvad. Hvad skal anmeldes? Hvad gør man, når en elev har anmeldt en medarbejder for vold? Hvad gør vi ved forældretrusler?

- Men selv om vi kommer ud for voldsomme episoder, er vi samtidig en institution med en meget lille personalegennemstrømning. De fleste medarbejdere bliver hos os i mange år. Det er vel også et udtryk for, at vi kan lide vores arbejde, og at vi er gode til at passe på hinanden, siger Jan Vestergaard.

Lars Dahlmann:

- Men uanset, hvad vi gør af gode tiltag, så oplever vi stadig den barske hverdag. Derfor skal vi blive stadig bedre til at attestere og registrere den fysiske og psykiske overlast, vi udsættes for.

- Vi skal blive bedre til at udfylde de skemaer, som faktisk ligger parate. Vi skal også blive bedre til at anmelde de alvorlige episoder til politiet. Vi må synliggøre vores arbejdsvilkår, og vi må for alt i verden aldrig blive for "afstumpede" i forhold til tolerencen over for voldsomme episoder, fastslår Lars Dahlmann.

Medarbejderne vil gerne i dialog med socialpædagoger over hele landet om hvordan problemer med trusler og vold løses. Lars Dahlmann kan kontaktes på: dahlmann@esenet.dk eller telefon på arbejdet: 7513 4300. Jan Vestergaard kan kontaktes på jav@ribeamt.dk

Flere oplysninger kan findes på hjemmesiden: www.stormgade6.dk

Kort om Stormgade
Døgninstitutionen Stormgade 6 er Ribe Amts akut- og observationsinstitution. Akut- og observationsafdelingen har til huse på første og anden sal i en udlejningsejendom i Esbjergs centrum. Hver afdeling har otte elever.

Endvidere indgår der i organisationen to boinstitutioner, Nordstjernen i Esbjerg og Sydstjernen i Ribe også med hver otte elever. Institutionen har også en selvstændig udslusningsafdeling, der hedder Ungdomspensionen med plads seks unge og har til huse i Torvegade, centralt i Esbjerg.

Desuden er der en speciel familieforanstaltning på Fanø. Der er cirka 60 ansatte.


Kriseplan
I det tilfælde, hvor personalet har været udsat for fysisk eller psykisk overlast, der påvirker den almindelige tilstand (vold, trusler om vold, chikane med videre) træder følgende kriseplan i kraft:

1) Den person, som er i den kriseramtes nærhed, yder den akutte førstehjælp:
  • taler med den kriseramte.
  • underretter den eller de personer i personalegruppen, som den kriseramte ønsker, der skal tage over.
  • ordner formaliteterne på den kriseramtes hjemmefront.
  • orienterer sikkerhedsgruppen, hvis det skønnes nødvendigt.
2) Den eller de personer, som kriseramte selv - via en oplysningsseddel på kontoret eller som skønnes at være tættest på - ønsker at tale med: er forpligtet til at "rykke ud" straks. kriseholdet tager over fra "akutkrisehjælpeyderen" og varetager den kriseramtes interesse. Efter vurdering tilkaldes psykolog. første samtale er påbudt. Resten er en aftale mellem kriseramte og psykolog. der følges op af sikkerhedsgruppen.