Det starter tit med stress
Der er kommet langt mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og stress. Samtidig er det blevet mere legitimt at indrømme, at man har psykiske problemer, siger læge Martin Nielsen
Der er flere årsager til, at et stigende antal socialpædagoger får førtidspension på grund af psykiske lidelser. Dels er der selve arbejdets karakter, dels er det ikke længere tabu at tale om psykiske lidelser.
Det siger læge og forsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Sygehus, Martin Nielsen, der samtidig er lægekonsulent for SL.
–Vi ved, at det altid har slidt på socialpædagoger at arbejde med mennesker med tunge problemer. Men ud over det er der også kommet andre krav til arbejdet. Der er blevet øget tempo, flere administrative opgaver, nye organisationsformer og omstruktureringer. Man skal hele tiden forholde sig til nye ting, siger Martin Nielsen.
–Det bevirker, at man nemt kan blive udsat for stress. Men en af de kedelige ting ved stress er, at man typisk vil reagere med at vende problemet indad mod sig selv. Man trækker sig tilbage og skyder skylden på sig selv i stedet for at bede om hjælp.
–Mange socialpædagoger føler også, at de kommer i konflikt med deres faglige ambitioner, hvis de ikke kan klare presset. De skal jo være de stærke, fordi beboere og brugere er den svage part, som man er sat til at hjælpe.
–Så mange vælger at ofre sig. Det så vi også før i tiden, da mange fik skader på grund af tunge løft. Man afholdt sig fra at bruge lift, fordi man syntes, det var uværdigt over for beboeren. I dag ser vi det samme i forhold til voldelige beboere.
–Undskyldningen er, at beboere eller brugere på grund af deres handicap jo ikke kan gøre for, at de er voldelige. Nej, det er rigtigt. Men det er jo ledelsens ansvar at sørge for sådanne arbejdsforhold, at man ikke bliver udsat for vold, trusler om vold og unødig stress.
–Det blev også nævnt i SL’s sygdomsundersøgelse fra 2002, at de fleste sager om ledighed på grund af sygdom opstod, fordi medarbejderne ikke havde tilstrækkelig opbakning fra ledelsen.
Faresignaler
Martin Nielsen siger, at hvis man oplever, at en kollega trækker sig mere tilbage, ikke deltager i samtaler, ikke giver en hånd med, ikke beder om råd og hjælp eller ikke griner med på vittighederne ved frokostbordet –så bør man være opmærksom på det.
–Så kan det være, fordi vedkommende har det svært, og så bør man tale sammen, inden det bliver for sent. Det er nemmere at løse et problem, inden det vokser sig for stort. Gør man ikke noget, vil man ofte opleve, at kollegaen bliver mere og mere irritabel, måske direkte aggressiv og ubeslutsom.
Og begynder sygefraværet at accelerere, begynder den onde cirkel. –Derfor bør arbejdspladserne også udarbejde en politik for, hvordan man håndterer sygefravær og i det hele taget tackler situationer, hvor medarbejdere bliver stressede og har problemer med at magte opgaverne. For det er på arbejdspladserne, at løsninger skal findes, pointerer Martin Nielsen.
–Hvis man har lidt svært ved selv at komme i gang, har de fleste amter og kommuner konsulenttjenester, som man kan benytte sig af. Mange arbejdspladser er også tilknyttet en ordning med psykologhjælp.
Martin Nielsen gør dog opmærksom på, at medarbejderne også kan få psykiske lidelser eller depressioner af andre årsager end forholdene på arbejdspladsen –for eksempel af familiemæssige årsager eller på grund af arvelige forhold.
–Det kan arbejdspladsen ikke gøre for. Men alligevel skal den selvfølgelig ikke være ligeglad med medarbejderens tilstand. I sådanne tilfælde vil arbejdspladsens opbakning betyde meget for at kunne komme ovenpå igen, understreger Martin Nielsen.
| Forhold som belaster medarbejderne Vold Støj At være „på“ hele tiden Dårligt samarbejde At stå alene med ansvar Manglende „tid“ Uklarhed Dårlig planlægning Manglende udviklingsmuligheder Dårlig ledelse Manglende indflydelse |
| Hvordan viser stress sig? Fysiske kendetegn: Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Mavesmerter Appetitløshed Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom som psoriasis og sukkersyge Psykiske kendetegn: Ulyst Træthed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat humør Adfærdsmæssige kendetegn: Søvnløshed Uengageret Aggressivitet Irritabilitet Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol Øget sygefravær Kilde: Stressklinikken Hillerød Sygehus, www.sundhed.dk |