Morten Ejrnæs om social arv
Den altafgørende hovedtendens er, at forældrenes svære problemer med for eksempel alkohol, narkomani og vold ikke bliver overtaget af børnene, fik deltagerne i Pædagogiske Dage at vide af Morten Ejrnæs
Statsministeren gør det. Karen Jespersen, Henriette Kjær og Eva Kjær Hansen, tidligere og nuværende socialministre, gør det. Forskere og socialarbejdere gør det. Alle taler de om begrebet social arv, der først blev formuleret for 35 år siden af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson. Og de bruger det som forklaring på stadigt flere forhold.
- Det er med andre ord et begreb, der har fundet langtidsholdbar anvendelse i det sociale arbejde. Derfor syntes vi, at det trængte til et kritisk eftersyn, sagde Morten Ejrnæs, lektor ved Den sociale Kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet, om det projekt, han har gennemført sammen med to kolleger. Projektet mundede for nylig ud i bogen Social opdrift og social arv.
Konklusionerne i projektet former sig som et opgør med begrebet den sociale arv. Begrebet mangler forskningsmæssigt belæg, det fører os på vildspor i forhold til forebyggelsesindsatsen, og det stempler mennesker, lyder hovedkonklusionerne.
- Naturligvis mener vi, at der findes ulige vilkår, og at det påvirker børns muligheder i det voksne liv. Børn fra for eksempel misbrugsfamilier står over for flere risikofaktorer end andre børn. Men de reproducerer altså ikke bare automatisk forældrenes svagheder. Langt fra endda og heldigvis for det.
Der uddeles i disse år mange midler til forskning i social arv. Et vigtigt problem er måden, en række forskere formidler deres resultater på - og pressens brug af dem, mener Morten Ejrnæs.
Forskerne slår på overhyppigheder i deres undersøgelsesmateriale - og overser i den proces fuldstændig hovedtendenserne.
Hvis børn af almindelige familier har en gennemsnitlig risiko på 4 procent for at blive alkoholikere, og børn af alkoholikere har en gennemsnitlig risiko på 6 procent, så fokuserer forskerne på overhyppigheden. Meldingen til offentligheden bliver, at overhyppigheden - den forøgede risiko - for alkoholikernes børn er 50 procent. Det er korrekt. Men samtidig overser man den væsentlige hovedtendens, nemlig at 94 procent af alkoholikernes børn ikke "arver" familiens alkoholproblem. Et bekvemt begreb - Der er ingen tvivl om, at det er rædselsvækkende at være barn i et alkoholikerhjem, siger Morten Ejrnæs.
- Så er det altså urimeligt oveni at stigmatisere dem. Dertil kommer, at hvis vi vil udrydde de alvorlige problemer, så nytter det ikke, at vi primært fokuserer på børn af for eksempel alkoholikere og narkomaner. Vi bliver nødt til at forholde os til en række andre risikofaktorer, der hænger sammen med en række grundlæggende uligheder i samfundet. Det er for eksempel dårlig skolegang, manglende erhvervsuddannelse og arbejdsløshed.
Morten Ejrnæs og hans kolleger mener, at social arv derfor på mange måder er et bekvemt begreb for politikere og beslutningstagere. Det er en enkel universalforklaring på en række alvorlige sociale problemer. Den placerer "aben" hos de svage familier. Og fjerner dermed fokus fra behovet for velfærdsmæssige og sociale samfundsreformer.
- Da Gustav Jonsson lancerede begrebet, var det tænkt som et værn imod en plat biologisk teori om arv. Desværre er det endt som en plat psykologisk teori om arv i stedet. Problemet er, at den er så besnærende enkel - og at alle der arbejder med for eksempel udsatte børn oplever, at mange af dem kommer fra udsatte familier. Alligevel er det underligt, at et så både deterministisk og defaitistisk begreb har kunnet trives hos så mange af os sammen med troen på en udviklende pædagogik, siger Morten Ejrnæs, der selv har brugt og været fascineret af begrebet. Afliver mønsterbryderne Morten Ejrnæs ser langt hellere, at man taler om risikofaktorer i barndommen, når man skal forklare og forebygge problemer. Risikofaktorer kan for eksempel være alkohol og narkomani. Men det kan også være mobning, lav uddannelse, fattigdom og et dårligt socialt miljø - i skiftende kombinationer.
- Vi er alle omfattet af et sæt risikofaktorer i varierende grader. Når vi arbejder med begrebet risikofaktorer, ser vi på størrelsen af en række risici. Samtidig bidrager det til at understrege kompleksiteten - hvor begrebet social arv bidrager til forsimpling.
Opgøret med myten om den sociale arv fører ifølge Morten Ejrnæs også til aflivningen af en anden af de seneste års yndlingsfigurer: mønsterbryderen.
- Hvis den altafgørende hovedtendens er, at forældrenes svære problemer med for eksempel alkohol, narkomani og vold ikke overtages af børnene, så giver det jo ikke megen mening at tale om mønsterbrydere. Overdreven risikovurdering I Morten Ejrnæs og hans kollegers projekt indgår også en undersøgelse af, hvordan socialarbejdere i bred forstand opfatter og bruger begrebet social arv.
Det viser sig, at de fleste faggrupper ligger under for myten. Det medfører blandt andet, at de har en betydeligt overdreven risikovurdering i forhold til de børn, der kommer fra belastede familier.
- Socialarbejdernes brug af social arv bidrager til en unuanceret børne- og familieopfattelse og til brug af stereotype årsagsforklaringer. Det øger faren for stempling af mennesker, og for at profetierne bliver selvopfyldende, siger Morten Ejrnæs.
80 procent af socialarbejderne bruger begrebet social arv i faglige sammenhænge. 60 procent i almindelige samtaler. Men kun 37 procent bruger det over for de borgere, de arbejder med.
- Det er vel egentlig ikke særlig respektfuldt. At give mennesker diagnosen "ramt af negativ social arv" - og så forholde dem forklaringen, siger Morten Ejrnæs, der slutter sit oplæg med at konstatere: Heldigvis laves der masser af godt socialt arbejde i Danmark - trods myten om social arv.