Hvorfor ingen debat om fusion med BUPL?
Af Ib Rønn Andreasen, Højager 42, 8530 Hjortshøj (Modtaget 2..6.2006)
I forbindelse med den aktuelle kommunal-reform-proces kan vi konstatere, at langt hovedparten af SL medlemmer overgår til ansættelse i kommunerne. Vi får altså samme hovedarbejdsgiver som BUPL.
Når størstedelen af det amtslige social og undervisningsområde pr. 1. januar 2007 overgår til kommunerne, vil de særlige daginstitutioner og specialskoler være aftaledækket af BUPL, hvilket betyder, at mellem 2000 og 3000 SL medlemmer overflyttes til BUPL.
Jeg forudser, at de fremtidige samarbejdsrelationer mellem BUPL og SL nødvendigvis må være så tætte, at en sammenlægning af de to organisationer (sikkert også LFS) vil være eneste svar på de udfordringer de nærmeste år stiller os overfor.
Vi har nu i snart 15 år haft en fælles pædagogisk uddannelse. Kunne man forestille sig, at sygeplejerskerne, socialrådgivere og andre var organiseret i flere organisationer, blot fordi de på et tidspunkt havde haft forskellige arbejdsgivere og forskellige grader af specialitet?
Jeg tror, at mange studerende og nyuddannede oplever det som yderst mærkværdigt, at der er to forskellige organisationer for pædagoger.
Jeg tror, at mange vikarer, der ‘tilfældigvis’ er medlem af BUPL, oplever det som mærkværdigt og upraktisk, når de for en kort periode har vikararbejde på et ‘SL’- område eller omvendt.
Jeg tror, at mange pædagoger, der skifter arbejdsområde, finder det mærkværdigt og upraktisk at skulle skifte organisation – måske er der nogle der i lange perioder er ‘fejlorganiseret’.
Ifølge mange kommuner vil man frem-over udnytte den ekspertise, der findes i døgntilbud (ressourcecenter-tanken) ved at lave ‘udadgående’ tilbud/løsninger, der vil falde mellem BUPL’s og SL’s aftaleområde. Jeg frygter, at usikkerhed om organisa-tion og forhandlingsret vil kunne blokere for hensigtsmæssige løsninger, og jeg tror, der vil blive brugt mange ressourcer på grænsedragning med videre. Måske tager jeg fejl, måske er der så krystalklare aftaler mellem SL og BUPL, at situationen aldrig vil opstå?
Når døgninstitutioner med videre bliver en del af den kommunale virkelighed, vil der måske blive kamp om de få økonomiske ressourcer. Det var måske ingen dårlig ide, hvis ‘den pædagogiske virkelighed’ kunne stå sammen i denne kamp?
Der ville måske både være økonomiske, organisatoriske og servicemæssige medlemsfordele ved en sammenlægning?
I mine refleksioner om SL’s fremtid er der måske nogle væsentlige og afgørende elementer jeg har overset?
Jeg mener under alle omstændigheder, at en debat om en sammenlægning med BUPL er nødvendig!
Det ville være oplagt, hvis en sådan debat fik plads på efterårets generalforsamlinger og efterfølgende kongres, Jeg vil under alle omstændigheder forsøge at rejse debatten på generalforsamlingen i Amtskreds Østjylland.