Det er et integrationsproblem
Flygtninge og indvandrere ses oftere og oftere på hjemløse-institutionerne – mange af er ofte for fejlslagen integration, viser undersøgelse
De bliver stadig flere – på gaden, på forsorgshjemmene, herbergene og pensionaterne. Og de er meget synlige. I løbet af de sidste år har andelen af brugere med en anden etnisk baggrund end dansk været stigende, og derfor var gruppen i fokus på 2005-landsmøde i SL’s faglige netværk Udstødte og marginaliserede medborgere.
Stigningen gør sig specielt gældende i hovedstadsområdet, hvor omkring en tredjedel af beboerne på herberger og pensionater for hjemløse kommer fra etniske mindretal.
Derfor henlagde Gitte Tilia fra Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte også sin undersøgelse ’Boligløs eller hjemløs?’ til netop københavnske pensionater og herberger. Her har gennem interview og journalindsigt optrevlet historien bag 19 brugere – 19 mænd og kvinder med vidt forskellig etnisk baggrund: Ti var fra Afrika, to fra Østasien, to fra Østeuropa, tre fra Mellemøsten og to fra Grønland.
- Og det er vigtigt at huske på, at de ’fremmede’ ikke har nogen fælles identitet. For dem er der intet ’vi’ – de føler sig ikke som en del af nogen gruppe, sagde Gitte Tilia.
Kortere vej til gaden
Men fælles for de 19, der medvirker i undersøgelsen, er, at de har en anderledes og ofte kortere vej til hjemløshed end de dansk-etniske brugere. Der er simpelthen kortere vej fra et normalt liv til opholdet på herberget eller pensionatet.
Måske er det forklaringen på, at gruppe generelt yngre end de danske brugere. Deres aldersgennemsnit ligner stort set indvandrer/flygtninge-gruppens.
Tre af de 19 i undersøgelsen er kommet til Danmark som uledsagede flygtningebørn, mens andre er kommet hertil med pseudofamilier – falske forældre eller andre pårørende.
Det er en relativt høj andel, og det er måske ikke så mærkeligt, eftersom disse mennesker i sagens natur har et begrænset familienetværk og kan siges at være dobbelt-hjemløse.
Mere ressourcestærke?
En del af dem, der er over 40 år, har været dansk gift og har været inde på arbejdsmarkedet, og Gitte Tilia konstaterede, at en stor del af de 19 brugere i hvert fald på overfladen virkede mere ressourcestærke end de danske brugere. Et par af deltagerne i undersøgelsen har været i fængsel, men halvdelen af dem havde ikke noget misbrug. Et par af deltagerne fik psykiatrisk behandling, men halvdelen af dem viste ingen tegn på psykisk uligevægt eller sygdom. Igen er gruppen meget sammensat:
- For eksempel er der en, der bor på herberget på Gammel Køge Landevej, men passer to job derfra – her er det kun boligen, der er et problem. I den anden ende af spektret er der en alkoholdement mand, som hver og hver anden dag må samles op fra gaden i indre by – han kommer nok ikke videre, fortæller Gitte Tilia.
Hun skønner, at kun halvdelen af gruppen, der har mere og andet end et boligproblem.
- I gruppen af flygtninge er der nogle, der er kommet til København for at kunne omgås landsmænd. De har først været på et asylcenter eller har boet i provinsen, men samværet med landsmændene trækker. Desværre ender den slags flytninger indimellem med skilsmisser, og så er der nogle, der ryger på gaden, efter først at have sovet rundt omkring hos bekendte.
Et integrationsproblem
Dermed er væksten i antallet af folk fra etniske minoriteter i høj grad udtryk for et integrationsproblem, mener Gitte Tilia
De har et ’elendigt liv’, og vi forsømmer at tilbyde en samlet indsats, sagde hun.
Hun pegede på, at vi har begrænset kendskab til gruppen – eller grupperne af etniske minoriteter. De færdes ofte i periferien af boformerne, og de har ingen fælles platform.
- De her føler sig bestemt ikke som gyldige borgere. De levet et elendigt liv, og vi må se i øjnene, at vi ikke tager ordentlig fat på problemet. Der er ganske enkelt ikke nogen samlet indsats, konkluderede hun.
jni@sl.dk