Licens til at trives
På trænings-, bo- og aktivitetshuset Høskoven i Viby Jylland skal otte trivselsagenter sørge for, at alle medarbejdere har det godt på arbejdet. Det er nødvendigt på en arbejdsplads, hvor personalet hjælper voksne hjerneskadede og nogle gange glemmer at tænke på sig selv
De har ikke licens til at dræbe – og dog. Trivselsagenterne på Høskoven må godt eliminere dårligt psykisk arbejdsmiljø og tage kvælertag på stress og dårlig trivsel.
Trivselsagenterne på Høskoven, et trænings-, bo- og aktivitetshus for voksne hjerneskadede, er otte medarbejdere, der har særlig fokus på trivslen for de i alt cirka 150 mennesker, der arbejder på den store arbejdsplads.
Agenterne er resultatet af et stort stykke arbejde med at skabe en trivselspolitik på Høsko ven. I 2008 skulle Høskoven arbejde på at skabe en stresspolitik. Det blev dog hurtigt tydeligt for medarbejderrepræsentanterne og ledelsen, der arbejdede med politikken, at der var brug for en trivselspolitik frem for en stresspolitik.
– Vi ville fokusere på, hvad vi vil have, i stedet for hvad vi ikke vil have, fortæller afdelingsleder og trivselsagent Jan Frandsen, som sammen med kollegerne Britta Knudsen og Britt Skytte fortalte om erfaringerne med at være agent på Høskoven på Personalepolitisk Messe.
Trivselsagenterne har blandt andet til opgave at være opmærksomme på, hvordan deres kolleger går og har det. Er der tegn på, at de ikke er glade, eller virker de stressede?
– Vi vil så gerne gøre det godt for brugerne, så vi ikke altid gør, hvad der er godt for os selv, mener trivselsagenterne.
Da trivselspolitikken skulle skrives, blev alle medarbejdere involveret i processen. Der blev afholdt temaarrangementer og fyraftensarrangementer sammen med ledelsen, hvor medarbejderne kunne komme med input. Der blev talt om personalegoder, frynsegoder og om stress og humor. Medarbejderrepræsentanter var rundt i alle otte afdelinger og tilbud på Høskoven for at sikre, at alle medarbejdere blev hørt. Til sidst sad de med bunker af papirer med input fra medarbejderne.
Trivselspolitikken kom til at handle meget om holdninger til trivsel. Det var blandt andet en holdning, at man også har ansvaret for sin egen trivsel, men at man samtidig reagerer, når andre kolleger ikke trives. Samtidig stod det klart, at trivsel heller ikke fungerer uden en god ledelse. Ledelsen skal tage ansvar for trivslen, de skal være handlekraftige, og de skal sørge for, at de skibe, der bliver sat i søen, også kommer i land.
Men den vigtigste opdagelse var måske, at trivsel ikke kan lade sig gøre, hvis opgaverne i hverdagen ikke fungerer.
– Hvis der ikke er sammenhæng i de opgaver, du skal udføre som medarbejder, så hjælper det ikke med wienerbrød, som en af trivselsagenterne formulerer det.
Med andre ord er frynsegoder, kager og frugt fint, men de kan på ingen måde reparere et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det var i processen med at skrive trivselspolitikken, at ideen om trivselsagenterne opstod. Agenterne er alle med i MED-udvalg og/eller tillidsrepræsentanter og har dermed på forhånd fokus på deres kolleger. Som agenter, skal de dog have et øget fokus på, hvordan deres kolleger har det. I dag er det ikke kun agenterne, der sørger for, at trivslen er god. På Høskoven er der skabt en god kultur for at være sammen. Der bliver sagt godmorgen og goddag, og man kigger hinanden i øjnene.
– Og så nytter det ikke noget at spørge, hvordan det går, uden at have tid til at lytte på svaret, mener trivselsagenterne.
Trivselsagenterne mener processen har været en succes, men den er ikke færdig endnu.
– I dag taler medarbejderne om trivsel, men missionen er ikke fuldført endnu. På sigt skal alle medarbejdere være hinandens agenter, fortæller trivselsagenterne.