Små børn i klemme
Kommunerne anbringer stadig færre helt små børn på døgninstitutionerne, viser ny undersøgelse fra Socialpædagogerne – trist, for småbørnsdøgninstitutionerne har alle redskaber til at sikre barnet den efter omstændighederne bedste start, siger forbundsnæstformand Benny Andersen
Da debatten om Thor fra Tønder blussede op midt i januar måned, førte det også til fornyet debat om anbringelsen af de helt små børn generelt: Skal de direkte i familiepleje for at få den nære relation, eller skal de på en døgninstitution til en grundig udredning? Uanset hvad man mener, så er det et faktum, at døgninstitutionerne får færre af de helt små børn, viser en ny undersøgelse fra Socialpædagogerne.
Som i de foregående år har forbundet i den såkaldte Småbørnsundersøgelse set på belægningen på landets døgninstitutioner og på de tilbud og kompetencer, døgninstitutionerne har. I undersøgelsen indgår 10 døgninstitutioner med børn i alderen 0-7 år og 16 døgninstitutioner med børn i alderen 0-18 år. Se boks.
Billedet er ganske klart: Antallet af pladser på småbørnsinstitutionerne for de 0-7-årige er nede på et minimum. Siden 2004 er antallet faldet med 5 procent. Og de pladser, der er tilbage bliver ikke udnyttet: Hvor der de foregående år har været høj belægning, var hver tiende plads i 2009 tom – og det bekymrer og ærgrer Socialpædagogerne:
– Der er ikke blevet færre af de mindste børn, der har brug for en tidlig indsats på et højt spe cialiseret plan. Og det er afgørende for mange af de her udsatte og ofte meget skadede børn, at der sker en grundig udredning, før der træffes beslutning om, hvor og hvordan de skal plejes fremover. Og den udredning sker altså bedst på en døgninstitution, hvor der er den rette ekspertise, der kan sikre, at der kommer et basalt og afgørende kendskab til de her helt små børn. Men kommunerne vælger det fra – og det er meget trist, siger forbundsnæstformand Benny Andersen.
Ældre og mere skadede
Antallet af pladser på døgninstitutionerne er steget de sidste par år, men det er pladser til de større børn, der er blevet flere af, mens antallet af småbørnsinstitutioner er uændret.
Noget tyder altså på, at der er størst ‘efterspørgsel’ fra kommunerne på pladser til de større børn, og det stemmer også overens med de øvrige oplysninger i undersøgelsen:
Mens 12 af institutionerne bekræfter, at de i 2009 modtog et eller flere helt små børn under 2 år, oplyser to af institutionerne, at de ikke længere har de helt små børn i deres målgruppe, og tre andre har udvidet deres målgruppe opad, så de nu tager ældre børn ind end før.
13 – altså halvdelen af de deltagende døgninstitutioner – siger direkte, at de modtager ældre børn, end de gjorde tidligere.
Mange af disse institutioner rapporterer samtidig, at de ældre børn er meget skadede, når de bliver anbragt på institutionen – mere skadede end de børn, de tidligere modtog.
Det samlede billede harmonerer dårligt med intentionen om tidlig indsats, siger Benny Andersen.
– Det betaler sig at gribe ind i rette tid. Det er det menneskeligt rigtige at gøre – det handler om hele barnets liv – og sådan er intentionen er i Serviceloven. Men hvis man endelig skal tage de økonomiske briller på, så er det også på sigt en god investering at løse problemerne tidligt, siger han.
Mange kompetencer på ét sted
Småbørnsundersøgelsen har set nærmere på de ydelser, som småbørnsdøgninstitutionerne kan tilbyde ud over døgnopholdet. Og det handler netop i høj grad om at sikre de optimale betingelser for en fremtidig anbringelse i en plejefamilie.
Der er stor forskel på, hvor mange forskellige opgaver døgninstitutionerne udfører: Nogle koncentrerer sig om den socialpædagogiske indsats, mens andre har en række andre ‘varer på hylden’.
Otte af de 26 institutioner fungerer i et eller andet omfang som akutinstitution. Andre fortæller, at kommunen i stedet bruger akutfamilieplejere, og at deres oplevelse er, at den manglende udredning af barnet i den forbindelse siden hen kan give problemer i forhold til at finde det rigtige sted for barnet.
16 af institutionerne laver undersøgelser og pædagogiske handleplaner og 11 af institutionerne kan også tilbyde psykologiske udredninger og undersøgelser.
Tre af de medvirkende institutioner kan have de unge boende helt indtil de bliver 23 år, mens tre andre tilbyder efterværn for de unge, der er flyttet fra institutionen. En enkelt har det, institutionen selv betegner som ‘naturligt efterværn’: Den unge kan bare komme forbi, få noget mad og få vasket tøj – ligesom andre unge gør hjemme hos deres forældre.
En helt særlig indsats
Døgninstitutionerne har også flere roller i forhold til både de biologiske forældre og i forhold til plejefamilierne.
I forhold til de biologiske forældre har nogle af døgninstitutionerne decideret familiebehandling som en del af deres tilbud. Andre er inde over som støtte i forbindelse med samværet mellem barnet og de biologiske forældre.
Også i forhold til familieplejerne har døgninstitutionerne forskellige roller: Nogle har familieplejere ansat, andre er med i processen, når der skal vælges familieplejere. Alle institutioner medvirker i udslusningen af børnene ud fra individuelt tilrettelagte forløb, ligesom den efterfølgende kontakt mellem institutionen og plejefamilien og –barnet er meget forskellig.
Supervision og aflastning er andre ydelser, og så er fokus på relationen mellem de biologiske forældre og plejeforældrene et område, hvor flere af døgninstitutionerne mener, de kan gøre en afgørende forskel.
– Vi ved, at mange sammenbrud i anbringelser skyldes uoverensstemmelser mellem plejefamilien og de biologiske forældre, så her har døgninstitutionerne er meget vigtig rolle. Det handler jo både om at støtte plejefamilien og hjælpe de biologiske forældre med at håndtere deres tab, siger Benny Andersen.
I det hele taget advarer han politikerne mod at nedprioritere brugen af døgninstitutionerne:
– Vi er fulde af beundring for det kæmpe arbejde, en masse plejefamilier laver for mange, mange børn, og vi kan forstå, at kommunerne er glade for plejefamilierne. Men der er nogle børn, der er så skadet i så tidlig en alder, at det kræver en helt særlig indsats. Den har døgninstitutionerne muligheden for at yde. Det handler ikke om at vælge familieplejen fra – det handler om at give det rigtige tilbud til de nødstedte børn, siger Benny Andersen.
Læs mere om Småbørnsundersøgelsen på sl.dk Læs også de to Synspunkter på side 28 og 30.
De indgår i undersøgelsen 0-7 års-institutioner Døgninstitution for børn Grenen, bagsværd observationshjem, Familiecentret Vibygård, Fuglehøj, Glostrup observations- og behandlingshjem, Munkerup, Skodsborg observationshjem, Slagelse børne og Ungecenter, Stendyssehaven og Wibrandtsvej døgnafdeling 0-18 års-institutioner Børne- og Ungdomspensionen Østervang, børnehjemmet toften, Døgncentret for børn og Familier, Familieinstitutionen Bülowsvej, Frederiksholm Akutinstitution, Glarbjerghus, Mini-institutionerne i Århus, Sabrogården, Tippen, Sanderumhus, Birkelund, Nærmiljøinstitution, Børne- og Familiecenter Guldborgsund, Børne og familiehjemmet Bakkevej, Børnehuset Eskemosegyden, en del af børnehusene 2U, Døgninstitutionen Tinghøj og Villa Ville Kulla |
Film om døgninstitutioner Socialpædagogerne har netop produceret en film om døgninstitutionernes arbejde og kompetencer. Filmen ’Anna og Peter – i gang med livet’. Læs mere på side 24 og se filmen på www.sl.dk/anbragte |