Ufaglært arbejdskraft til at pleje dødssyge personer
Af Helle Nielsen (Modtaget d. 24.3.2008)
Forleden så jeg en annonce med ordlyden: “Plejepersonale, gerne uddannet, søges straks, ring nu”. Det fik mig til at tænke: Jamen skal plejepersonale ikke altid have en eller anden form for uddannelse?
Jeg spoler tiden nogle måneder tilbage; jeg søgte et vikarjob i nogle boenheder for stærkt handicappede, senhjerneskadede personer. Her havde man ligeledes valgt, at en del af personalet skulle være ufaglærte. Jeg gik sammen med en ganske ung pige, først i tyverne. Hun havde ingen uddannelse; hendes forrige arbejde havde været et rengøringsjob på det lokale sygehus.
Beboerne var meget dårlige. Mange havde stomi, blev sondemadet, skulle liftes hver gang at de skulle op og ud af sengen. På nogle vagter var personalet alene. Dvs. at de havde det fulde ansvar for 5-6 beboeres ve og velbefindende. Dette er dog ikke et enkeltstående tilfælde; jeg har oplevet lignende på andre arbejdspladser.
Det er fuldstændig horribelt, at man sætter folk, der ikke har som minimum en eller anden pleje- og omsorgsuddannelse til at passe så fysisk/psykisk handicappede personer. Ikke bare for beboernes skyld, men så sandelig også for eksempelvis den unge piges skyld. Hvor mange grænseoverskridende situationer kan hun ikke være uheldig at stå i, uden at have en ballast i form af en eller anden relevant uddannelse.
Men kommunerne sparer, undskyld udtrykket, “røven ud af bukserne”. Mange steder hænger budgetterne overhovedet ikke sammen. Og så vælger man den nemme løsning; nemlig at ansætte en billigere model! Men skidt for vi andre, der har taget en kortere eller længerevarende uddannelse. Vi risikerer at blive sorteret fra, når man udvælger personale! Og så påstår arbejdspladserne, at de ikke kan få uddannet personale. Nej, det rigtige svar er: man vil ikke betale for uddannet personale!
Men hvilket samfund, der priorterer således! Hvis du for eksempel skal have repareret dine elinstallationer, så ringer du efter en faglært, og du regner bestemt ikke med, at der kommer en person uden bevis på, at han er elektriker. Hvori ligger forskellen? Er vi virkelig derhenne, hvor vi i vores højt roste velfærdssamfund ikke regner vores syge, gamle og handicappede for mere end det?