icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Anbringelse

Klar til nyt hjem

En tæt kontakt mellem børnene og pædagogerne på døgninstitutionen Stendyssehaven gør det nemmere for børnene at tage afsked, når de skal flytte til en familiepleje

  • Af Karianne Bengtsen Blem
  • 22-2005 /

Når lille Peter vinker farvel til pædagoger og børn på Stendyssehaven med kufferten pakket og på vej til et nyt hjem, kan det godt være, han bliver ked af det. Og det kan godt være, at han slet ikke har lyst til at flytte hen til hr. og fru plejefamilie og dermed sige farvel til børnene og ikke mindst de voksne på døgninstitutionen.

Men at sige „goddag“og „farvel“til mennesker, der betyder noget, er en del af tilværelsen, mener man på Stendyssehaven ved Svendborg. Her arbejder pædagogerne på at skabe tætte relationer til børnene. For det er én af de måder, børnene kan komme i trivsel på og blive klar til næste anbringelse.

–Vi tror på, at de erfaringer, vi kan give børnene i blandt andet at indgå relationer, kan bruges, når de skal tage afsked med dem, de har knyttet sig til, siger Lene Brund Skov, forstander for Stendyssehaven.

De fem
Stendyssehaven arbejder ud fra fem mekanismer for at sætte børnene i trivsel:
1. Arbejde struktureret herunder individuel struktur for den enkelte barn.
2. Lade barnet føle sig set, hørt og forstået.
3. Lade barnet opleve at være i god stemning.
4. Relationsorienteret arbejde med børnene.
5. Sikre børnene læringsrum og god opdragelse.
kab
Derfor ser hun ikke noget problem i at kontakten mellem barn og pædagog ophører, når barnet flytter.
–For nogle år siden måtte pædagoger endelig ikke få en tæt relation til børnene, fordi man skulle sige farvel igen. Men det gør ikke noget, at barnet bliver ked af det, hvis pædagogerne er bevidste om at lave en ordentlig overgang til den næste anbringelse.

–Det gøres blandt andet ved, at barnet bliver bekræftet i, at det, de føler, er godt nok. At angsten for det nye er ok at have. At de får lov til at sørge over, at livet er, som det er, siger Lene Brund Skov og fortsætter:

–Børnene på Stendyssehaven har ikke erfaringer med at være i gode relationer. Derfor prøver vi at give dem tillid til at gå ind i nye relationer, for eksempel ved at de får bearbejdet, det, der gør, at de ikke tør den gode kontakt.

–Disse børn skal jo bruge evnen til at danne relationer for at komme videre i tilværelsen og for at komme til at fungere som optimale samfundsborgere, understreger hun.

En ekstra anbringelse
På Stendyssehaven bliver et barn midlertidigt anbragt, indtil det for eksempel skal videre til en plejefamilie. Og at børnene bliver anbragt midlertidigt og dermed får en ekstra anbringelse kan godt betale sig, mener forstanderen.

–Det kan være for voldsomt for disse børn at gå direkte fra deres egen familie, der ofte er i krise, ind i en ny familiesammenhæng. Derfor handler vores arbejde blandt andet om at få relationsfeltet i spil igen, så de er parate til at indgå i en familiesammenhæng efter opholdet her, siger Lene Brund Skov.

–Vi ved ikke altid, hvordan børnene har lidt overlast. Derfor bruger vi observationsperioden til blandt andet at finde ud af, hvor meget barnet har lidt overlast, og om det for eksempel er så skadet, at det ikke kan bo i en plejefamilie, forklarer hun.

Længden af anbringelsen på Stendyssegården varierer, men typisk er børnene der et års tid. Og det giver en god mulighed for at finde den rette plejefamilie til det enkelte barn, siger Lene Brund Skov. –Fordelen er, at man kan sikre, at plejefamilie og barn kommer til at passe godt sammen, og at plejefamilien får et realistisk billede af de problemstillinger, som de skal arbejde med. Pointen er, at vi kan mindske mange skuffelser ved at lave en grundig observation først, mener forstanderen.

Når kommunen har fundet en mulig plejefamilie til et barn, bliver barnets primære pædagog ofte sendt ud til familien for at få et indtryk af, om den er det rette tilbud for lige præcis det barn.

–For det er pædagogerne, der kender børnene. De kan fange nogle andre signaler end sagsbehandleren, når de for eksempel putter barnet om aftenen, og barnet betror sig til dem, siger Lene Brund Skov.

–Dermed ser de plejefamilien an på børnenes vegne, og på den måde kan vi hjælpe til, at lille Peter får den rigtige plejefamilie. Og det kan være med til at forebygge, at han skal ud i nye anbringelser.
kab@sl.dk

Fakta om Stendyssehaven
Stendyssehaven i Svendborg er en døgninstitution under Fyns Amt, der består af to afdelinger: Dels en familieafdelingen med plads til fem familier, som i en periode bor på institutionen for at få deres forældreevne vurderet. Oftest er det enlige mødre, der kommer med et barn, nogle direkte fra fødeafdelingen. Langt de fleste ophold på familieafdelingen ender med en anbringelse af børnene.
Dels en børneafdeling med plads til i alt 12 børn mellem 0-6 år. Her bor børnene typisk op til et år, mens de bliver observeret, og der bliver fundet en permanent anbringelse til dem. Typisk en plejefamilie.
Efter de første seks måneder bliver der udarbejdet en observationsrapport, som sendes til kommunen. Observationsrapporten indeholder oplysninger om barnets psykiske og fysiske udvikling, og hvad der skal til for at sikre den videre udvikling. Rapportens oplysninger bliver brugt til at finde den rigtige plejefamilie, der kan matche barnet og omvendt.
Børnene og familierne kommer hovedsagligt fra Sydfyn, og anbringelsen bunder som regel i forældrenes misbrug, psykiske lidelser eller dårlig begavelse.
kab


Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Børn og unge