Vejledning om seksualitet følges ikke altid
Nogle tilbud for handicappede handler i modstrid med Socialministeriets ”Vejledning om seksualitet – uanset handicap”, der både skal sikre handicappede og medarbejderes rettigheder. Det viser en rundspørge som Fagbladet Socialpædagogen har lavet
Tema om handicappede og seksualitet Denne artikel er en del af et tema om handicap og seksualitet. Læs mere på www.sl.dk/tema
Af Maria Rørbæk
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Så væsentlig er seksualiteten, fastslår Socialministeriets ”Vejledning om seksualitet – uanset handicap” med et lån fra verdenssundhedsorganisationen WHOs definition.
Vejledningen, der er fra 2001, indskærper, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linie med andre mennesker, og at pædagoger og andre medarbejdere på det sociale og sundhedsfaglige område skal støtte dem i det.
Samtidig angiver vejledningen en række retningslinier, der kan bruges i det dilemmafyldte arbejde med seksualitet, hvor der på den ene side er risiko for at gå for langt, så hjælpen bliver til et overgreb, og der på den anden side er risiko for at gå for kort, så den handicappede ikke får den støtte han eller hun er berettiget til.
– Vi siger, at ingen medarbejdere må begynde at arbejde med andre menneskers seksualitet med mindre de følger vejledningen til punkt og prikke, siger viceforstander Karsten Løt, der sammen med sexolog Jørgen Buttenschøn har udviklet Seksualvejlederuddannelsen for blandt andre pædagoger.
| Socialpædagogens rundspørge Fagbladet Socialpædagogen har bedt 98 tilfældigt udvalgte handicaptilbud deltage i en rundspørge om handicappedes seksualitet. 27 har svaret, og med så lav en svarprocent skal resultatet tages med et gran salt. Der er tale om et fingerpeg frem for en videnskabelig undersøgelse. Tilbudene har enten kategoriseret brugerne som fysisk og psykisk handicappede voksne eller psykisk handicappede voksne. Ingen tilbud, der karakteriserer målgruppen som fysisk handicappede voksne, har svaret på spørgsmålene. Deltagerne består af 10 døgntilbud, 8 dag og døgntilbud, 7 dagtilbud og 2 andre tilbud. Størrelsen af bruger- og personalegruppen varierer meget, men lidt under halvdelen har tilknyttet mere end 30 brugere. Læs alle spørgsmål og svar her. |
Fagbladet Socialpædagogen har lavet en rundspørge til lederne på 98 tilfældigt udvalgte dag-, døgn- og andre tilbud for handicappede.
27 besvarede henvendelsen. Heraf angav godt halvdelen (16), at de brugte vejledningen. 8 svarede ”nej” og 3 ”ved ikke”.
Svarene viser også, at nogle tilbud handler i direkte modstrid med vejledningen.
Anvisninger til onani
Det sker inden for feltet ”seksualoplæring,” der gives til handicappede, der har brug for konkret og handlingsrettet hjælp for at få eller opretholde et seksualliv.
Det kan for eksempel være konkrete anvisninger i forhold til onani eller praktisk hjælp til samleje eller anden fysisk samvær med en partner.
Vejledningen slår fast, at handicappede har ret til den type hjælp:
”En hjælpeperson (som for eksempel en pædagog, red.) kan (…) ikke af sin arbejdsplads blive pålagt at deltage i seksualoplæring. Hvis en person har brug for seksualoplæring, har hjælpepersonen imidlertid pligt til at anvise vedkommende en anden hjælpeperson eller en anden fagperson.”
Samtidig fastslår vejledningen også, at der skal tages særlige forholdsregler:
”I forbindelse med seksualoplæring skal der ligge en beskrivelse, der angiver karakteren og omfanget af hjælp. Beskrivelsen skal være ønsket og accepteret af den person, hjælpen vedrører, samt godkendt af den stedlige leder.”
Disse forholdsregler følges ikke af alle de tilbud, der deltog i Socialpædagogens rundspørge.
Flertallet af tilbudene (16) har givet konkrete anvisninger til onani, men kun 9 gør det altid efter aftale med den stedlige leder, og kun 7 sørger altid for, at der ligger en beskrivelse, som angiver karakteren og omfanget af anvisningen.
| Få brugertilbud har udformet en seksualpolitik Selv om seksualitet er et ømtåleligt emne, er det de færreste handicaptilbud, der har en seksualpolitik. Socialpædagogens rundspørge viser, at det kun drejer sig om 10 ud af 27 tilbud. Heraf er det kun er et enkelt tilbud, der har udarbejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til personalet. |
Karsten Løt og Jørgen Buttenschøn mener, det er problematisk, at vejledningens retningslinier om klare aftaler ikke altid bliver fulgt, fordi de både beskytter beboerne/brugerne mod overgreb og personalet mod beskyldninger om overgreb.
Makkerparret har siden begyndelsen af 70’erne arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet og flere gange oplevet, hvordan der kan komme pressestorm, hvis man arbejder med handicappedes seksualitet uden at have helt klare retningslinier.
Værst var det, da et forstanderpar i Næstved i 80’erne blev beskyldt for ”at dyrke weekendsex med beboerne”.
Modsat er der også risiko for at, medarbejdere utilsigtet kommer til at overskride beboere eller brugeres grænser, hvis de fejlfortolker.
– Man skal undersøge om det, man tror handler om seksualitet rent faktisk også handler om seksualitet. Jeg hørte for nylig om et tilfælde, hvor personalet var sikker på, at en pige var meget fikseret på sit underliv, fordi hun meget ofte tog sin egen hånd ned i skridtet. Det viste sig, at det skyldtes en spasme…, fortæller Karsten Løt.
Han mener, det let kunne føles som et overgreb, hvis en enkelt pædagog resolut havde reageret på pigens spasme og forklaret hende, hvordan hun skulle onanere.
– Derfor skal der være helt klare retningslinier for, hvordan man observerer, og det skal nedfældes på et stykke papir. Pædagogen skal også have godkendt den plan, han/hun ønsker at gennemføre af sin nærmeste chef og af brugeren. På den måde kan man ikke af vanvare komme til at forgribe sig på personen.
| Vejledning om seksualitet – uanset handicap Formålet med vejledningen er: At beskrive den støtte og hjælp, der kan ydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At oplyse hjælpepersoner om, hvilke forpligtelser og rettigheder de har i forhold til at yde støtte og hjælp til seksualitet. At beskrive de retlige rammer, så både hjælpepersoner og personer med nedsat funktionsevne kan være trygge ved henholdsvis at give og modtage hjælp. At angive nogle pædagogiske retningslinier, der kan afklare nogle af de tvivlssituationer, som hjælpepersoner kan stå i, når de skal give oplæring, støtte og hjælp til seksualitet Vejledningen henvender sig primært til medarbejdere på det sociale og sundhedsfaglige område. Den er underskrevet af daværende socialminister, Henrik Dam Kristensen og udarbejdet af det tidligere Formidlingscenter Øst, der nu har skiftet navn til Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet. |
| Disse personalegruppergiver seksualoplæring: Deltagerne i Socialpædagogens rundspørge har angivet, hvem der står for forskellige former for seksualoplæring. 16 af 27 tilbud har givet konkrete anvisninger i forhold til onani (ikke ved at føre personens hånd, men for eksempel med hjælp til at finde billedmateriale eller ved at fortælle om onani.) På 11 tilbud løser det almindelige personale (ikke seksualvejledere) opgaven. 5 tilbud overlader opgaven til prostituerede, 8 til seksualvejledere udefra og 6 til seksualvejledere på stedet. (Tilbudene kunne godt give flere svar.) 7 af 27 tilbud har oplært til onani ved at føre brugerens egen hånd, så vedkommende lærer at onanere. Ingen har givet opgaven til det almindelige personale. 2 har ladet prostituerede klare det. 5 gør brug af seksualvejledere udefra og 3 bruger seksualvejledere på stedet. Kun 1 tilbud ud af 27 har ydet praktisk hjælp til samleje eller anden fysisk samvær med en partner, for eksempel ved at lægge et par i stilling. Hjælpen er enten ydet af en prostitueret eller en seksualvejleder udefra. |