Nysgerrighed er kundskabens kilde
Digitalkamera som værktøj til større selvstændighed
Jeg har det sidste 1 1/2 år været med i et projekt under SUS (socialt udviklingscenter), hvor vi har arbejdet med metodeudvikling inden for kommunikation.
Pædagoger og ledere fra botilbud i Øst- og Vestdanmark har holdt møder og været på seminar med sus-medarbejdere. På seminarerne har der været en bred vifte af fagfolk med viden inden for pædagogik, psykologi og filosofi, som har vinklet emnet, nonverbalt ekspressivt sprog, så det har givet en original tankevirksomhed, nogle utraditionelle veje, en human livsindstilling…som har ført til en blændende fantasi og forestillingsevne hos mig. Dette har skærpet min opmærksomhed i kommunikationen. Jeg bruger alle mine sanser, jeg tolker -og efterprøver mine tolkninger, ser på de reaktioner, jeg får sendt tilbage, husker på at: Når man er opmærksom, er det fordi man har valgt, at lade nogle sanseindtryk komme ind og har ladet andre blive ude, det vil sige have fokus, og vil samtalen og ikke lade sig distrahere af andet og andre.
Jeg får lavet rum for samtalen, og sporet samtalen uden at tage "magten", så den, jeg taler med, har et rum, der er givtigt for ham/hende.
Case:
Jeg var med Hans på hospitalet, hvor han skulle scannes. Hans har boet på en centralinstitution i de fleste år af sit liv.
På hospitalet så han scanneren, og han hilste på de to kvindelige personaler, som fortalte ham hvad der skulle ske. Vi prøvede alle tre at motivere ham til at lægge sig op, men han ville ikke ind i scanneren.
Under hele forløbet havde jeg brugt digitalkameraet til at tage billeder af Hans, scanneren og de 2 personaler.
Hans bakkede til sidst helt ud. Hans og jeg gik ud i venteværelset, hvor vi kunne se billederne og tale om, hvad det var der gjorde, at han ikke ville ind i scanneren. Billederne kunne fastholde både ham og mig i, hvad vi havde lavet inde på røntgenstuen, og hvem og hvad, der havde været til stede.
Her hjalp billederne mig!
Jeg kunne pludselig se, at vi var 3 kvinder, der prøvede på at motivere Hans til at lægge sig op i scanneren. Hans har, som tidligere omtalt, boet på centralinstitution som barn, ung og voksen, hvor der er opbygget stor respekt og tiltro til overlæger -og hvad er en god gammel overlæge? -han er en mand.
Jeg fik fat i det kvindelige personale, som hurtigt fik fat i en mandlig portør, som kom og hjalp Hans, der uden indvendinger lagde sig op i scanneren, og han fik taget de nødvendige billeder.
Den mandlige "overlæge"blev også fotograferet, og Hans kunne tage fra hospitalet med en god oplevelse. Tillige kunne han også kommunikere sine oplevelser ud til andre ved hjælp af de billeder, der blev taget af forløbet.
Inden vi gik i gang med, at bruge digitalkameraet som værktøj, brugte vi mange andre kommunikations former, TTT, billeder, konkreter, mimik og gestus. Nogle gange må vi tolke, vi prøver at tolke ud fra vores erfaring med beboeren og fanger mange af de hjemmelavede nonverbale meldinger, vi får. Men konsekvensen er, at vi nogle gange tolker forkert.. Med den indsigt, vi nu har -er endnu et værktøj i kassen.
Case:
Karina har et mangelfuldt verbalt sprog. Hun kan give sin mening til kende via tegn til tale, bruge billeder og nogle enkelte lyde, der kan tolkes på. Karina er i gang med at lave nøgleringe med foto menuer. Hun har brugt sit digitalkamera til blandt andet at lave en menu med billeder af drikkevarer. Karina tager i alle sammenhænge billeder af det, der interesserer hende, og som hun er optaget af. Karina har næsten altid drukket appelsinvand. Det kan hun godt lide, og når vi var ude på restaurant, blev der mange gange bestilt appelsinvand til hende.
Vi tog til supermarked, hvor hun tog billeder og der blev taget billeder af appelsinvand, men der blev også taget mange billeder af "seven up", "sprite"og andre kondivand.
Da vi gennemgik billederne, havde Karina taget fotos af 15 forskellige drikkevarer foruden den omtalte appelsinvand.
Nu har Karina en nøglering med billeder af drikkevarer, som hun tager med, når hun skal spise i byen. Hun kan via nøgleringen, selvstændigt bestille de drikkevarer, hun ønsker, men også have en selvstændig kontakt med serveringspersonalet, uden at jeg skal være med som 3. person og tale på hendes vegne.
Når en person får styrket sin selvstændighed, følger der mange ting med i kølvandet, adfærden bliver radikalt anderledes, de stærke sider bliver styrket, og den negative adfærd falder i baggrunden, lysten til at være med bliver stor, beboerne bliver mere kreative og finder utraditionelle veje til at nå deres mål. Dette giver en positiv effekt på andre medbeboere, der bliver inspireret til også at ville.
At have interesse i sine medmennesker
Det spændende og nærværende i dette projekt, har været at turde give slip, at reflektere over egne værdier, moral og etik. Træde i baggrunden og være passiv, for at få øje på den selvstændighed, der blomster op; -se beboeren, hvordan hun går med oprejst pande og får mere og mere øjenkontakt, tager initiativ til gøremål, som jeg før udførte per automatik.
Jeg har tænkt på økonomien. Hvad koster det at lade beboeren handle selv. Det koster tid i starten, men kommer mangfoldigt tilbage. Selvfølgelig kan ting blive tabt og gå i stykker, et digitalkamera koster osv.
Men med øjnene på medmennesket må det lægges i glemmekassen.
Det tager tid at lære, men man lærer jo af at gøre tingene selv. Og jeg må sande, at computer og digitalkamera har meget motiverende effekt, og der bliver passet på det.
I mødet er det afgørende at glemme alt om sprogfejl og sproglig skødesløshed, der skal ikke være en facitliste, som passer til alle, det vigtige er, at møde den enkelte og kortlægge et sprog sammen med personen.
Det fælles mentale rum
Man skal lade sig føre i samtalen/samværet med den person, man er sammen med, men man skal blive hos sig selv, ikke overtage den andens budskab eller mening, det vil sige man skal holde sig tilbage, ikke tolke eller sætte sig i den andens sted.
Men inden man kan lade sig føre af sin samtalepartner, skal tegnene forhandles; måske bliver universelle tegn (formelle tegn i ttt) lavet om til et kulturelt tegn (tegn, som måske kun din samtalepartner og du kender), som opstår i jeres fælles mentale rum. Eksempel: Arbejdsbukser har et universelt tegn, men kan blive et kulturelt tegn, når det handler om en bestemt person, som I to kender, der går i arbejdsbukser. Derfor er det vigtigt, at anden personen (pædagogen) har en viden om første persons (beboerens) omverden og andre relationer. Belysningsanalyse fra seminar oplæg af Flemming Ask Larsen
Jeg er god til at være mig
Det er sjovt og giver livlighed at kaste sig ud i et så stærkt projekt, som at være med til at højne selvstændigheden for et andet menneske, se personen vokse og blomstre.
Jeg har også fået meget ud af dette projekt, jeg har sammen med beboeren lært at bruge kameraet, jeg måtte lære noget om computeren og lægge billeder ind på den, det har været svært og har taget tid, men for mig er det, som for alle andre, at kunne selv er lig med selvstændighed. Husk: det er nuet, der er vigtigt ikke projektet!
Dette var en lille del af det projekt, jeg er med i.
Sus projektet er stort og er et metodeudviklingsprojekt, som der kan læses om på Hjemmesiden: www.kommunikationsudvikling.dk
Her er meget inspiration til at højne selvstændigheden, for personer med lidt sprog eller non verbalt sprog.