På lige fod
Konfliktmægling bliver typisk brugt i skilsmissesager, men i øjeblikket er et projekt i gang med at overføre metoden til samtalerne mellem forældre til anbragte børn og personale på døgninstitution og plejefamilier. De foreløbige erfaringer viser blandt andet, at socialpædagogerne dermed kan få en ny rolle i samtalerne
Måske vil mor gerne have indflydelse på, hvordan lille Rikke skal klippes. Også selvom Rikke er anbragt på en døgninstitution. Og måske synes mor bare i det hele taget, at hun ikke bliver hørt af personalet. Og måske synes personalet på Rikkes institution, at Rikkes mor blander sig for meget, og at hun vil besøge Rikke mere, end hvad personalet synes er godt.
Så er det, at parterne kunne gøre brug af konfliktmægling. Det mener psykolog og konfliktmægler Bibi Wegler, der står bag et projekt, hvor konfliktmægling bliver brugt mellem anbragte børn og unges forældre og plejeforældre eller døgninstitutionspersonale. Konfliktmægling er særlig strukturerede samarbejdssamtaler, hvor en konfliktmægler har ansvaret for processen, og forældre og plejeforældre/institutionspersonale har ansvaret for hvilke temaer, der skal drøftes, og hvilke beslutninger, der skal være resultatet af samtalerne.
| Fakta Projekt „Samarbejdssamtaler efter konfliktmæglingsmetoden“ er forankret i Døgnplejeformidlingen for Børn og Unge i Hillerød og finansieret af Socialministeriet. Projektledere er psykolog og konfliktmægler Bibi Wegler og sociolog og phd. Hanne Warming. Projektet har eksisteret i halvandet år og ventes afsluttet med udgangen af 2006. |
–Ofte føler forældre sig tilsidesat, når deres barn bliver anbragt. Hovedtanken bag projektet er dels, at forældre ved at deltage oplever, at de er betydningsfulde, og at de har en rolle at spille. Dels at plejeforældre eller døgninstitutionspersonalet får en anden forståelse for forældrene, siger Bibi Wegler.
–På længere sigt er det hensigten med samarbejdssamtalerne, at alle forældre, der får deres børn anbragt, skal kunne få tilbudt samarbejdssamtaler/konfliktmægling.
Begge parter bliver hørt
Socialpædagog June Fremmich fra Munkerup Observationshjem har deltaget i projektet og kan se flere fordele ved ordningen:
–Jeg oplevede, at det gav mere struktur på samtalen. Ind imellem kan samtaler med forældre blive meget følelsesladede, hvor forældrene bliver vrede, og ikke synes de bliver hørt i forhold til de forventninger, de har til samarbejdet. Og jeg kan som pædagog sidde med en irritation over, at forældrene ikke kan forstå, hvad det er, jeg siger. Og det sker sikkert, fordi forældrene er følelsesmæssigt involveret, og jeg som pædagog kommer med den professionelle faglige vinkel, siger June Fremmich.
–Det kan betyde, at man slet ikke får hørt hinanden. Men til en konfliktmægling sidder der en tredje person, som er med til at gøre opmærksom på, hvad den anden part siger, tilføjer hun.
| – Der skal skabes en opfattelse af ligeværdighed mellem parterne, og i den respons vi har fået indtil nu fra forældrene, er det den oplevelse, de har fået. Bibi Wegler, psykolog og konfliktmægler |
–I skilsmissesager lever de involverede børn ofte i et konfliktfelt, hvor der ikke er ro til at være barn. En undersøgelse af plejebørns vilkår viser også, at mange plejebørn klarer sig dårligere end andre børn som voksne, og det tror jeg hænger sammen med, at de er splittede, mener Bibi Wegler, der for nogle år siden var med til at lave en undersøgelse „Barnet mellem to familier“. Her blev det konkluderet, at hvis et plejebarn skal trives, skal samarbejdet mellem forældre og plejefamilie fungere, ellers bliver barnet splittet.
Derfor dukkede idéen om konfliktmægling mellem anbragte børns forældre og plejefamilie eller døgninstitutionspersonale op.
Projektet blev sat i værk, og to institutioner deltager i forsøget; Munkerup Observationshjem og Bagsværd Observationshjem. En såkaldt samarbejdskonsulent sidder med som mægler i sagerne, men kommer ikke med gode råd eller løsninger. Og visse emner kan der ikke træffes beslutninger om under møderne. For eksempel hjemgivelse af barnet.
–Konsulentens rolle er så at sikre, at parterne bliver hørt, så begge parters synspunkter bliver taget alvorligt, fortæller Bibi Wegler og fortsætter:
–Der skal skabes en opfattelse af ligeværdighed mellem parterne, og i den respons vi har fået indtil nu fra forældrene, er det den oplevelse, de har fået. Samtidig lyder meldingerne på, at det betyder meget for forældrene, at parterne mødes i en anden kontekst, end de plejer.
Og det betyder også noget for pædagogen, fortæller June Fremmich.
–Jeg oplevede, at jeg havde en anden rolle i samtalen, både fordi den foregik på neutral grund, og fordi jeg ikke skulle styre noget. Ofte er jeg jo på hjemmebane i samtaler med forældrene, men her er vi på lige fod, og jeg slappede mere af og kunne koncentrere mig, om det, jeg gerne ville sige.
Foreløbig er Bibi Weglers erfaring, at parterne gennem konfliktmæglingen får en ny forståelse for, hvorfor den anden part reagerer på en bestemt måde.
–For eksempel i en situation hvor et anbragt barn reagerer voldsomt efter at have været på besøg hos forældrene. Plejeforældrene tror, at det ikke er godt for barnet at være så meget hos sine forældre. Mens moren mener, at reaktionen kommer, fordi barnet er for lidt sammen med forældrene, siger Bibi Wegler, som mener, at konfliktmetoden i denne situation er oplagt at bruge. –Metoden bygger på, at der er forskellige virkeligheder. Vi bruger tit meget energi på at overbevise andre om, at min virkelighed er den rigtige. Med konfliktmægling kommer ligeværdigheden ind, og det er en meget anderledes måde at anskue tingene på.
Vrede forældre
Projektet bliver evalueret i slutningen af 2006. Men allerede nu håber Bibi Wegler på, at konfliktmægling for fremtiden kan blive brugt ved alle anbringelser.
–Både forebyggende før selve anbringelsen finder sted og undervejs i konflikter mellem plejefamilien eller personalet og forældrene. Metoden skal for forældrenes vedkommende bygge på frivillighed, for det er ikke alle, der ønsker at deltage. Mens man hos personale og plejefamilien må forvente, at de er indstillet på at samarbejde og dermed deltage.
Socialpædagog June Fremmich er positiv over for metoden, som hun især ser brugt i samtaler med meget vrede forældre.
–Nogle forældre kan rette voldsomme angreb mod pædagogens arbejde, og i de situationer tror jeg, at det er brugbart, at samtalen bliver styret, siger hun.
kab@sl.dk