Ikke helt i Pippis ånd
Det skulle have været et hjem og ikke en institution. Det bliver det måske også, men husspektakler slap man ikke for. Læs historien om de første omtumlede år for Villa Ville Kulla på Mors
Der er ingen Pippi Langstrømpe blandt de 15 børn i Morsø Kommunes udgave af Villa Ville Kulla. Pigen med de røde, vandrette fletninger er aldeles uden skyld i den ballade, der for et år siden hjemsøgte børne- og familieinstitutionen ude i bakkerne bag landsbyen Flade.
Det var som så ofte før de voksne og deres komplicerede forhold til begreber som autoritet og magt, den var gal med.
Det sku’ være så godt, da Villa Ville Kulla åbnede i august 2006. Intentionen var at gøre op med det velkendte paradoks omkring omsorgssvigtede og tvangsfjernede børn: Milliarder af kroner bliver brugt på anbringelser i familiepleje og på døgninstitutioner, uden at resultaterne – synes i de i hvert flad på Mors – står mål med udgiften.
Villa Ville Kulla (VVK) var ment som et hjem, ikke en institution. Huse med opholdsstue, køkken og børneværelser blev indrettet som ramme om børneliv med skolegang, faste spisetider og godnathistorier. Forældrerollen skulle medarbejderne udfylde, men der blev også gjort plads til, at enkelte af de kuldsejlede familier kunne flytte ind og få støtte til at stå på egne ben. Fokus blev rettet mod ressourcer frem for problemer, og ‘helt i Pippis ånd’ skulle der være plads til at gå baglæns og slå en skævert, som det blev formuleret.
Alle var glade
Ambitionerne var høje og begejstringen stor hos de to kommunale chefer, der var med til fostre ideen om VVK.
– Her på Mors har vi besluttet os for politisk og på embedsniveau og i det professionelle system – alle – at vi vil gøre noget, vi tror på, og vi vil holde op med at gøre det, som vi ikke tror på og kan se ikke virker. Og det viser sig, at det har betydet kvalitetssikring hele vejen rundt. Børnene er glade, forældrene er glade og personalet er glade, udtalte familiechef Anne Løngaa til kommunens hjemmeside.
Morsøs politikere var også glade over udsigten til at reducere en gennemsnitlig, årlig udgift pr. anbragt barn på cirka en million kroner til under det halve. På Kommunernes Landsforenings årsmøde i foråret 2009 blev Model Mors fremhævet og rost som en fagligt forsvarlig måde at få bremset de eskalerende udgifter til udsatte børn på. Også Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, og formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, udtalte sig positivt til Politiken (05.05.2009).
Men så gik der skår i glæden.
Forstander røg ud
‘Billedet af en succes krakelerer’, skrev Morsø Folkeblad 23. maj. Øens lokalavis kunne berette, at VVK’s forstander havde været suspenderet i tre måneder på grund af uoverensstemmelser mellem hende og medarbejderne. Avisen havde fået aktindsigt i en rapport fra BST-psykolog Christian Løkke, som kommunen havde sat til at udrede problemerne i VVK. At rapportens indhold således slap ud til offentligheden, kom bag på medarbejderne på VVK, som angiveligt var blevet lovet fuld diskretion i deres besvarelser af psykologens spørgsmål.
Ifølge Løkke-rapporten udtalte medarbejderne, at forvaltningsledelsen havde lagt et pres på den suspenderede leder for at få VVK til at fremstå som en succes i offentligheden. Forstanderen parerede angiveligt ordre ved at praktisere en bedrevidende, truende og stærkt kontrollerende ledelsesstil over for sine medarbejdere. Visitationen af børn til VVK var lemfældig, og der blev ikke udfoldet noget målrettet pædagogisk udviklingsarbejde over for børn og familier, lød et andet kritikpunkt fra de ansatte.
Senere fik den suspenderede forstander, der siden fik job i en anden kommune, lejlighed til at fortælle sin version af forløbet i avisen.
KL undersøgte forvaltningen
Men allerede inden da kom det frem, at også den kommunale Familieafdeling led af dårligt arbejdsmiljø.
Et notat fra den samme BST-psykolog konkluderede, at der i 2006 var arbejdsmiljøproblemer i afdelingen. Det sidste vedkom ikke direkte VVK, men bidrog til offentlighedens nye billede af, at det der med problemfamilier og udsatte børn vist ikke var noget, Morsø Kommune havde alt for godt styr på.
Familiechefen blev fritaget for tjeneste, mens Kommunernes Landsforening gennemførte en undersøgelse af embedsførelsen i hendes afdeling.
Samtidig valgte formanden for kommunalbestyrelsens Børn- og Unge-udvalg, der havde udtalt sig bramfrit og kritisk om Familieafdelingen, at trække sig fra sin post.
Da KL senere på sommeren frikendte afdelingens ledelse for fejl, vendte Anne Løngaa tilbage som familiechef. Den åbenmundede eks-udvalgsformand sagde undskyld.
Ny forstander
Imens fortsatte livet på VVK. En ny forstander, Frank Kruse Jacobsen, blev ansat i august. Han har socialpædagogisk ledererfaring og har blandt andet deltaget i et forsøgsprojekt i Skive Kommune, hvor man i lighed med VVK arbejdede med alternativer til de dyre anbringelser.
Efter syv måneder i jobbet mener den nye leder, at VVK og Morsø Kommunes Familieafdeling har fundet en gunstig rollefordeling. Et vigtigt tiltag er, at ansvaret for familiepleje med matchning, supervision og godkendelse af plejefamilier nu er placeret hos VVK’s ledelse.
– Overordnet set gælder det om at kunne rumme problembørnene inden for kommunegrænsen, for vi løser ikke noget på længere sigt ved at forsøge at eksportere os ud af problemerne. Hvis en familie har vanskeligheder, sætter jeg mig sammen med lederen af kommunens sagsbehandlere og lederen for RBU (Rådgivningscenter Børn og Unge, svarer til PPR i andre kommuner, red.) og sammen finder vi så frem til, hvordan vi laver en hurtig indsats, der er så lidt indgribende over for familien og børnenes dagligliv som muligt, fortæller Frank Kruse Jacobsen.
Ideen om at huse familier i det ene af VVK’s tre huse er droppet af både praktiske og pædagogiske årsager. Familier kan nu i stedet bo samlet i et hus i Nykøbing med pædagogisk tilsyn og støtte, hvis man vurderer, at det er den bedste løsning.
Tæt samarbejde med ekspertise
På VVK er den professionelle hjælp også lige ved hånden både i form af medarbejdere og eksterne psykologer og terapeuter.
– Målsætningen er at skabe et hjem for børnene, men det er klart, at de kommer her med en bagage af opsparet vrede og frustrationer, som ikke kan klares alene med Sorteper og hjemmebagt brød. Her er det afgørende at have ekspertisen lige ved hånden. Vi kan bare ringe, så får vi en tid i morgen eller på torsdag og kan sætte os sammen og tage fat om problemerne, efterhånden som de viser sig. Desuden får personalet løbende psykologisk supervision, således at vi hele tiden kan matche de udfordringer, som børnene giver os, siger Frank Kruse Jakobsen.
Børnene på VVK ville være blevet anbragt i en plejefamilie, hvis man havde fulgt den gængse praksis i forlængelse af en udredning. Frank Kruse Jacobsen mener, at den hjemlignende institution i Flade er en bedre løsning for en målgruppe bestående af børn, som ikke er direkte behandlingskrævende, men har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag.
– Mange af børnene ville have svært ved at være med i en almindelig familie og dens aktiviteter. Her på stedet slipper de for at melde sig ind i en ny familie med plejeforældre og plejesøskende at skulle forholde sig til. Konflikter mellem plejeforældre og biologiske forældre skånes de også for. Det, at vi beholder børnene inden for kommunegrænsen, gør det lettere at bevare kontakten til de biologiske forældre, børnene skal ikke skifte skole og kammerater, og vi kan ofte trække på pårørende, for eksempel bedsteforældre, som aflastningsmulighed, påpeger forstanderen.
Værdibaseret ledelse
Som socialpædagogisk nyskabelse synes Villa Ville Kulla altså at være kommet på skinner igen efter turbulensen. Kan det samme siges om arbejdsklimaet og forholdet mellem personale og ledelse? Frank Kruse Jakobsen lægger ikke skjul på, at det var en hård start, han fik som leder.
– Jeg har gradvist gjort det klart, at jeg er tilhænger af værdibaseret ledelse og anerkendende pædagogik. Medarbejderne har været vant til topstyring. Jeg var blevet advaret om, at jeg ville blive ringet op på alle tidspunkter af døgnet og spurgt om, hvad der skulle gøres i pludseligt opståede situationer. Det skete også, men opkaldene er blevet færre, efterhånden som jeg har fået gjort det klart, at jeg forventer, at folk selv tager bestik af situationen og gør det, de selv synes er rigtigt. Jeg synes, vi er kommet på bølgelængde og forstår hinanden, men nogen solstrålehistorie er vi vist ikke endnu, siger han.
Op mod jul fandt VVK atter vej til avisoverskrifterne. Institutionens souschef, der i en periode frem til Frank Kruse Jacobsens tiltrædelse havde været konstitueret som leder, fratrådte efter at være blevet tilbudt anden ansættelse i kommunen. Årsagen til bruddet var påstået illoyalitet over for forstanderen.
– En sag, jeg beklager og som berørte mig følelsesmæssigt. Jeg kan ikke kommentere den ud over, at det er vanskeligt at gå fra at være almindelig medarbejder til chef og derefter træde et skridt tilbage som næstkommanderende. Selv om der ingen forbindelse er, bliver den sag mediemæssigt sammenkædet med den tidligere forstanders afskedigelse og den øvrige uro, der har været, mener Frank Kruse Jacobsen.
Utætheder i lokalsamfundet
Og Villa Ville Kulla får dermed endnu engang udstillet sit vasketøj i pressen?
– Ja, vi trænger til at få fortalt de mange gode historier om stedet, hvilket tavshedshensynet til børnene desværre bremser os i at gøre. Men én ting er, at vi har en lokalavis, der nærmest har os som en mærkesag. En anden og mere alvorlig er, at der i Morsø Kommune tilsyneladende er nogle usædvanlige kommunikationsveje mellem ansatte, forvaltning og offentlighed. Jeg har arbejdet i Viborg, Holstebro og Skive, og jeg har aldrig oplevet noget tilsvarende.
Kan du give eksempler?
– Allerede inden jeg var færdig med at forhandle løn og ansættelsesvilkår, slap det ud, at jeg skulle ansættes som forstander. Et mere aktuelt tilfælde er, at jeg for nyligt som et led i udgiftsstyringen på et internt møde fortalte medarbejderne, at jeg agtede at varsle arbejdstidsændringer, fordi vi er for mange på vagt i dagtimerne, hvor børnene er i skole eller institution. Dagen efter erfarede jeg, at der blandt politikere og forvaltning blev talt om, at nu var der uro med arbejdsplanen her på Villa Ville Kulla, fortæller Frank Kruse Jacobsen.
Forstanderen har reageret på disse sprækker i systemet.
– Vi praktiserer rammestyring, hvor det daglige ansvar for institutionens drift ligger hos mig.
Jeg har gjort det klart over for mine chefer, at jeg forventer at kunne handle frit i overensstemmelse med konceptet for Villa Ville Kulla, og at jeg har en forventning om, at forvaltningen vil bakke mig op, siger han.
Et kritikpunkt hos din forgænger var, at Familieafdelingen kunne finde på at rette i VVK´s pædagogisk-psykologiske udredninger (ppu), så de i højere grad passede i forvaltningens kram?
– Det foregår ikke. I dag er det barnets kontaktmedarbejder, som skriver rapporten. Jeg ser den igennem, inden den går herfra, mest for at sikre, at formuleringerne er fagligt korrekte. Ellers er der ingen indblanding, forsikrer forstanderen.
Tillidsrepræsentant blev souschef
Ny souschef på Ville Villa Kulla er Lone Nygaard. Hun kommer fra en post som fællestillidsrepræsentant for Socialpædagogernes medlemmer i Morsø Kommune. Både forstanderen og hovedpersonen selv ser fordele i, at medarbejderne får en ledelsesrepræsentant, som er vant til at se tingene fra deres synsvinkel.
– Der skal bygges en tillid op igen herude, og det er en længevarende proces. Vi er kommet et stykke ad vejen. Nu er vi heldigvis begyndt at opleve, at medarbejderne kommer til os uopfordret, hvis de har noget på hjerte, siger Lone Nygaard.
Samarbejdet internt i huset er kommet på skinner, blandt andet gennem et MED-udvalg. Der er også valgt en tillidsrepræsentant, men denne har lige for tiden orlov. Sideløbende er institutionen under pædagogisk tilsyn fra nabokommunen, som kontrollerer, at VVK følger den handleplan, som blev udarbejdet i forlængelse af forstanderskiftet. Det seneste besøg fandt sted i starten af februar med pæne karakterer til VVK.
Børnene oplever, at de bliver lyttet til og har fået større indflydelse. Medarbejderne ønsker fortsat arbejdsro, men giver udtryk for, at forholdene er blevet bedre og ikke så regelstyrede som før. Alle bifalder valget af den nye souschef, men ledelsen kunne godt være mere synlig, hedder det i tilsynsrapporten.
Samtidig anbefaler tilsynet, at andelen af faglærte blandt de cirka 50 ansatte øges for at give institutionen bedre muligheder for at matche opgaven. I øjeblikket har halvdelen af det menige pædagogiske personale ingen eller en anden uddannelse.
For tidligt at bedømme resultater
Spørgsmålet om, hvorvidt Villa Ville Kulla er blevet det ønskede alternativ til dyre anbringelser, kan ledelsen ikke svare endegyldigt på endnu.
Ser man på økonomien, har det vist sig, at den reelle udgift pr. barn pr. år ligger godt og vel et par hundrede tusinde kroner over de forventede 400.000 kroner, og det er budgettet nu blevet justeret efter. For tiden er der ikke fyldt op på Villa Ville Kulla, som har 18 pladser.
– Vi er for ung en institution til, at vi endnu har set, hvad der kommer ud af at bo her. Til sommer har vi to unge, som skal på efterskole, den ene på en special-, den anden på en helt normal efterskole. Sidstnævnte vil derefter i gang med en uddannelse til elektriker. Han skal nok få en helt normal tilværelse, føler jeg mig overbevist om, siger Frank Kruse Jacobsen.
Forstander Frank Kruse Jacobsen og souschef Lone Nygaard har indvilget i at fortælle om situationen på Villa Ville Kulla, men de ønsker ikke at kommentere, hvad der er sket på institutionen før deres tiltrædelse. Begivenhedsforløbet før 1. august 2009 er beskrevet ud fra tilgængelige kilder.