icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Globale stemmer

På bagsiden af Prag

20 år efter omvæltningerne i Øst- og Centraleuropa har Tjekkiets hovedstad Prag fået et narkomiljø, som ligner alle andre europæiske byers. Ales Herzog og byens andre gademedarbejdere forsøger at begrænse problemerne

Den unge kvinde hiver gamle brugte engangssprøjter op af sin lille taske. De ryger alle sammen ned i en gul plastikspand, som står på gulvet foran hende.

Hun er hurtig, nærmest lidt febrilsk, som om hun ikke vil risikere, at nogle af de forbipasserende lægger mærke til, hvad hun er i gang med. Hun tæller højt, 23, 24….

-Hvor mange sprøjter har du med, spørger Ales Herzog.

Reglerne i narkoprogrammet Sananim siger, at hver afleveret sprøjte udløser en ny, men Ales Herzog og hans kollega Svitlana Golubova tager reglerne afslappet og udleverer gerne lidt flere sprøjter. De synes, de er godt givet ud.

Aieji 2009AIEJI 2009

I maj 2009 samles socialpædagoger fra hele verden til AieJi-kongres i København under temaet ‘socialpædagogen i en globaliseret verden’. Frem mod kongressen vil socialpædagogen med jævne mellemrum præsentere en global stemme – et lille portræt af en socialpædagog og hendes/hans arbejde et eller andet sted på kloden.

Læs mere om AieJikongressen på www.aieji2009.dk her finder du også socialpædagogens temanummer om kongressen.

 


Salve til healing af sår, kondomer og andre småting får den unge kvinde også med.

-Pas på dig selv, vi ses, siger Ales Herzog med blid stemme.

Ales Herzog er socialpædagog og leder et team bestående af 14 gademedarbejdere i Prags centrum, hvis opgave er at udføre opsøgende arbejde i Prags narkomiljø.

I dag har han og Svitlana Golubjeva taget opstilling i passagen ved metrostationen Museum i Prags centrum.

Deres klienter ved, at den kæmpe kuffert, der står ved siden af dem, ikke er beregnet til rejser. Den kommer aldrig til Gran Canaria eller et af de andre solrige rejsemål, et nærliggende rejsebureau reklamerer med. Den er fyldt med engangssprøjter og andre ting, en stofmisbruger har brug for.

Vigtigere end en høj løn
-Vores arbejde består i at udlevere nye engangssprøjter, få en snak og hjælpe, hvis folk har brug for det. Vi har kontakt til omkring 2.000 stofmisbrugere og uddeler mellem 500 og 1000 sprøjter hver dag, siger Ales Herzog.

Han er 32 år og oprindeligt uddannet økonom. Som økonom kunne han tjene flere penge end i sit nuværende job. Men det var ikke høje lønninger, der trak, da han blev færdig på Handelshøjskolen i Prag.

-Jeg ville gerne arbejde med mennesker og lave noget, der er meningsfyldt. Det er vigtigere for mig, at mit arbejde har en mening, end bare er en indtjeningskilde, siger han.

Ales Herzog tog derfor efteruddannelse og flere socialpædagogiske kurser og er i dag så godt som færdiguddannet socialpædagog.

Svitlana Golubjeva, som er med Ales Herzog, er oprindeligt fra Sibirien i Rusland. Hun taler naturligvis flydende russisk, og det betyder, at de to gademedarbejdere kan nå stofmisbrugere, som ikke taler tjekkisk.

-Vi har en del folk fra de tidligere sovjetrepublikker, som legalt eller illegalt er bosat i Tjekkiet, og som er havnet i byens narkomiljø. Ved Svitlanas hjælp kan vi også hjælpe dem og høre om deres problemer, siger Ales Herzog.

Narko med friheden
Narkoproblemer og et narkomiljø var en af de konsekvenser, der fulgte med omvæltningerne  i Tjekkiet efter landets såkaldte fløjlsrevolution i november 1989. Stofmisbruget i Tjekkiet, som under det kommunistiske styre var et mere eller mindre ukendt fænomen, eksploderede, og landet fik hurtigt store problemer med stofmisbrug.

I dag er situationen stabiliseret, og Tjekkiets problemer med stofmisbrug ligner alle andre europæiske lande. Ales Herzog skønner, at der på nuværende tidspunkt findes omkring 8000 stofmisbrugere i Prag og omkring 35.000 i hele Tjekkiet.

Ales Herzog mener, at narkoproblemernes relativt korte historie i Tjekkiet giver landet en klar fordel i forhold til andre europæiske lande.

-Det betyder, at vores klienter er vant til at se os som en del af narkoscenen, og at de er vant til at bruge os. Det har blandt andet betydning for spredningen af HIV-smitte. Målt på antallet af  HIV-smittede, ligger Tjekkiet forholdsvis lavt, hvis man sammenligner landet med andre europæiske lande, siger Ales Herzog.

Gensidig respekt
Han understreger, at kontakten mellem hans medarbejdere og stofmisbrugerne er baseret på gensidig respekt.

-Vores klienter respekterer uskrevne regler om ikke at handle stoffer og ikke udvise aggressiv adfærd, når vi er til stede. Vi bestræber os til gengæld på ikke at optræde missionerende og ikke at forsøge at overtale folk til at gå i behandling. Vi hjælper naturligvis gerne, hvis en klient selv ønsker at gøre noget ved sit stofmisbrug. Det er smukt, hvis det sker, men hovedformålet med vores arbejde er at gøre livet mere sikkert og tåleligt for vores klienter og naturligvis også at  beskytte den øvrige befolkning mod spredning af smitte af for eksempel HIV eller Hepatitis A, siger Ales Herzog.

Den gode kontakt gademedarbejderne og stofmisbrugerne imellem betyder også, at gademedarbejderne kan følge med i narkoproblemernes omfang. Stofmisbrugerne bliver nemlig registreret under en kode, og det gør det muligt at følge med i deres misbrug.

Alle udleveringer af engangssprøjter og andet, samt datoer for udleveringer bliver noteret. Det er frivilligt for stofmisbrugerne at lade sig registrere, men da Ales Herzog og hans medarbejdere garanterer 100 procent anonymitet, er de fleste med på at lade sig registrere.

Om Sananim


Ales herzog og hans 14 medarbejdere i gadeprojektet er ansat hos centret sananim, som er tjekkiets største udbyder af hjælp i forbindelse med narkomisbrug. 80 procent af centrets aktiviteter finansieres af stat og kommune. de resterende 20 procent kommer fra private fonde.

sananim, hvis navn stammer fra det latinske udtryk ‘sanitas animae’, der betyder sjælens helbred, har 142 faste medarbejdere og omkring 40 eksterne medarbejdere og driver blandt andet terapi- og behandlingsprogrammer, rådgivning, opsøgende gadearbejde, projekter for stofmisbrugere i fængsler og en informationsserver i forbindelse med narkotikamisbrug.