Socialpædagogik uden grænser
Socialpædagogernes ph.d.-studerende vil undersøge, hvordan socialpædagoger dokumenterer deres arbejde
Det har længe været et socialpolitisk krav, at socialpædagoger skal kunne dokumentere, hvad det er, de gør, og der findes vel næppe et eneste socialt tilbud, som ikke har sat dokumentation på dagsordenen. Det skal være tydeligt for omgivelserne, hvad socialpædagogisk faglighed er, og hvilken effekt forskellige handlinger har, så politikerne kan se, hvad de skal investere i både menneskeligt og økonomisk.
Spørgsmålet er så, hvordan det enkelte sociale tilbud arbejder med at dokumentere deres praksis, og hvilke ting, de vælger at stille i front.
Faktaboks: Anna Kathrine Frørup er 38 år og uddannet socialpædagog 1997. Hun arbejdede flere år på døgninstitutioner for børn og unge. Kandidat i pædagogisk sociologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet 2007. |
Svaret på det vil tidligere socialpædagog og nuværende ph.d. studerende Anna Kathrine Frørup forsøge at finde. Hun er ansat af Socialpædagogerne i en såkaldt erhvervs-ph.d, der løber over tre år. Socialpædagogerne betaler noget af hendes løn, resten bliver betalt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Fra sit tidligere arbejde som socialpædagog kender hun dilemmaet med at vise, hvad professionen, den socialpædagogiske faglighed, er for en størrelse. Hun har selv ofte oplevet, at når hun skulle forklare, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde, var det svært at gøre sig forståelig over for omgivelserne. Hun håber, at forskningsprojektet kan være med til at beskrive det særegne ved socialpædagogisk arbejde.
Forskningsprojektet foregår inden for de sociale tilbud med anbragte børn og unge.
Socialpædagogik overalt
Anna Kathrine Frørup blev ansat i foråret 2007, og den første periode har hun blandt andet brugt på at kortlægge begrebet socialpædagogik og er nået frem til, at det er temmelig svært at afgrænse. Tidligere var socialpædagogik forbundet med det specielle sociale område med udsatte grupper og handicappede, men i de senere år bliver begrebet også brugt inden for normalområdet i for eksempel skoler og daginstitutioner. Så umiddelbart kan socialpædagogik ikke afgrænses til det specielle sociale område.
– Hvad betyder det, at socialpædagogik ikke er et afgrænset felt?
– Det betyder forskningsmæssigt, at det er svært at finde begreber, som kan være med til at definere og afgrænse socialpædagogik mere videnskabeligt. På videnskabeligt plan har man også mange diskussioner om, hvad socialpædagogik er. Er det et arbejdsområde eller er det en arbejdsmetode, siger Anna Kathrine Frørup.
– Der bliver stillet rigtig mange krav til socialpædagoger om, at de skal være mere systematiske og præcise i deres dokumentation, men alt det, der er omkring området, som skal være retningsgivende er ikke særligt præcis. Forskningen er svag, og der bliver derfor ofte malet med en bred pensel, når området skal beskrives.
– Det er derfor heller ikke rimeligt – som det ofte sker – at kritisere socialpædagoger for at være upræcise og usystematiske, når den viden, de skal indhente, heller ikke er særlig præcis og der i øvrigt ikke er særlig meget af den. Det er vigtigt, at man forskningsmæssigt er opmærksom på det problem.
– Det er almindelig kendt, at det er et vanskeligt område at forske i, fordi det er en praksis, der er svær at indfange. Der er en kompleksitet i arbejdet, der betyder, at det er vanskeligt at systematisere og beskrive entydigt.
Anna Kathrine Frørup fortæller, at socialpædagogik ikke optræder som et selvstændigt begreb i forskningen. Hun har gennemgået adskillige forskningsprojekter, og finder kun begreber som eksempelvis “socialt arbejde”, der dækker et bredt felt.
Heller ikke på pædagogseminarierne er der – som det er tilfældet på de sociale højskoler – tilknyttet en forskningsafdeling.
Logikken i socialpædagogikken
Inden længe drager Anna Kathrine Frørup ud til de sociale tilbud for at undersøge, hvordan socialpædagoger dokumenterer deres arbejde. Hun vil blandt andet se på de mål, der er sat for det socialpædagogiske arbejde, og de værdier, de arbejder med.
– Fra min egen tid ved jeg, at socialpædagoger ofte bliver kritiseret for at være uklare i mælet og dårlige til at systematisere.
– Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvad det er for en logik, socialpædagoger arbejder under, og om den har nogen indflydelse på arbejdets karakter.
– Socialpædagoger er jo ikke dårlige til at tale, det ved jeg fra min egen tid som socialpædagog. Men jeg oplevede også dengang, at ord som for eksempel “livskvalitet” og “respekt” kunne betyde noget forskelligt fra person til person.
Anne Kathrine Frørup vil stille den socialpædagogiske logik over for den logik, der ligger i serviceloven og i socialpolitikken for at få et billede af, hvad det er, man forventer af socialpædagoger.
– Er kravene til det socialpædagogiske arbejde så specifikke, at man kan arbejde systematisk efter dem? Serviceloven indeholder ingen konkrete anvisninger på, hvad “livskvalitet” for eksempel betyder.
– Spørgsmålet er også, om socialpædagoger bruger de sociale love og socialpolitikken som navigator i deres arbejde. Eller er der andet, som styrer deres arbejde. Det er relevant at få kortlagt den vilkårlighed, som nogle synes præger området, siger Anna Kathrine Frørup.