(Modtaget d. 23.9.2005)
I forlængelse af debatten om pædagoger, der formidler kontakt til prostituerede for handicappede brugere, er der i sidste nummer af Socialpædagogen (19/2005, 23. sept. 2005) hele tre indlæg, der på hver sin måde forsvarer fri adgang til sex eller påstår at sex er en menneskeret.
Det er tre mænd (to af disse oveni købet gamle garvede pædagoger), der argumenterer for at sex er en menneskeret, eller at fri adgang til sex er en menneskeret. Det ligner til forveksling, det som 60ernes kvinder kæmpede så indæt i mod, og som jeg troede var udryddet i dagens Danmark, nemlig mænd der mener at sex er en rettighed. Hvem er det der skal honorere mandens ret til sex? Det giver sig selv. En gang var lovgivningen indrettet sådan, at det var skilsmissegrund hvis kvinden ikke levede op til sine ægteskabelige forpligtelser, hvilket egentlig bare betød at manden kunne søge skilsmisse hvis han ikke fik sex.
Sex er hverken en menneskeret eller en anden form for rettighed. Sex er alene en mulighed, som er afhængig af to eller flere menneskers gensidige og frivillige ønske og valg.
De rettigheder, som Karsten Løt henviser til, hverken kan eller skal forstås ,som en form retskrav på at få sex.
Det betyder bare, at man kan ikke forhindre mennesker i at have sex med hinanden, hvis de ønsker det, uanset om de er handicappet eller ej. Der står intet om, at man har nogen som helst form for ret eller krav på sex, handicappet eller ej.
Når seksuel helse omtales som en basal menneskeret, så handler det om retten til, at være fri for kønssygdomme eller seksuelt overførte sygdomme, og ikke retten til at få sex så man ikke bliver psykisk syg. I øvrigt er det ikke bare handicappede mennesker der må undvære seksuelle oplevelser. Det er utroligt mange mennesker i dette samfund, der forhindres i eller nægtes sex. Det skyldes ganske enkelt den simple grund, at de ikke kan støve nogen op der vil dyrke sex med dem. Ganske enkelt fordi der ikke er nogen der tænder på dem – tænk det.
I øvrigt tror jeg enhver kvinde ville grine sin r.. i laser, hvis hvilken som helst mand stillede sig op og krævede sex fordi det var en menneskeret.
Når nu det er sagt, vil jeg samtidig sige, at selvfølgelig skal mennesker der ønsker at have sex med hinanden ikke forhindres heri, hverken pga. lovgivning eller fordomme. Og selvfølgelig skal de have den fornødne assistance, der i øvrigt skal baseres på frivillighed (og ikke tvang), da ingen rettighed ingenlunde kan medføre en modsvarende tvang.
De af Karsten Løt omtalte rettigheder, kan på ingen måde retfærdiggøre et krav om opretholdelse af prostitution, der i sig selv principielt bygger på tvang i eller af et mandschauvinistisk samfund.