icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Faglige netværk

Aflastningstilbud: Etik på utallige måder

Medmenneskelig, respektfuld og ordentlig er blandt de nøgleord, forældrene nævner, når de skal beskrive deres ønsker til aflastningstilbuddene

  • Af Kurt Ladefoged
  • 25-2009 /

Det var etik set ud fra mange synsvinkler, der var på dagsordenen, da Socialpædagogernes netværk for aflastningstilbud sidst i oktober afviklede konference og landsmøde på Østergårds Hotel i Herning. Mere end 100 deltagere fra hele landet fyldte mødesalen til sidst plads.

De kunne blandt andet høre, hvordan et godt aflastningstilbud skal være set fra forældrenes synspunkt, da Dorthe Ahle, mor til Frederik, og Jorun Magnussen, mor til Magnus (se Socialpædagogen nummer 22), fortalte hver deres historie.

–Det at få sådan et barn er et chok. Men træning gjorde Fre derik velfungerende. Han kunne læse som 4-årig, tale engelsk som 5-årig og kan spille klaver. Han får aflastning hjemme og går i skole og har kammerater, fortalte Dorthe Ahle.

–Det vigtigste for os er respekt for, hvad Frederik er. Respekt for den viden, vi har som forældre. Vi ønsker, at personalet behandler Frederik ordentligt. En snotklat og savl skal tørres væk. Han skal se ordentlig ud. Det er vigtigt, at det er nogen, der kan lide ham. Nogen, der vil behandle ham med værdighed, for eksempel i forbindelse med toiletbesøg, sagde Dorthe Ahle.

Jorun Magnussen sagde om det at være mor til Magnus, at sonder og aflastning er Guds gave for hendes familie:

–En god og tryg aflastning gør, at vi som familie kan slappe af i forvisning om, at han er i gode hænder. Professionalisme er vigtig, men den medmenneskelige tilgang er det vigtigste i mødet med de mennesker, der skal hjælpe mig med aflastning.

I et indlæg fra salen fik Jorun Magnussen ros for, at hun bruger ganske almindelige ord, når  hun beskriver den menneskelighed, forældrene efterspørger.

Jorun: – I socialpædagoger kan selvfølgelig også begå fejl i omgangen med vores børn. Men hvis I viser menneskelighed, er det det afgørende. Og så brug ganske almindelige ord over for os. Sig hvad der skal gøres. Sig ordene. Handleplaner kan være gode nok, men det er den konkrete handling, der er det vigtigste for os, sagde Jorun Magnussen.

Spilleregler og værdier
Men hvilke etiske overvejelser gør en leder sig så, når man skal optage en ny bruger i aflastning?

Det gav Birgit Søgren Nielsen sit bud på. Hun er leder af Lunden på Fyn, som hun selv var med til at starte i 2003.

–Derfor er jeg også kulturbærer af de etiske spilleregler og værdier, vi har her på Lunden. For eksempel, hvordan vi ansatte opfører os over for hinanden. Den måde, vi gør det på, afspejler sig også i vores omgang med forældrene, sagde Birgit Søgren Nielsen, som oplistede de spilleregler og værdier, som de ansatte skal respektere:

  • Jeg forpligter mig altid til at  gå til rette vedkommende.
  • Jeg forpligter mig til at bruge  andres ressourcer.
  • Jeg forpligter mig til at være  åben ved uenighed.
  • Jeg forpligter mig til at bede  om hjælp ved usikkerhed.

Birgit Søgren Nielsen pointerede, at velkomsten eller mødet  med forældrene eller gæsterne er helt afgørende for det videre forløb.

–Vi bruger også sommetider ordet pusterum i stedet for aflastning, fordi ordet aflastning jo også indikerer en belastning. Hos os praktiserer vi omgangen med forældrene sådan, at det er dem, der er eksperterne. Derfor er vi afhængige af deres hjælp, fastslog Birgit Søgren Nielsen.

Nye i ledelsen
På Landsmødet blev der også valgt nye folk ind i netværksledelsen. Formand Trine Julin Johnsen blev sammen Lillian Anita Jensen og Dianna Trindade genvalgt til ledelsen, mens Susanne Skovbo Kjeldsen og Heidi Dahl Jensen ikke ønskede at fortsætte længere efter mange års virke i ledelsen.

I stedet blev Trine Schoubye, Danahus i Alborg, og Birgit Søgren Nielsen, leder af Lunden på Fyn, valgt.

Formand Trine Julin Johnsen opfordrede de ansatte i aflastningstilbuddene til at huske at melde sig ind i netværket hvert år. Det sker ikke blot automatisk, fordi en del medarbejdere også skifter job i løbet af året. Så arbejdspladsernes ansatte skal huske at bekræfte deres tilhørsforhold hvert år.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse, Børn og unge