SL-prisen går til den sociale opposition
Sandy Brinck, Socialdemokraterne, Anne Baastrup, SF og Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre får i fællesskab SL-prisen for det store og engagerede arbejde, de tre har lagt i forbindelse med anbringelsesreformen.
Børn og unge med behov for særlig støtte har til alle tider været et turbulent område. Mange har en mening om det - og nogle meningsdannere holder sig ikke tilbage trods et mere eller mindre løst forhold til viden og erfaring på området.
I årets løb har anbringelser af børn og unge optaget rigtig mange politikere. Mange har sagt deres mening - både i kommunerne, som betaler regningen, og i Folketinget, som skulle reformere hele anbringelsesområdet.
Efter de mange meldinger endte anbringelsesreformen alligevel som en ganske fornuftig revidering af de gældende bestemmelser i serviceloven.
Denne fornuft kan vi især takke politikerne Sandy Brinck, Anne Baastrup og Margrethe Vestager for. Og derfor går SL-prisen 2004 til de tre kvinder, som tegner den socialpolitiske opposition i Folketinget.
Prisen er på 30.000 kroner, og den gives til en eller flere, som i særlig grad har været med til at udvikle det socialpædagogiske arbejdsområde eller til at styrke socialpædagogerne som faggruppe.
Sandy Brinck, Socialdemokraterne, Anne Baastrup, SF og Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre får i fællesskab SL-prisen for det store og engagerede arbejde, de tre har lagt i forbindelse med anbringelsesreformen.
De lod sig ikke forføre af historierne i pressen om, at anbringelser alligevel ikke virker, af kommunernes hensyn til økonomien og meget andet "støj". De holdt fast i, at det er barnets behov, der afgør indsatsen. Ikke økonomiske interesser.
Undervejs i forhandlingerne har de tre prismodtagere opretholdt en tæt dialog med hverdagen på det socialpædagogiske arbejdsområde. Antallet af møder blandt forligspartierne illustrerer også, at der er blevet arbejdet for sagen. 13 møder skulle der til, før reformen var på plads.
Ud over arbejdet med anbringelsesreformen skal de tre have tak for deres indsats på familieplejeområdet. De har ved deres engagement og interesse givet området en kærkommen opmærksomhed. De har medvirket til at forbedre den faglige udvikling for familieplejerne - til gavn for de tusinder af børn og unge, der bor i en plejefamilie.
Hvis børn og unge skal sikres det rigtige tilbud, må vi samtidig sikre en fortsat faglig udvikling blandt både sagsbehandlere, socialpædagoger og forskere. Det kræver ro og rum til faglighed hele vejen rundt. Måske kan anbringelsesreformen ikke garantere ro og rum til faglighed. Man kan have sin bekymring, især med en kommunalreform i udsigt.
Man kan også være optimist og se anbringelsesreformen som et godt grundlag for den socialpædagogiske indsats fremover. Og skulle de gode intentioner blive afløst af købmandsskab og kassetænkning, er jeg overbevist om, at årets tre prismodtagere vil råbe op.