Tvivlen er hverdagskost
De etiske dilemmaer er et grundvilkår, mener Grete Ringgaard, forstander på botilbuddet for voksne udviklingshæmmede på Frøgård Alle i Høje Tåstrup. Her har personalet arbejdet med problemerne med afsæt i SL’s Etiske Værdigrundlag for Socialpædagoger
En af beboerne aer både fotograf, forstander og journalist på kinden og siger, at vi er nogle kælepotter.
–Nja, det er vist dig selv, der er en kælepotte, siger Grete Ringgaard og viser videre rundt på botilbuddet på Frøgård Alle, hvor de tre huse og fællesarealerne i forårssolen ser ekstra lyse og rolige ud.
–Vi har et meget bredt beboergrundlag. Der er nogle beboere, der stort set klarer sig selv, og så bor her nogle, der har et større støttebehov. Der er også forskelle mellem de tre huse, som gør, at der er forskellig fokus i husene –og det taler vi selvfølgelig om på vores fællesmøder, fortæller Grete Ringgaard.
–Det er klart, at jo større støttebehovet er hos beboeren, jo mere ansvar har vi som pædagoger for den enkelte, og jo mere skal vi tænke i etiske baner, siger hun.
Forskellene mellem beboerne og de mange dilemmaer og tvivlsspørgsmål, det afføder at arbejde med voksne udviklingshæmmede, gør, at det hele tiden har været naturligt for personalet på Frøgård Alle at snakke etik. Men i de sidste par måneder er det blevet gjort mere systematisk, fordi personalet konkret arbejder med stedets værdigrundlag. Afsættet har blandt andet været SL’s Etiske værdigrundlag, der efter års tilløb blev vedtaget på kongressen i november 2004. Det blev brugt som baggrundslæsning for den lille gruppe, der forberedte et temamøde, og alle fik en kopi udleveret til inspiration for den individuelle forberedelse. Og værdigrundlaget fungerede fint i den sammenhæng, fortæller Grete Ringgaard:
–Jeg må sige, at vi genfandt alle de ting, vi tog op, i Etisk Værdigrundlag –det er virkelig et godt, gennemarbejdet papir, som jeg følte mig personligt ramt af. Jeg mener, det handler om mig og om de værdier, som også er grundliggende i mit eget liv, og som jeg synes, man skal forsvare, siger hun.
Personalet på Frøgård Alle startede på at arbejde med stedets værdigrundlag her i foråret, og alle fik hjemmearbejde med afsæt i SL’s Etiske Værdigrundlag. Det blev taget med i gruppearbejde, og nu sidder personalet med syv begreber, der er grundelementerne i arbejdet med de udviklingshæmmede voksne beboere. Diskussionen om dem skal så blive til arbejdspladsens værdigrundlag.
Vi forstod hinanden
Selv blev Grete Ringgaard overrasket over, hvor relativt let det var at tale sig ind på hinanden om de ellers svære spørgsmål.
–Da vi først kom til at tale om etik, var der ikke så store forskelle. Ja, det kom faktisk bag på mig, hvor ens vi tænkte på tingene. Vi havde næsten den samme opfattelse af begreber som omsorg og indflydelse. Men det er klart, at det er i forhold til den enkelte beboer, at dilemmaerne opstår og bliver tydelige –og det gælder især i forhold til de beboere, der ikke har noget verbalt sprog, og som vi derfor må forsøge at tolke, fortæller hun.
–Dybest set handler det jo om normer. Om at der er forskel på de liv, vi lever, og det er der også for vores beboere –lige meget hvor meget vi gør. Det er de ting, der er kommet frem i de etiske diskussioner. Det er der, skillelinjerne går –der, hvor man støder ind i sig selv, mener Grete Ringgaard.
Hun oplevede for alvor et ryk på det etiske område, da Serviceloven trådte i kraft i 1998.
–Den satte virkelig gang i etik-diskussionerne. Det var givet fra lovgivningen, at nu var det slut med gruppepædagogikken, nu skulle indsatsen baseres på den enkelte. Og jeg synes, det er en god lov, den gav os et nyt grundlag at arbejde på, den fik os til at snakke og overveje, hvad det var vi gjorde –og det var sundt og meget givende, mener Grete Ringgaard.
Hun er også godt tilfreds med lovgivningen som den ser ud, selvom den ikke er så specifik at den kan bruges til at støtte sig til i alle de konkrete etiske dilemmaer:
–Generelt synes jeg ikke lovgivningen er svag, men indimellem kommer vi da ud i situationer, hvor der ikke er nogen hjælp at hente i den. Og jeg tror, at den tvivl hører med til faget –det er et grundvilkår. Og derfor er det jo også enormt vigtigt, at vi diskuterer etik hele tiden, siger Grete Ringgaard.
Indflydelse og omsorg støder sammen
For hende er brugernes indflydelse på eget liv det centrale tema i etikdebatten.
–Kernen i de etiske diskussioner er indflydelse –beboernes indflydelse på deres eget liv. Det er jo også noget, som betyder noget for mig selv –som jeg kan genkende fra mit eget liv. Men der havner man hurtigt i konflikt med vores pligt til at yde omsorg. Hvor langt skal vi gå for at give beboeren indflydelse og ret til at bestemme over sit eget liv? Det kan jo ende i omsorgssvigt, konstaterer hun.
–Vi har for eksempel skullet overveje, om vi ville slippe vores beboere løs i trafikken. De vil gerne selv tage med bus og tog, og vi har måske været for overbeskyttende. Men det er en svær grænse, og vi er da ret bekymrede indimellem.
–Vi har også haft problemer med et kærestepar, der ikke behandlede hinanden pænt. Der listede vi ned og lyttede ved døren, men havde svært ved at afgøre, hvornår vi skulle gribe ind. –Og se bare på reglerne om magtanvendelse i serviceloven: Her kan man bruge magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer i en tidsbegrænset periode. Indgrebet skal følges op af en handlingsplan, der medfører, at vi efter en tidsbegrænset indsats kan gennemføre hygiejnehjælp uden brug af tvang. Men kan man overhovedet forestille sig, at nogen mennesker vil deltage frivilligt i tandbørstning efter at have været tvunget til det i tre måneder? Den slags dilemmaer vil der altid være, tror jeg.
Grete Ringgaard peger på, at der også opstår dilemmaer i forbindelse med handleplanerne:
–I handleplanerne lægger vi vægt på udvikling –på at beboerne skal lære mere og mere, når det handler om hygiejne, om at færdes og om at indgå i sociale sammenhænge. Men nogle beboere siger nej. Vi har for eksempel beboere, der ikke vil i dagtilbud, men bare være herhjemme. Det er svært at acceptere, når vi nu tror på, at mennesker har godt af miljøskift og af at møde andre mennesker.
–Og vi kan tydeligt mærke, at nogle af vores beboere har haft et langt liv på institutioner. De er ikke vant til, at der er tilbud og valgfrihed på den måde, og hvor langt skal vi så gå i at presse dem til at vælge, spørger Grete Ringgaard.
Rummulighed med begrænsning
–Vi synes selv, vi er meget rummelige, men indimellem er det da hundesvært. Der kan være beboere med en psykisk sygdom eller en anden adfærdsforstyrrelse, som gør, at de fylder meget. Indimellem kunne vi have behov for at få en af vores beboere flyttet over i det behandlingspsykiatriske system i et kortere eller længere tidsrum. Den forskel, der er i de to systemers tilgang til mennesker kan være svær at sluge for socialpædagoger, men indimellem må vi konstatere, at den pædagogiske indsats alene ikke slår til, siger Grete Ringgaard.
–Et afledt dilemma er den medicinske behandling. Vi diskuterer jævnligt, hvordan vægtningen mellem medicinsk behandling og pædagogisk indsats skal være. Dér har vi været glade for, at vores psykiater er kommet ind og har taget ansvar for sin del af problemstillingen. Det er ikke fordi den socialpædagogiske indsats er udflydende –men jeg synes, at det er at vise ansvarsfølelse, når man erkender, at der trods alt er grænser for, hvad vi kan løse ad pædagogiske vej, siger hun, mens hun dog peger på, at samarbejdet med psykiatrien ikke altid er lige gnidningsløst.
–Det sundhedsfaglige personale arbejder efter en anden lovgivning, og de har en helt anden opfattelse af, hvad man må og kan og skal i forhold til beboerne –det giver nogle andre handlemuligheder, og man kan da indimellem blive helt misundelig på den klarhed, de udviser i deres tilgang til praksis. Som socialpædagoger har vi et helt andet lovgrundlag og menneskesyn. Det kan give nogle knaster i samarbejder, og mange problemstillinger havner i sidste ende alligevel hos os, siger Grete Ringgaard.
–Når man flytter ind her, så er det jo her man bor. Selvfølgelig skal personalet have mulighed for at kunne sige fra, hvis der er en opgave, der bliver for svær. Så må vi uddanne eller hjælpe vedkommende. Men i sidste ende kan vi som personale finde et andet arbejde –beboerne kan ikke bare flytte, konstaterer hun.
Det politiske engagement halter
På Frøgård Alle fortsætter de etiske diskussioner frem mod udfærdigelsen af et værdigrundlag
Når det handler om etik og de etiske diskussioner, synes jeg, man skal lade være med at anskue det som noget meget svært eller vanskeligt. Det handler om at tage et meget konkret udgangspunkt –et værdigrundlag skal jo kunne bruges af alle.
Hun glæder sig over, at etikken tilsyneladende er noget, der har stor interesse blandt de nye kollegaer, der er på vej ud fra seminarierne:
–Når vi har studerende herude, laver vi fælles undervisning på tværs af regionens bo- og dagtilbud om den etiske side af arbejdet. Vi tager udgangspunkt i Etisk Værdigrundlag, og de diskussioner er det meget stor interesse for.
Alt i alt mener Grete Ringgaard, at socialpædagoger lever fint op til formuleringerne i Etisk Værdigrundlag.
–Som socialpædagoger kan vi håndtere det meste af det, grundlaget omtaler. Det, der for alvor halter, der er den samfundsmæssige del –det, at vi skal blande os i den offentlige debat og stå frem med vores tanker. Og det bliver svært at få folk til. Jeg ved ikke hvorfor, for vi diskuterer jo, vi snakker jo politik.
–Kan det hænge sammen med at socialpædagoger arbejder med personlige relationer, og derfor har svært ved at kapere magtspil og politiske retorik, spørger journalisten ledende.
–Jamen, det kan da godt være, men jeg ved det ikke. Det er bare tydeligt, at SL’s medlemmer, der er meget fleksible i alle mulige andre sammenhænge, i den retning er forfærdeligt tunge. Vi kan fint leve op til det der med at kæmpe for den enkelte , men det med at stå frem det er vi ikke meget for. Det må vi blive bedre til, siger Grete Ringgaard.
–Men jeg synes, jeg kan mærke en bevægelse. Folk ved godt, at de bliver nødt til at være aktive, de ved godt, at krydset skal sættes –og jeg tror, den kommende tid bliver spændende.