12 ugers efteruddannelse -til alle
Høskoven i Århus har gennemført et gigantisk efteruddannelsesprojekt. Samtlige fastansatte på boenhederne har været på skolebænken i tre måneder – imens blev deres arbejde til dels passet af arbejdsløse i jobrotation
Som tillidsrepræsentant drømte Palle Dittmer om at sende mange pædagoger på efteruddannelse.
Da han blev afdelingsleder på Høskoven uden for Århus, drømte han endnu større:
Hvorfor ikke sende alle af sted?
I tre måneder?
– På Høskoven har vi altid prøvet at holde os forrest og tilbyde kompetenceudvikling og efteruddannelse, men vi har altid gjort det ved at sige: Lad os sende tre af sted, eller fem af sted, eller en af sted. Og så har det være meningen, at de skulle komme hjem og hæve niveauet for andre, men det har altid vist sig at være svært – også selv om vi for eksempel prøvede at sige, at de skulle komme hjem og undervise andre. På det individuelle plan har efteruddannelsen fungeret, men når målet var at hæve Høskovens faglige niveau som helhed, var det svært – blandt andet fordi kompetencerne i meget høj grad blev bundet op på personer, og når en medarbejder så søgte væk for at prøve noget nyt, forsvandt kompetencerne sammen med ham eller hende, siger Palle Dittmer.
For fire år siden blev han ansat som afdelingsleder i boenhederne – og missionen var klar:
Den pædagogiske faglighed på boenhederne skulle styrkes.
Dengang var kun to ud af cirka 45 medarbejdere pædagoger, og første skridt var, at ansætte pædagoger i stedet for social- og sundhedsassistenter, når der blev ledige stillinger.
Næste skridt var pædagogisk efteruddannelse, og Palle Dittmer begyndte at lege med tanken om at sende samtlige fastansatte medarbejdere i boenhederne på kursus.
Høskovens udviklingskonsulent, Karina Grost, legede med, men planerne tog først rigtig fart, da Palle Dittmer fik kontakt med en pårørende, der arbejdede på VIA University College.
Hun fortalte, at de skræddersyede pædagogiske uddannelsesforløb til arbejdspladser – og Høskoven og VIA University College indledte et samarbejde.
Høskoven Høskoven Trænings-, Bo-, og Aktivitetshus er et tilbud for voksne med senhjerneskade og fysiske handicaps. Det blev etableret som et “plejehjem for unge handicappede” i 1968 – dengang under navnet Høskovskollegiet. Høskoven blev renoveret og ombygget i 2005 / 2006. Høskoven hører under Region Midtjylland. |
Store krav
Palle Dittmer og Karina Grost definerede en række krav til efteruddannelsen.
For det første skulle den være direkte anvendelig i det daglige arbejde på Høskoven og koncentrere sig om neuropædagogik – altså pædagogik, der bunder i viden om hjernen.
For det andet skulle samtlige fastansatte kunne sidde på den samme skolebænk – altså både social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagoger.
Og for det tredje skulle uddannelsen være kompetencegivende – det vil sige, at den skulle være et led i anerkendt offentlig uddannelse og afsluttes med en eksamen.
De krav var lige ved at være uoverstigelige.
For hvordan kan det lade sig gøre at undervise kortuddannede social- og sundhedsassistenter sammen med pædagoger og ergoterapeuter, der jo i forvejen har en mellemlang videregående uddannelse?
Løsningen blev at strikke et tilbud sammen, hvor pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter tog moduler på diplomuddannelsen og social- og sundhedsassistenterne tog fag på pædagoguddannelsen.
De fik langt hen ad vejen den samme undervisning, men skulle omsætte den forskelligt, idet de skulle til eksamen på forskellige niveauer.
Nogle dage var undervisningen også tilrettelagt forskelligt for de to grupper af studerende.
Arbejdsløse kom i jobtræning
Allerede tidligt i forløbet foreslog VIA University College, at Høskoven samarbejdede med
det lokale jobcenter, så arbejdsløse i jobrotation kunne vikariere, mens de fastansatte uddannede sig. På den måde kunne vikarudgifterne cirka halveres. Jobrotationsprojektet omfattede også fire ugers virksomhedspraktik og introduktion.
–Reglerne for jobrotation er lidt indviklede, og de blev også ændret undervejs, men én regel gælder stadig: Kontakt det lokale jobcenter og få dem til at hjælpe, siger Palle Dittmer.
Høskoven involverede også tidligt medarbejderne i processen gennem tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne, samt de lokale fagforeninger.
Medarbejderrepræsentanterne var begejstrede for ideen – og også lidt bekymrede.
Ledelsen havde nemlig forestillet sig, at halvdelen af medarbejderne skulle uddannes på én gang, mens den anden halvdel passede butikken sammen med vikarerne – og det gav sved på panden hos medarbejderne.
–Så vi blev enige om, at det kun var en tredjedel af medarbejderne, der skulle på uddannelse samtidig. For at kunne fylde tre hold op, udvidede vi projektet fra kun at omfatte samtlige fastansatte i boenhederne til også at omfatte nogle af medarbejderne i aktivitetscentret og genoptræningen, fortæller Palle Dittmer.
Resultatet blev, at samtlige 45 fastansatte i boenhederne plus mere end tyve andre medarbejdere i løbet af 2008 kom på 12-14 ugers efteruddannelse.
I alt kom projektet til at koste cirka fire millioner kroner, hvoraf omkring 1,5 million kroner blev dækket med forskellige tilskud – eksempelvis gennem jobrotation og Statens Voksen Uddannelsesstøtte. Cirka 2,5 million kroner blev taget fra Høskovens driftsbudget, der i alt er på 45 millioner kroner.
–Vi havde kun budgetteret med cirka en million kroner fra driftsbudgettet, men af mange forskellige grunde blev projektet dyrere end forventet. Blandt andet fordi vi ikke kunne få nok vikarer gennem jobrotationsprojektet, og derfor var nødt til at ansætte nogle på almindelige vilkår. Vi endte også med at uddanne endnu flere end planlagt, fordi nogle sagde op undervejs, og vi valgte desuden at køre alle nyansatte gennem processen, fortæller Palle Dittmer.
Gør en forskel
Alligevel er Palle Dittmer mere end tilfreds med projektet.
–Det har ikke bare skabt bedre kvalitet. Det har skabt bedre livskvalitet for vores beboere, siger han.
I hans øjne er den store gevinst, at pædagogikken og fagligheden fylder meget mere på Høskoven.
–De forskellige personalegrupper har fået et fælles, fagligt sprog, der tager udgangspunkt i neuropædagogikken. Helt konkret betyder det, at der er en anden faglighed i diskussionerne. Når
vi har talt om udsmykning af fællesrummene, handler det eksempelvis ikke længere om, hvad enkeltpersoner synes er pænt eller grimt, men om, hvad der giver mange eller få stimuli –og hvad vores beboere har brug for af stimuli, siger han.
At Høskoven har brugt mere end to millioner kroner på efteruddannelse, kan også ses på inventaret. Gardinerne bærer stadig et mærkat fra leveringen.
–Selv om kontoret her blev bygget for tre år siden, har vi først lige fået gardiner. Vi har været nødt til at spare på noget andet – og det har blandt andet været på kontormøblerne. Og så har der heller ikke været penge til andre former for efteruddannelse, siger Palle Dittmer.
I hans øjne er det gigantiske efteruddannelsesprojekt et spørgsmål om prioritering.
–Jeg mener, at alle har mulighed for at tage fem procent fra budgettet og bruge dem på efteruddannelse – hvis de virkelig, virkelig vil det.
Læs mere om projektet på Videnscenter for hjerneskadede, www.vfhj.dk – søg efter “Neuropædagogisk kompetenceudvikling på Høskoven”.
Høskovens efteruddannelse Efteruddannelsen var en særlig konstruktion med samlæsning af modulet “Specialisering i mennesker med nedsat funktionsevne” fra pædagoguddannelsen og “Samfund og specialpædagogik” og “Erhvervede hjerneskader” fra den pædagogiske diplomuddannelsen. Undervisningen foregik på VIA University College i Århus og tog henholdsvis 14 og 12 uger. Uddannelsen foregik på tre blandede hold på tværs af fag og afdelinger hen over hele 2008. I samarbejde med Jobcenter Århus blev 14 vikarer ansat i et år. Et halvt år på ansættelse med løntilskud, og et halvt år med en ordinær ansættelse. |
Hvad er neuropædagogik? På hjemmesiden www.neuropaedagog.dk defineres neuropædagogik som: Individuelle pædagogiske tiltag foretaget på baggrund af en generel viden om hjernen og hjerneskader, en specifik viden om den givne hjerneskade og en specifik viden om den hjerneskadede person. Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme brugerens kompetencer via helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Neuropædagogik er ikke en fast fremgangsmåde, men en forståelsesramme, som benyttes kreativt og intuitivt. Det kan tilføjes, at neuropædagogik ikke kun bruges i arbejdet med senhjerneskadede – men for eksempel også i pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede. |