icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Værge-samarbejde

Vi skal usikkerheden til livs

Pædagogen og værgen skal lære at tale sammen. Ellers er der risiko for, at mistillid og uvidenhed ødelægger samarbejdet, mener Gitte Thøgersen, leder på pensionatet Bakkegården

  • Af Eva Tangø-Brandt & Sanne Hansen
  • 11-2008 /

Idet daglige fylder værgesamarbejdet en del.

Og det er et område, som for pædagogerne ikke altid hører til positivsiden.

Det vurderer socialpædagog Gitte Thøgersen, som er leder af pensionatet Bakkegården, der er hjem for 15 udviklingshæmmede beboere i alderen 40 til 70 år.

Cirka en tredjedel af beboerne har en større formue og er derfor under værgemål.

Som leder har Gitte Thøgersen på nært hold oplevet problematikken med pædagoger og værger, der har haft svært ved at samarbejde. Men løsningen ligger ikke så langt væk.

- Det er ofte uvidenhed, der skaber utryghed mellem parterne.

Pædagogen kan for eksempel tænke, at værgen tror, at hun stjæler beboernes penge. Omvendt kan værgen være utryg ved, om pædagogen tror, at værgen er ude på at beholde beboerens penge.

Gå i dialog

Gitte Thøgersen mener, at åbenhed og dialog er vejen frem til at skabe et succesfuldt vær gesamarbejde.

- Et møde mellem pædagogen og værgen kan være med til at skabe forståelse og et bedre samarbejde. Og ofte viser det sig, at problemerne ikke stikker så dybt. Der kan for eksempel være ting, beboeren har behov for, men som værgen ikke er klar over, fortæller Gitte Thøgersen, som altid prøver at støtte sine medarbejdere og gerne optræder som mellemmand og tager de ubehagelige diskussioner, når det en sjælden gang er nødvendigt.

- Samarbejdsproblemerne skyldes for en stor del usikkerhed. Derfor er den løbende dialog mellem pædagogen og værgen utrolig vigtig, siger Gitte Thøgersen.