Flere skoleløse børn
En lille restgruppe af børn bliver hægtet af samfundet allerede i skolealderen. I lange perioder af deres skoletid går de ikke i skole, selv om der er undervisningspligt i Danmark. Og der bliver flere og flere skoleløse børn, mener fagfolk
Flere hundrede børn går slet ikke i skole, og problemet vil vokse de kommende år. Alene i hovedstaden er 75 børn uden kendt skolegang, men skoleløse børn findes i hele landet. De er droppet ud af skolen, eller de modtager i lange perioder ikke undervisning. Et enkelt barn har ikke gået i skole i fire år, selv om der er undervisningspligt i Danmark. Jo mere de politiske krav om en rummelig folkeskole forfølges, jo flere børn ryger helt ud af klasseværelset, påpeger fagfolk.
Ingen ved præcis, hvor mange skoleløse børn, der findes i Danmark. Men problemet er voksende i takt med, at skolerne skal rumme flere og flere børn med forskellige sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.
- Vi ved godt, at nogle børn ikke går i skole. Men den manglende skolegang er kun en del af problemet. Ofte har børnenes forældre også store sociale vanskeligheder, eksempelvis med misbrug. Selv om det er få børn, det drejer sig om, er de dyre for samfundet. De er på vej til at gå til grunde og bliver dyre for samfundet i anbringelser, fængselsudgifter osv. Vi må erkende, at vi har en lille restgruppe af udstødte og ensomme børn, som vi ikke kan tvinge i skole, siger konsulent Niels Jørgensen, Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedskontor. Antallet af skoleløse er uklart Ingen har tal på, hvor mange skoleløse børn der findes i Danmark, selv om Undervisningsministeriet i august sidste år indførte skærpede krav til skolerne om at registrere børns fravær - herunder ulovligt fravær. Men kommunerne skal ikke indberette tallene til Undervisningsministeriet eller en anden central myndighed. Derfor er det ikke muligt at få overblik over omfanget af elevers ulovlige fravær, selv om det er første skridt mod egentlig skoleløshed - og dermed risiko for senere marginalisering.
Københavns Kommune har dog taget kravet om registrering alvorligt. Kommunen har opbygget et registreringssystem, der viser, at 75 børn i hovedstaden i øjeblikket står "uden kendt skoletilbud", som det hedder. Deres sag er overgivet til socialforvaltningen, der skal udrede årsagen til børnenes fravær. Flere år uden skolegang Langt fra alle steder bliver der taget hånd om skoleløse børn. De kan gå i årevis uden skoletilbud, fordi kommunens skole- og socialvæsen tilsyneladende opgiver at få børnene i skole.
En undersøgelse: "Socialisering og læring i heltidsundervisningen - belyst ud fra tre skolers pædagogiske praksis" viser, at nogle børn har været uden skolegang i halve og hele år, selv om de var i den skolepligtige alder. Undersøgelsen er lavet af Vibeke Abildskov Hansen og Jens Jacobsen, Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Konkret havde hvert fjerde barn af undersøgelsens 44 børn gået uden skoletilbud i et halvt år eller mere, inden de kom i ungdomsskolens heltidsundervisning, der var genstand for undersøgelsen. En enkelt havde ventet i fire år. To havde været skoleløse i to år, mens ni af de unge ikke havde gået i skole i et halvt år.
- Der er for mange børn, der bliver tabt af systemet og slet ikke modtager undervisning, siger Vibeke Abildskov Hansen.
- Da vi lavede undersøgelsen, talte vi med børnenes forældre. Flere af dem havde i årevis skreget på at få hjælp, men de følte ikke, der var hjælp at få. Noget tyder på, at systemet kaster snoren til de børn væk. Opgiver dem, fordi de ikke passer til systemets tilbud. Vi er fremover nødt til at tilrettelægge mere individuelle tilbud, der passer til de børns behov. For få alternative skoletilbud Udebliver et barn fra skolen, vil skolen i første omgang bruge sine sanktionsmuligheder: Eftersidning, udelukkelse fra skolen i op til en uge, reduceret skoletilbud, flytte barnet til en parallelklasse eller på en anden af kommunens skoler. Når de muligheder er opbrugt, og barnet stadig ikke fungerer i klassen, skal sagen for et visitationsudvalg, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer barnets problemer og behov.
- Men kommunens problem er typisk, at visitationsudvalget ikke har rådighed over så mange alternative skoletilbud, som der er behov for, og så kommer barnet i klemme, siger Vibeke Abildskov Hansen.
I Høje-Taastrup Kommune fortæller skolekonsulent Willy Dahl, at kommunen er opmærksom på at følge op på de skoleløse børn.
- Vi holder meget øje med de børn, der ikke går i skole. Helt konkrete tal har jeg ikke, men det drejer sig om en lille håndfuld unge, som dropper ud af andre skoletilbud og efterskoler. Færre end 10. Så snart vi bliver opmærksom på dem, forsøger vi hurtigst muligt at afdække, hvorfor de ikke går i skole. Nogle af dem giver vi enkeltmandsundervisning. Vi har også etableret et alternativt skoleforløb, hvor det er lykkedes os at få samlet nogle af de børn op. Og vi arbejder på at udvikle et alternativt skoletilbud mere til den gruppe, siger skolekonsulent Willy Dahl, Høje-
Taastrup Kommune. Hvem er de skoleløse? Men hvem er de børn, der ikke går i skole? Der findes ikke én årsag eller én forklaring. Nogle børn kommer fra familier med psykisk sygdom eller misbrug, hvor børnene har så store opgaver i hjemmet, at de ikke også magter skolen.
Andre kommer fra familier med forældre, der selv havde dårlige erfaringer med skolen. Når børnene udebliver fra skolen, bunder det måske i, at barnet er kommet på kant med læreren, der har sagt skrid, og så møder barnet bare ikke op i skolen. Forældrene føler sig afmægtige og oplever deres børn stemplet som dumme og støtter derfor ikke barnet i at komme af sted.
Andre har tilmeldt sig en efterskole for at tage 9. klasse, men den unge har forladt skolen, og efterskolen har ikke givet kommunen besked om skolestoppet. Og så er der de børn, der som nævnt er offer for systemets ventetider på 'det rette skoletilbud'. Eller de er opgivet af systemet. Nogle af dem er måske sendt på genopdragelse i hjemlandet, uden at skolen og kommunen er blevet orienteret. Burde få specialundervisning Endelig oplever en række fagfolk, Socialpædagogen har talt med, at det politiske krav om en rummelig folkeskole i øjeblikket sender en række forstyrrede børn helt ud af systemet uden den nødvendige hjælp. For nogle år siden ville de børn have modtaget vidtgående specialundervisning i en amtslig specialklasse. I dag skal de rummes i den almindelige folkeskole, men reelt er børnene ikke i stand til at fungere sammen med 20 andre børn i en almindelig klasse. De larmer, er ukoncentrerede og opfattes som uopdragne. Nogle af dem har en adfærd, der minder om børn med biologisk betingede - og måske uopdagede - udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret: Aspergers syndrom, atypisk autisme, NLD eller måske en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD, DAMP eller lignende. Børnene sidder i den almindelige folkeskole, men kan reelt ikke fungere der.
- Nogle af de børn kan ikke modtage traditionel undervisning i en almindelig folkeskoleklasse. Det svarer til at give en blind tavleundervisning. Det nytter ikke, at vi fortsætter med at tilbyde de børn mere af det samme, som ikke virker. De har brug for andre mere individuelt tilpassede skoletilbud, konstaterer Vibeke Abildskov Hansen. Flere skoleløse i fremtiden - Problemet med skoleløse børn vil formentlig stige de kommende år i takt med retorikken om rummelighed i folkeskolen vinder endnu mere frem. Børn med socio-emotionelle vanskeligheder eller deciderede udviklingsforstyrrelser har svært ved at fungere i store klasser med 20 børn. De har brug for små grupper med fire til otte børn, men de rammer får børnene ikke alle steder, så de er overladt til sig selv. Derfor risikerer endnu flere børn at droppe ud af skolen fremover. Simpelthen fordi der i al snakken om rummelighed i folkeskolen tænkes for meget i økonomi og for lidt i pædagogik, siger Gitte Klitgaard, der som organisationskonsulent rådgiver kommuner og amter inden for børne- og ungeområdet.
- Hvis folkeskolen skal kunne rumme de omsorgssvigtede og forstyrrede børn, vil det kræve, at børnene har nogle rammer, der passer til deres behov. Men det vil også kræve, at lærere og pædagoger bliver bedre uddannede til at undervise de børn, konstaterer Gitte Klitgaard. Hvad siger loven? Gældende bekendtgørelse af lov om folkeskolen (nr. 870) siger, at:
§ 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt.
§ 33: Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
§ 39: Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor.