icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

Udvikling og indflydelse bremser stress

I et godt læringsmiljø er arbejdet et kollektivt ansvar. Det forebygger stress, fordi vi ikke går og hober frustrationerne op, men bruger hinanden til at løse opgaverne bedre.

  • Af Benny Andersen næstformand
  • 11-2005 /

Du har sandsynligvis en kollega, som er stresset. Undersøgelser tyder på, at mellem en og halvanden million danskere –mellem en femtedel og en tredjedel af befolkningen –lider af stress.

I KTO-forliget fra i år har arbejdsgivere og ansatte i amter og kommuner da også givet hinanden hånden på, at vi vil arbejde på at forebygge arbejdsbetinget stress. Nu det så op til parterne –og det er også SL –at give nogle bud på hvordan. Og frem for at måle stresshormoner og symptomer, synes jeg, vi skal se på, hvordan vi forebygger, at medarbejdere brænder ud.

Den gode arbejdsplads er blandt andet kendetegnet ved, at den har udviklet et godt læringsmiljø. Her har medarbejderne kolleger, de kan bruge i det daglige arbejde –til faglig sparring og inspiration, men også til helt enkelt at læsse af på.

Flere undersøgelser peger i retning af, at stress navnlig opstår, når man bruger energien på ophobede frustrationer i stedet for på arbejdet. Når vi har svært ved at adskille vores rolle som medarbejdere og os selv som mennesker, kniber det for os med at håndtere konflikter.

Som socialpædagoger er vi vant til at bruge os selv som redskab. Mange af os kommer let til at opfatte problemer i arbejdet som individuelle problemer, den enkelte selv må tage sig af.

I et godt læringsmiljø er arbejdet et kollektivt ansvar. Det forebygger stress, fordi vi ikke går og hober frustrationerne op, men bruger hinanden til at løse opgaverne bedre. Samtidig udvikler det den enkelte medarbejder –og det udvikler så igen vores måde at løse opgaverne på.

Helt konkret kan det dreje sig om faste rammer for supervision og faglig sparring mellem kolleger. Og at lederne sikrer sig, at de ved, hvordan medarbejderne går og har det –for eksempel gennem medarbejderudviklingssamtaler. En anden faktor, som skaber trivsel, er indflydelse: indflydelse på det pædagogiske indhold, på personalepolitikken og på, hvordan arbejdstiden tilrettelægges.

Vores erfaringer