icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Vend kikkerten den anden vej

Af Elsebeth Berthelsen, socialpædagog. Holbækvej 16, 4400 Kalundborg

(Modtaget d. 26.9.2005)
Svar på viceforstander Karsten Løts debatindlæg “Er fri adgang til sex en menneskeret?”(Socialpædagogen nr. 19/05).

- Så var det min tur til at få kaffen galt i halsen.

I dit indlæg fremhæver du handicappedes ret til ikke at blive diskrimineret seksuelt.

Din personlige holdning kan være svær at få øje på. Men ved nærlæsning tror jeg, du mener, at socialpædagoger, plejehjemsassistenter og andre “assistancepersoner” bør støtte op om handicappedes brug af prostituerede. Du refererer blandt andet til WHO’s mål om sundhed (herunder den seksuelle) og får det til at fremstå som en bestemt artikel om handicappede og deres menneskeret. Tillad mig at nævne, at WHO’s erklærede mål er “den højst opnåelige tilstand af sundhed for alle”. (Handicappede, ludere, lommetyve, socialpædagoger og viceforstandere!!)

Og må jeg så have lov at vende din kikkert den anden vej?

Et flertal af prostituerede lever nemlig et ynkeligt liv med risiko for overfald, angst, voldtægt, kønssygdomme og et ødelagt sjæleliv. Det er kvinder, der af mange sociale årsager er marginaliserede og udstødte – for slet ikke at tale om de “importerede” kvinder fra Østeuropa og Asien, der lever under slavelignende forhold, købt og betalt af pengestærke bagmænd.

Men du mener jo så, at den ene svage gruppe er i sin fulde ret til at købe/udnytte den anden svage gruppe, så de kan udleve deres “menneskeret”.

- Men tak for kaffe du! – det bliver uden mig.