Nye tider på boller slot
Den socialpædagogiske grundtanke på Boller Slot viser sig i en række af de nye tiltag, Bente Falkenberg Juul har indført på stedet
Hvordan skal man lære beboerne at kende, når de flytter ind? Hvordan får man en fælles tilgang til de indimellem voldelige og udadreagerende beboere? Og hvad er alternativet til medicinen?
Spørgsmålene og udfordringerne var grundlæggende og mange, da Bente Falkenberg Juul trådte til som leder på Boller Slot. Og svaret fandt hun i en basal, socialpædagogisk tilgang:
En af de nye ting, hun har fået indført er, at hver beboer får udpeget to kontaktpersoner blandt personalet. De sætter sig ned sammen med de pårørende og sygeplejersken og laver en meget individuel pædagogisk handleplan for beboeren.
–Det kan godt være, at ikke alle ansatte synes, det er en god ide, at Else skal sove til middag uden for på terrassen året rundt. Men det har hendes kontaktpersoner sammen med de pårørende fundet frem til er den bedste løsning for hende, og så er det bare sådan, forklarer sygeplejerske Else Marie Rasmussen.
Mens Else stadig havde en del sprog tilbage, forklarede hun, at ‘vinden ligesom blæste al det dårlige væk’, og i år er det for første gang lykkedes at undgå den vinterdepression, og antidepressive medicin, som ellers har fulgt Else lige siden hun fik Alzheimers Sygdom.
De to kontaktpersoner arbejder så vidt muligt modsat hinanden, og passer altid deres ‘egne’ beboere. På den måde kommer de til at kende dem rigtigt godt, og det gør det nemmere at finde de gode løsninger.
Lisbet Sigersted har lige fået en ny beboer, og er optaget af at finde ud af, hvad der vil være bedst for Edel.
–Hun er mobil, og først troede jeg, at det ville være godt for hende at gå lange ture ligesom det er for Sigurd. Men i går da de sad og puslede med papirklip oppe i fællesstuen, kunne jeg se, at hun livede op og var meget aktiv. Så vi skal nok i den retning, mener hun.
Video og Marte Meo
En anden ny ting, som Bente Falkenberg Juul har bragt til Boller Slot er videooptagelser af svære plejesituationer. De bliver så bagefter analyseret efter Marte Meo-metoden, som personalet er blevet undervist i.
Første gang de brugte videooptagelser var med Jørgen – en frontotemporal-beboer, der blev overflyttet med en lang række indberetninger om nødvendige magtanvendelser i bagagen. Han kaldte personalet for de værste ting, tog fat i brysterne på kvinderne og drejede dem rundt og var i det hele taget ekstremt grov og voldsom.
Men da personalet fik kigget videoerne fra plejesituationerne igennem, fandt de ud af, at når de sagde ’SLIP MIG; JØRGEN’, så virkede det.
–Dét trængte ind. Ikke noget med lange forklaringer om, at ‘det gør ondt på mig Jørgen, når du gør sådan der’… Og vi lærte også, at det var ekstremt vigtigt at vi gjorde tingene på nøjagtig samme måde og i samme rækkefølge hver gang
–så der var overskuelighed og genkendelighed, fortæller Bente.
Ænder som afledning
Børge har også haft glæde af videooptagelserne. Han lider af apraksi (har svært ved at orientere sig rumligt) og det kunne være et stort problem at få ham ud af sengen.
–Ved at kigge optagelserne igennem fandt vi ud af, at hvis vi klappede på sengekanten, så kunne han bedre orientere sig, og vi fik en glad Børge op at sidde på sengekanten. I stedet for en vred Børge, som eventuelt skulle sederes med medicin, forklarer Else Marie Rasmussen.
Børge har i det hele taget haft stor glæde af personalets hittepåsomhed og engagement.
–Børge er udadreagerende, og det har været næsten umulig at lave nedre toilette tidligere. Han blev frustreret og vred når personalet prøvede at lave det i sengen. Men vi fandt ud af, at hvis han står ved vinduet ude på badeværelset og kigger ud på vandet og fuglene, så kan vi godt få lov – uden problemer endda, fortæller Else Marie Rasmussen.
For en anden beboer, der heller ikke ville vaskes forneden, viste løsningen sig at være en kasse med forskellige grene og sten i. Toilettet var pludseligt ikke noget problem, når han fik lov til at stå og sortere ting fra naturen og mindes dengang han gik på jagt.
–På skolerne lærer man, at man skal gøre sådan og sådan, når man vasker. Men hvis vi gjorde det med de beboere, som vi har her, ville jeg have masser af indberetninger om magtanvendelse, og et personale, der løber skrigende bort, siger plejehjemsleder Bente Falkenberg Juul.
Hun kender uddannelserne og rutinerne – før hun blev socialpædagog, er hun uddannet som både sygehjælper og plejehjemsassistent.
Naturen som medicin
Børge er ikke den eneste, der har glæde af ænderne i voldgraven lige uden for vinduerne.
–Parken er vigtig for os – hvis der er noget demente stadigt kan, så er det at sanse. Selv den allersværeste beboer falder til ro i parken med springvandet, duften af blomster og krydderurtehaven og ænderne, de kan fodre på græsplænen. I stedet for at sætte dem i gang med noget kunstigt, så går vi en tur, forklarer Bente Falkenberg Juul.
Sigurd er en af de beboere, som er rigtigt glad for parken.
–Hver eneste gang, vi går tur, fortæller han om egetræet, der er over 300 år gammelt, dét kan han huske, fortæller hans hustru Elsa Jacobsen.
Hendes mand har været på Boller Slot i et års tid.
–Han var på et andet plejehjem først, men det var ingen god oplevelse. Han sad bare alene inde på stuen og kiggede. Jeg var der ikke selv, men min søn ringede efter tre dage og sagde, ‘at nu er du nødt til at hente ham, mor’ og det gjorde jeg så.
Slottet er fra 1588 og det betyder også, at hvert eneste rum og dør er forskellige.
–Men det er kun en fordel for de demente, de har det ikke godt med lange gange med ens døre. Her kan de huske, at jeg bor henne ved siden af den store fine kommode, forklarer sygeplejerske Else Marie Rasmussen.
Indimellem får de gamle mure og umage stuer, mange af dem uden eget bad og toilet, de pårørende til at vælge Boller Slot fra. Som Else, der først boede på et naboplejehjem, efter datterens ønske.
–Jeg kiggede nok for meget på det ydre, og syntes Boller Slot var meget gammelt at se på, husker datteren Lene Busk Andersen.
Men moderen følte sig lukket inde og trivedes ikke der. I dag bor hun på en af de gamle stuer på Boller Slot, men til gengæld kommer hun ud hver dag, og det har fået bugt med den evige vinterdepression.
Bente Falkenberg Juuls råd om plejen af svært demente mennesker Se det hele menneske – ikke kun diagnosen Gør meget ud af at lave en individuel handlingsplan for hver beboer, og knyt to kontaktpersoner blandt personalet til hver. Forskellighed og genkendelighed i indretningen Når de går – så gå med dem! Giv den demente mulighed for at bruge sanserne Brug videooptagelser Lær deres fortid ordentligt at kende Glad og tilfreds personale = glade beboere |
Socialpædagogik og demens Der giver meget god mening at bruge den socialpædagogiske tilgang til arbejdet med demente. Så ligetil var konklusionen oven på et stort videns- og udviklingsprojekt, som Servicestyrelsen gennemførte i 2007-2008. 2.000 medarbejdere i 35 kommuner blev efteruddannet, så de kan tænke og handle socialpædagogisk i arbejdet med demente borgere. Der er ’ingen tvivl om, at der i demensomsorg er brug for en tilgang, der har som udgangspunkt, at den demensramte fortsat som person kan indgå i en social verden. Socialpædagogikken er i stand til at tilbyde en sådan tilgang’, hedder det således i den opsamlende rapport på projektet. ’Det ændrede forhold mellem omsorg og selvbestemmelse var anledningen for socialpædagogikkens fremkomst i demensomsorgen. Socialpædagogikken rummer et løfte om at kunne forebygge magtanvendelse’, hedder det videre Og det slås fast, at man ’gennem en relativ beskeden indsats er muligt at gøre medarbejdere mere sensitive i forhold til magtudøvelse og at give dem ideer til og mod på alternative tilgange’. Servicestyrelsen har på baggrund udsendt et omfattende dokumentationsog inspirationsmateriale til såvel praktikere som politikere. Materialet kan findes på www.servicestyrelsen.dk |