Debat om privatliv på jobbet
Er det godt eller skidt at to medarbejdere diskuterer den enes sølvbryllup – hen over en gruppe udviklingshæmmede borgeres middagsbord? Dét spørgsmål har sat gang i debatten i Fagbladet Socialpædagogens Facebook-gruppe
Sidste nummer af Socialpædagogen handlede blandt andet om en kulturrevolution på botilbuddet Koppelhusene i Gribskov Kommune. Her er det slut med hygge på medarbejdernes præmisser, og lederen har blandt andet slået fast, at private samtaler foregår i pauserne - ikke hen over beboernes middagsbord.
På den baggrund har vi beskrevet en fiktiv situation, der efterfølgende har sat gang i debatten på Fagbladet Socialpædagogens Facebookgruppe:
Du arbejder på et bosted for udviklingshæmmede. På en aftenvagt sidder du ved middagsbordet sammen med seks udviklingshæmmede borgere og en kollega.
Kollegaen spørger, hvordan det går med planlægningen af dit sølvbryllup, og du fortæller om anstrengelserne med at finde et egnet sted.
Din kollega stiller uddybende spørgsmål. Beboerne blander sig ikke i samtalen, men koncentrerer sig om at spise.
På næste personalemøde sætter din nytiltrådte leder emnet arbejdspladskultur på dagsordenen.
Uden at nævne navne fortæller hun, at hun ved et tilfælde har overhørt at en pædagog fortalte om sit sølvbryllup hen over middagsbordet, og at den slags privat snak hører til i pauserne.
Hun understreger, at arbejdspladsen ikke er medarbejdernes 'andet hjem'. Det er medarbejdernes arbejdsplads og borgernes hjem.
Eksemplet har sat gang i debatten.
Privat og professionel
På den ene side påpeger flere, at private samtaler kan være problematiske:
-Privat snak er som udgangspunkt noget skidt. Beboerne bliver let glemt og talt henover, skriver Per Vestergaard.
Lone Lanng fortæller, at hun hader, hvis kollegaer bliver private hele tiden og 'altså helt slipper det, vi er der for.'
Som professionel mener hun, man bør kunne skelne mellem privat og professionel - og at det er meget bedre at stille uddybende spørgsmål til borgerne i stedet for til kollegaerne.
-Så gem den private snak til en julefrokost eller personaletur, skriver hun.
På den anden side påpeger andre, at private samtaler kan være nødvendige.
Per Vestergaard uddyber for eksempel:
-Privat snak er ikke til at undgå. (…) Jeg har ikke haft en pause efter gældende regler siden 1975, så det er en grund til, at privat snak forekommer i arbejdstiden.
Judit Futár, der tidligere har læst til pædagog i Danmark og nu gør det samme i Ungarn, pointerer, at small talk mellem kollegaer kan være godt, fordi jobbet ellers er krævende:
-Skal socialpædagogerne slet ikke have det godt, hygge lidt, have det sjovt en gang imellem? Og hvor går grænserne, spørger hun.
Stemning gavner beboerne
Andre lægger vægt på at samtaler fra den private sfære kan gavne beboerne.
Poul Brasch skriver for eksempel:
- Det er beboernes hjem. Vi bevæger os i deres hjem, som er vores arbejde. Et hjem, et middagsbord, hygge og snakken går. Jeg tror, at beboerne nyder den livlige snak på tværs af bordet,
så længe snakken er ikke intim, men banale hverdagsting, og i dette tilfælde er en festlighed, der ikke støder nogen. Jeg synes, at det er okay, at snakke løst om alt, men beboerne skal være med under en eller anden form…
Helle Gjerby Holmquist sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at være på arbejde i otte-tolv timer i andres hjem uden at blive privat.
Hun skriver, at det måske gælder om at have emnet på som et fast punkt på dagsordenen ved personalemøder, så det bliver normalt at have fokus på 'det vi taler om / måden vi klæder os og bevæger os på i andre menneskers hjem.'
Læs mere og deltag i debatten i Socialpædagogernes Facebookgruppe