Tænk på tværs
Det er ikke godt nok, at du udfører dit eget arbejde som socialpædagog til fingerspidserne – du er også nødt til at tænke på helheden omkring de børn/ handicappede/misbrugere/udsatte eller andre borgere, som du arbejder med. Sådan lyder budskabet fra Jesper Henriksen, der har været konsulent i projekt Bedre Tværfaglig Indsats
En dag går Lars amok i klassen.
Farer i flint over en forkert bemærkning fra sidemanden, med blod, gråd og en tur på kontoret som resultat.
Lærerne har bemærket, at han har det skidt. Men ingen har fortalt, at det er fordi, hans mor lige er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling.
Og det selv om familien næsten er mandsopdækket af det kommunale system.
Projekt Bedre Tværfaglig Indsats Børn af sindslidende og misbrugere skal have bedre hjælp og støtte. Det er formålet med projekt bedre tværfaglig indsats, der er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS og CoWi/muusmann for Servicestyrelsen. resultatet er blandt andet en model der beskriver, hvordan samarbejdet mellem forskellige aktører kan tilrettelægges og koordineres, handlevejledninger til ansatte med forskellige funktioner og en række konkrete redskaber, der understøtter opsporingen, vurderingen, beslutningen og indsatsen over for det enkelte barn og familien. |
-I det konkrete (fiktive) eksempel ser skolelærerne kun Lars. De ser ikke familiesituationen bag ved Lars, siger Jesper Henriksen, der er konsulent i Socialt Udviklingscenter SUS og arbejder i projekt Bedre Tværfaglig Indsats..
Projektet handler om at sikre en tidlig og sammenhængende indsats over for børn af psykisk syge og misbrugende forældre, men mange af metoderne kan også overføres til andre former for socialt arbejde.
Ifølge Jesper Henriksen er den første forudsætning for bedre tværfaglighed nemlig, at den enkelte socialarbejder tænker ud over sin egen arbejdsopgave og også fokuserer på helheden omkring de børn/handicappede/misbrugere/ udsatte eller andre borgere, som han eller hun arbejder med.
-Det er ikke godt nok at læne sig tilbage og sige: ‘Hvis bare jeg gør mig eget arbejde godt nok med min faglighed, så kan ingen klandre mig for noget’.
Brik i en helhed
I stedet bør den enkelte socialarbejder se sig selv som en brik i en større helhed.
I det konkrete eksempel med Lars kan en af brikkerne være moderens støttekontaktperson, der jo ved, at den psykisk syge kvinde har børn, og derfor også kan spørge sig selv:
Hvilke andre professionelle aktører har kontakt med det barn? Og skal jeg tale med dem?
-De forskellige tilbud kan blive meget bedre til at bruge hinanden. For eksempel ville det være godt, hvis der var en aftale mellem skolen og det psykiatriske hospital, så klasselæreren blev ringet op og fik besked om, at de næste ti dage er Lars mor altså indlagt. Selvfølgelig efter aftale med forælderen, siger Jesper Henriksen.
Når det gælder børn af psykisk syge og misbrugere, er der ofte involveret mange professionelle aktører. Derfor har projekt Bedre Tværfaglig Indsats udviklet en metode, der kan bruges til at skabe overblik. Det sker ved hjælp af et skema, hvor man systematisk spørger sig selv, hvilke tilbud der gives til barnet / moderen / faderen / søskende og hele familien. I henholdsvis egen kommune / regionen / andre kommuner / private/selvejende tilbud og i civilsamfundet.
-Hvis man ikke går systematisk til værks, kommer man nemlig meget nemt til at overse nogle samarbejdspartnere, siger Jesper Henriksen.
Og så er det, at Lars’ skolelærere kun ser, at Lars laver ballade.
Uden at kende baggrunden.
Tips til tværfaglighed På baggrund af sit arbejde som konsulent på projekt bedre tværfaglig indsats har Jesper henriksen fire gode råd til det tværfaglige samarbejde: 1. tag et dobbelt ansvar – både for din egen specifikke arbejdsopgave og for helheden. 2. husk den tværgående koordinering – især når mange forskellige fagpersoner giver forskellige ydelser til den samme borger. hvem leverer hvad? og hvem har hvilket ansvar? i projekt bedre tværfaglig indsats udnævnes en stafetholder, der står for den samlede koordinering og fører en stafetlog, der indeholder oplysninger om den samlede indsats. Stafetholderen må ikke slippe ansvaret før stafetten er givet videre til en anden. 3. vær opmærksom på, at i ikke nødvendigvis mener det samme med de samme ord. hvad betyder ‘samarbejdsmøde’ for eksempel? at familien deltager? eller at familien under ingen omstændigheder er med? 4. hent inspiration hos andre faggrupper. tværfaglighed behøver ikke altid handle om store projekter og forkromede samarbejder. Det kan også bare være et telefonopkald for at få input og inspiration hos en anden fagperson. |
Hvad mener du? Del erfaringer og deltag i debatten om de udfordringer, muligheder og faldgruber, det tværfaglige arbejde indeholder Hvordan får du det bedste ud af et samarbejde med andre faggrupper – på din arbejdsplads eller med faggrupper, der i øvrigt har med den enkelte borger at gøre? Hvor går grænsen – din grænse – for at arbejde tværfagligt? Hvad gør du som fagperson, når du føler, at du i dit arbejde støder sammen med andre fagkulturer? |