icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Socialpolitik

sForældre skal have støttepersoner

Samtlige kommuner får nu direkte besked på, at de skal tilbyde forældre med anbragte børn en støtteperson. Det står klart, efter at socialminister Eva Kjer Hansen har indkaldt kommunerne til møde om sagen

  • Af Gitte Rebsdorf
  • 07-2005 /

Forældre, som har brug for en at snakke med eller støtte sig til en person, fordi det er nødvendigt at fjerne deres barn, kan se frem til hjælp. Om kort tid dumper der et brev ind ad døren hos samtlige kommuner, som præciserer, at reglerne om støttepersoner skal overholdes. Ifølge loven skal kommunerne tilbyde forældre med anbragte børn en støtteperson. Men som beskrevet i Socialpædagogen (den 25. februar og den 26. marts) sker det kun i fem procent af tilfældene.

Derfor havde socialminister Eva Kjer Hansen (V) den 18. marts indkaldt kommunerne til møde om sagen for at få et svar på, hvorfor tallene er så lave. På mødet var der enighed om, at loven skal overholdes. Og for at genopfriske reglerne bliver der nu sendt skriftlig besked til kommunerne, oplyser Socialministeriet.

Ordningen med støttepersoner blev indført i 2001 for at sikre et godt samarbejde med forældrene, når det er nødvendigt at fjerne et barn. Støttepersoner er nemlig med til at skabe stabilitet og kontinuitet under anbringelsen og hjælper både børn og forældre, viser alle erfaringer. Men i 2003 blev der kun anvendt støtteperson i 686 af de 14131 tilfælde, hvor børn og unge var anbragt udenfor hjemmet. Det svarer til, at hver tyvende forældre får en støtteperson.

Det lave tal chokerede socialminister Eva Kjer Hansen, som mener, at der kan være mange grunde til, at ordningen ikke bliver anvendt mere.

- Men det kan ikke være rigtigt, at der kun er brug for den i fem procent af tilfældene, sagde ministeren til Socialpædagogen.

Ministeren tager også afstand fra, at kommunerne tilsyneladende har brugt de midler, de har fået til ordningen til andre formål. I 2003 fik kommunerne omkring 20 millioner kroner som kompensation for de udgifter, de har i forbindelse med ordningen. Men tal fra Socialministeriet viser, at kun halvdelen af pengene, nemlig 10,5 millioner kroner, er anvendt til formålet.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Forbund og a-kasse