icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Foto-konkurrence

Sæt billeder på arbejdsglæden

Find kameraet frem og deltag i Fagbladet Socialpædagogens fotokonkurrence om det bedste billede af arbejdsglæde

  • Af Maria Rørbæk
  • 03-2010 /

Hvordan ser arbejdsglæde ud? Ja, hvordan ser den ud i din hverdag? Er det en udflugt med beboerne? Er det fordybelsen i leg med børnene? Er det det udviklende fællesskab med kollegerne?

Find kameraet frem og vær med i Fagbladet Socialpædagogens fotokonkurrence om det bedste billede af arbejdsglæde. (Du må også gerne bruge fotos, der er taget tidligere.)

Vinderen får besøg af en professionel fotograf og journalist, der vil skildre arbejdsglæden på netop jeres arbejdsplads i Fagbladet Socialpædagogen. Bagefter kan I selv frit bruge billederne på jeres hjemmeside eller i andet materiale.

Hver deltager må højest sende tre billeder ind, og vi skal senest have dem fredag den 19. februar. Giv hvert billede en lille, forklarende billedtekst.

Send dine fotos på mail til redaktionen@sl.dk – eller brænd dem på en cd og send dem til Socialpædagogen, Brolæggerstræde 9, 1211 København K.

Alle indsendte billeder bliver offentliggjort på Fagbladet Socialpædagogens hjemmeside og i vores Facebookgruppe. (Med mindre du skriver, at du ikke ønsker offentliggørelse på Facebook). Sørg for, at alle medvirkende på billedet er indstillet på at være med – helt som hvis fotografen fra den lokale avis kom på besøg. Husk også at cleare projektet med din leder og kolleger.

Tekniske krav

I har brug for et digitalkamera med 5 megapixel eller mere.

For at billederne teknisk skal være i god nok i kvalitet til at blive trykt i Socialpædagogen, skal de minimum være 2.500 x 1.800 pixel.

Indstillingen af billedkvaliteten er forskellig fra kamera til kamera, men når billedet er overført til computeren,

kan man se størrelsen ved at højreklikke på billedet og vælger 'Egenskaber'.

Har du spørgsmål om teknik eller andet? Så skriv og spørg på redaktionen@sl.dk 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Dokumentation, Socialpædagogisk praksis