Fælles fodslag på kvindernes kampdag
Ni faglige organisationer enige om at kæmpe sammen om at få ligeløn. Både arbejdsmarkedets parter og politikerne skal tage et ansvar
Den 8. marts i år var en særlig dag. Ikke kun fordi det var 100 års dagen for indstiftelse af Kvindernes Internationale Kampdag. Det særlige var også – om end i en mindre og mere lokal form – at Socialpædagogerne den dag sammen med otte andre faglige organisationer havde gemt bort fagpolitiske forskelligheder for at stå sammen i en fælles udtalelse, der kræver, at kvinderne får både ligeløn og ligestilling med mændene.
De ni organisationer, som udover Socialpædagogerne tæller Dansk Socialrådgiverforening, FOA, 3F, Teknisk Landsforbund, Sundhedskartellet, HK, BUPL og Dansk Magisterforening, repræsenterer tre hovedorganisationer, nemlig LO, FTF og AC.
På selve dagen havde de sat hinanden stævne i Landstingssalen på Christiansborg for at drøfte, hvad der skal til, så der ikke skal gå endnu 100 år uden ligeløn og ligestilling. Med et løngab på godt 17 procent mellem mænd og kvinders løn er der nok at tage fat på. Hvilke veje skal man gå, når det – som historien har vist – ikke er nok at vedtage love, som dikterer lige løn for samme arbejde og arbejde af samme værdi.
Formanden for Socialpædagogerne Kirsten Nissen siger i en faglig kommentar i Socialpædagogen den 5. marts, at der både skal kæmpes for ligeløn ude på den enkelte arbejdsplads, og så skal et samlet KTO for alvor melder sig ind i kampen for ligeløn.
– Jeg har foreslået, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger skal gøre det kollektive aftalegrundlag bæredygtig i forhold til ligeløn og lukning af løngabet, og at vi inddrager anbefalingerne fra regeringens lønkommission som fælles baggrundsmateriale for forhandlingerne på det offentlige område.
Velfærden spænder ben
På konferencen i Landstingssalen var det gennemgående budskab fra oplægsholderne, at der ikke kun er en enkelt vej at gå men adskillige, hvis ligelønnen skal blive til virkelighed og ikke kun skåltaler, der hives frem ved festlige lejligheder.
En af vejene er en ændring af velfærdsydelserne, fortalte professor og økonom Nina Smith.
– Internationale undersøgelser viser, at når familien får børn får kvinderne en ‘straf’ på to procent på lønnen, hvorimod faren får en ‘præmie’ på tre procent.
– Velfærdsstaten gavnede kvinderne i starten, men i dag må vi erkende, at den også har boome rangeffekter, hvis ikke de familievenlige ordninger videreudvikles og mændene kommer mere på banen. Det kræver både politisk vilje til ligestilling, og at kvinderne er villige til at afgive nogle af deres privilegier til mændene.
Velfærden var også et emne som socialpolitisk ordfører for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, tog frem i sit indlæg. Og hun ville have regeringen til at stoppe sine besparelser.
– Så længe man bliver ved med at spare på velfærden, rammer det kvinderne, sagde hun.
Professor og ligelønsambassadør Bent Greve, RUC, opfordrede forsamlingen til at kigge bredt, når der skulle lægges strategier for ligeløn.
– Vi skal se på alt, lige fra uddannelsessystemet, overenskomster, ligestillingsbonus til forældre, hvor begge tager lige megen barsel. Det er en ordning, Sverige har gode erfaringer med.
Dorthe Pedersen, lektor ved Handelshøjskolen i København, rejste spørgsmålet, om den danske model og ligelønnen har en fremtid sammen. Udfordringen er, at overenskomstforhandlingerne i 2008 for alvor rokkede ved modellen, og spørgsmålet er, hvordan man kommer videre.
Selv tror hun, den danske model overlever, men hvis den skal bruges i ligelønssammenhænge, skal der flere elementer til.
Fællesudtalelse: Ligeløn – et politisk valg
De ni organisationer siger i en fællesudtalelse, at uligelønnen og det kønsopdelte arbejdsmarked er et samfundsproblem. Vi bringer her udpluk fra udtalelsen:
Uligeløn er et samfundsskabt problem. Derfor må der også findes fælles samfundsmæssige løsninger. Som faglige organisationer med en høj kvinderepræsentation er vi klar til at tage medansvar. Den danske model har været en af grundpillerne i udviklingen af velfærdsstaten.
Den danske model har sikret stabilitet og udvikling på arbejdsmarkedet gennem den fri adgang til at forhandle og indgå aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Nu skal vi have lukket løngabet – og den danske model er et vigtigt redskab i det arbejde.
Men det kræver også medvirken fra Christiansborg. Derfor opfordrer vi politikerne til at skabe rammer, der baner vejen for ligeløn til mænd og kvinder på hele arbejdsmarkedet. Lige vilkår og muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er først og fremmest et politisk valg og et spørgsmål om prioritering – på Christiansborg såvel som hos arbejdsmarkedets parter.
Hele udtalelsen kan læses på www.sl.dk/nyheder