Lederne vil SL – og omvendt
Mellemledernes forhold skal i langt højere grad inddrages i SL’s lederarbejde. Men om de bliver optaget i SL’s ledersektion er endnu ikke afklaret. Først skal der foretages en nøjere definition af ledergrupperne, og SL skal have udarbejdet en servicedeklaration for sin betjening af lederne
På sit møde i januar 2006 skal SL’s hovedbestyrelse beslutte, hvordan SL vil organisere ledergrupperne i forbundet og samtidig fastlægge, hvilken service de kan forvente af SL lokalt og centralt.
For at pejle sig tættere ind på opgaven afviklede SL derfor i september en lederkonference på Nyborg Strand for at lodde stemningen og fornemme, om man er på rette vej.
Og det lader det til, man er. Det var i hvert fald de gennemgående tilbagemeldinger fra de repræsentanter fra ledere, mellemledere, tillidsrepræsentanter, forretningsudvalget og amtskredsformænd, der deltog i konferencen.
Tanken om at lederne skulle gå deres egne veje i en anden organisation end SL, synes i hvert fald ikke at være særlig aktuel. “God ledelse skaber attraktive arbejdspladser... og derfor er det i alle medlemmers interesse at arbejde for god ledelse”, hedder det i indledning til det debatoplæg “SL og lederne – strategi og visioner”, som SL udsendte i juni måned.
Det kvitterede formanden for SL’s ledersektion Ib Poulsen da også for. Han er til daglig leder af boinstitutionen Asabo på Fyn:
– Vi har nu i 10 år haft en ledersektion i SL og har i alle disse år haft en diskussion af, hvordan serviceringen af lederne skal være. Dialogen har til tider ikke fungeret tilfredsstillende, og der har været fejl på begge, sagde Ib Poulsen. – Men lad nu de ærgerlige historier ligge og lad os se fremad. Vi har som ledere brug for klare signaler om, hvad SL vil med lederne. Vi ønsker klare meldinger om, at SL prioriterer og anerkender lederne og vil gøre en indsats for dem. Og at SL viser det ved konkret handling og handlinger, der opleves som god service for den enkelte leder.
Går meget bedre
Ib Poulsen kunne da også konstatere, at det gennem årene var blevet bedre – ja meget bedre:
– Vi har i de seneste år oplevet en stor interesse for at udvikle samarbejdet. Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget har været lydhøre overfor ønskerne om at analysere ledernes opgaver og vilkår.
| – I det hele taget føler jeg – og det ved jeg, at mange af mine mellemlederkolleger også gør – at SL nu er vågnet op og gerne vil os. Holger Torp, mellemleder på boinstitutionen Vestbo, Fyn |
– Jeg ved godt, at lederne kan være tunge at danse med. Men efter min opfattelse fungerer lederarbejdet bedst de steder, hvor amtskredsbestyrelsen og den lokale formand aktivt prioriterer arbejdet og stiller nødvendige ressourcer til rådighed.
Derfor fandt Ib Poulsen det vigtigt at få afklaret, hvilke ønsker der er til et servicekoncept for det lokale lederarbejde. Men ikke nok med det. SL må også inddrage lederne, når de fremtidige strategier skal fastlægges på det socialpolitiske, uddannelsespolitiske og overenskomstmæssige område. Her har mange ledere en viden og erfaring, som SL kan anvende.
– Også når SL efter kommunalreformen skal omorganisere sin egen struktur, er det vigtig, at man er opmærksom på ledernes forhold, idet mange ledere vil blive spredt for alle vinde, når de skal placeres i de nye kommuner, regioner og i staten.
Invitation til mellemlederne
– Her er der også brug for, at vi tager vare på mellemledernes interesser. Fra centralt hold ønsker lederne da også at knytte mellemlederne til ledersektionen. Alle hvis hovedopgave er ledelse, bør kunne indgå i ledersektionen, sagde Ib Poulsen.
– Ledere og mellemledere har mange fælles interesser. Endvidere er grænserne mellem leder- og mellemlederansvar flydende samtidig med, at mellemlederne får stadig mere ledelsesansvar. Og da der bliver stadig færre ledere og flere mellemledere øger det nødvendigheden for fælles organisering.
– Men skal mellemlederne engageres i SL, kræver det også, at lederne accepterer og støtter, at mellemlederne har brug for at mødes med andre mellemledere og ledere uden for arbejdspladsen. Hvis ikke lederne giver denne accept, vil det ikke lykkes at skabe det nødvendige engagement blandt mellemlederne, fastslog Ib Poulsen.
Glad for opmærksomheden
Holger Torp er mellemleder på boinstitutionen Vestbo på Fyn. Han sagde “tak for invitationen”, fordi han hidtil i sine 10 år som mellemleder ikke havde fået meget andet af SL end kvitteringen for medlemskabet og et medlemsblad hver 14. dag.
– Jeg er fortsat medlem af SL og har ingen aktuelle planer om at lave om på det. Men nu har jeg jo også været blandt de heldige, der er blevet inviteret med i et spændende arbejde med SL’s nye lederpolitik.
– Og jeg vil da også gerne slå fast, at min overordnede holdning til SL’s lederpolitik er klar. Vi skal forblive i en og samme fagforening, men er samtidig nødt at sikre, at der bliver plads og rum til de forskelligheder, som vi har, sagde Holger Torp.
– I det hele taget føler jeg – og det ved jeg, at mange af mine mellemlederkolleger også gør – at SL nu er vågnet op og gerne vil os. Lokalt arrangeres der målrettede arrangementer, hvor der faktisk er pænt fremmøde – også når der arbejdes med SL’s lederpolitik.
– Jeg er glad for, at der nu også arbejdes målrettet med mellemledernes forhold. Spørgsmålet er så, hvordan vi organiserer det. Vi er en meget uhomogen gruppe og måske ikke alle klar til i morgen at blive optaget hos forstanderne.
– Så jeg vil nok foreslå en paraplymodel, hvor vi kan lave fælles arrangementer, hvor det er det rigtige, men også kan lave arrangementer i de nicher, hvor vi også hører til. I den forbindelse er det vigtigt, at SL finder en model at servicere os på i lighed med lederne og forstanderne, sagde Holger Torp.
Samme værdigrundlag
Tillidsrepræsentant Brit Hansen, Pensionatet Kamager i Københavns Amt, fandt det også naturligt, at ledere og medarbejdere er organiseret det samme sted, fordi man på en række kerneområder har samme værdier og arbejder for de samme mål:
– Men vi kan heller ikke komme uden om, at der skal findes en løsning på, hvordan man tackler problemet, når der opstår konflikt mellem en leder og en medarbejder, der begge skal have deres interesser varetaget gennem SL.
– Derfor skal vi have afklaret hvordan og i hvilket omfang tillidsrepræsentanten kan varetage ledernes interesser, hvordan SL som organisation kan, eller om der måske skal en helt tredje part ind, sagde Brit Hansen.
Hendes bud er, at tillidsrepræsentanterne godt kan varetage ledernes interesser langt hen ad vejen, men at det er vigtigt at få afklaret og synliggjort vores forventninger og ønsker til samarbejdet
– Men netop det, at vi er organiseret samme sted er en styrke for organisationen, medarbejderne, faget og derfor i sidste ende de mennesker, vi arbejder med.
– I forhold til at varetage ledernes interesser over for deres arbejdsgivere skal tillidsrepræsentanten være et aktivt bindeled til amtskredsen. Men jeg mener, at det er amtskredsen, der har den primære opgave med at varetage denne form for interesser. Og jeg oplever da også, at det foregår godt i langt de fleste tilfælde, sagde Brit Hansen.
Mellemlederne må med
Forbundsformand Kirsten Nissen bekræftede i sit indlæg SL’s interesse i at inddrage lederne og ledernes forhold i alle dele af organisationens arbejde:
– SL’s servicering af lederne har været et centralt emne de senere år. Lederne ønsker en bedre service. Derfor mener jeg, at der skal formuleres et servicekoncept for lederne med klare bud på, hvad lederne kan forvente som medlemmer af SL.
Men hun er også af den opfattelse, at begrebet ledelse i dag er så bredt, at det også omfatter den voksende mellemledergruppe i SL
– Derfor tror jeg, at vi skal forpligte organisationen til at gøre en indsats for at understøtte, at også mellemlederne inddrages i det faglige arbejde om ledelse. Det handler om, at vi i organisationen centralt udvikler tilbud, som også er rettet mod mellemlederne. De skal inddrages i lederaktiviteter, og så handler det om at støtte dem organisatorisk, sagde Kirsten Nissen.
Men hvordan den konkrete organisatoriske ramme skal se ud, må SL efter hendes opfattelse forpligte sig til at afklare hurtigst muligt ud fra den opgave, der skal løses:
– Nemlig at vi skal sikre den bredest mulige understøttelse af helheden af lederfaglige interesser og aktiviteter. Et organisatorisk tilbud til mellemlederne er samtidig et tilbud om at samarbejde med ledersektionen og med forbundets amtskredse. Derfor skal vi have afklaret, hvordan vi sikrer udviklingen af fællesskabet mellem ledere og mellemledere i de lederfaglige aktiviteter i SL, fastslog Kirsten Nissen.
Nye krav til mellemlederne
Amtskredsformand Michael Madsen, SL Ribe Amt, var også af den opfattelse, at SL skal inddrage mellemledernes forhold i lederarbejdet.
– Vi har i flere år haft et samarbejde med dem, vi kalder A-lederne, mens det ikke er lykkedes at få mellemlederne gjort aktive. Men jeg tror, at mellemlederne her med kommunalreformen må sande, at der stilles nye krav til ledelsesrollen.
– Det nytter ikke noget kun at være en dygtig pædagog, hvis man skal klare for eksempel en rolle som afdelingsleder. Vi har desværre hos os haft sager, der har deres afsæt i en lokal ledelse, der simpelthen ikke er klædt på til at varetage rollen som personaleleder, sagde Michael Madsen.
Han kunne her henvise til hel elementær viden om kendskab til forvaltningsloven, regler for MED- og SU-systemet eller regler for afholdelse af tjenstlige samtaler.
Grunden er selvfølgelig, at arbejdsgiverne ikke stiller op med de tilstrækkelige kompetencegivende uddannelser, når man ansætter mellemledere. Derfor skal vi selvfølgelig i SL arbejde for, at arbejdsgiverne tager denne opgave meget mere forpligtende, end det er tilfældet i dag. – Samtidig er det vel også naturligt, at mellemlederne – med den ændring de oplever af jobbet – udtrykker behov for, at SL støtter dem gennem oprettelse af fora i lighed med ledergruppens og understøtter gruppens behov for aktiviteter, sagde Michael Madsen.