Du er på arbejde på opholdsstedet, du har lige fortalt Rikke på 15 år, at hun ikke kan få sin mobiltelefon mere i dag, da du oplever, at hun misbruger den. Rikke råber; ‘Du er en fucking bøsserøv, der kun er ude på at ødelægge mit liv. Jeg smadrer dig fucking meget.’ Hun slår til en stol, der vælter på gulvet og smækker døren, idet hun går ud af stuen og ind på sit værelse.
Kan du se det etiske dilemma? Det pædagogiske paradoks er ofte, at man som pædagog er sit eget værktøj. Hvordan beskytter du dig selv mod personangreb samtidig med, at du sætter dig i den andens sted for at kunne støtte den anden i sin dannelsesproces? Det er op til dig, hvordan du vælger at agere i det, men også om du vil være dig etisk bevidst herom.
Er du virkelig etisk bevidst? Arbejder du på en refleksiv arbejdsplads, hvor etikken er til diskussion? Bringer du din egen etik på banen på personalemøder, eller drukner de i logistik?
Du har som pædagog et ansvar for at tænke etik, da din personlige etik er grundlaget for, hvordan du møder den anden. Ser du den anden som unik, som et selvstændigt individ med egen personlighed, eller bliver det brugerens basale behov, der er i centrum i en presset hverdag – afhentning, madlavning, oprydning, fælles aktiviteter og konfliktløsning. Vi, som kommende kolleger, der er ved at afslutte bachelor om etik, vil udfordre din personlige etik og dermed din praksis. Vi vil have dig til at stille dig selv og dine kolleger spørgsmålet: ‘Stopper jeg op i min hverdag, reflekterer jeg over mine valg, eller glemmer jeg at reflektere etisk?’
Du har et ansvar i den pædagogiske profession for at udfordre din egen og den andens etiske overvejelser, da det er igennem udfordringer, vi som mennesker udvikler os og bliver dannet. Du kan udfordre dine tanker, ved at italesætte dem i samspil med brugerne – samtidig giver du brugerne mulighed for at udfordre deres tanker ved at gøre din etik synlig.