Stress er godt og farligt
Stress og belastninger er godt for os, hvis den ikke bliver langvarig, mener en af verdens førende stressforskere. Det kræver også, at vi åbner munden over for kolleger og ledelse, når stressen rammer os for hårdt, mener direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Stress opstår i hjernen. En travl arbejdsdag med arbejdsopgaver til oppe over begge ører vil få hjertet til at banke faretruende hurtigt hos nogle mennesker, mens andre glæder sig over de nye udfordringer.
Stress er ikke en konstant størrelse, og det er derfor forkert kun at omtale stress, som noget farligt og usundt. Tværtimod har alle mennesker brug for at blive udsat for belastninger, da de er med til at udvikle os og får os til at fungere optimalt.
Det var en af de konklusioner, en af verdens førende stressforskere Hege R. Eriksen fra Uni versitetet i Bergen, Norge, havde taget med til Personale Politisk Messe.
– Hvis vi aldrig har stress eller bliver belastet, går det galt, sagde hun og understregede sin pointe ved at vise et foto af en meget overvægtig kvinde, som spiser en burger, og på den anden side en aktiv sportsmand i fart.
Hege R. Eriksen har været med til at udvikle en af de nyeste teorier om stress, CATS, Cognitive Activation Theory of Stress. Kort fortalt handler den om, at alt hvad vi oplever, ser og hører behandles kognitivt i hjernen. Hvis vi bliver sat over for en belastende situation sender hjernen signaler til kroppen og måske spændes vores muskler og pulsen stiger. Men det afgørende ved teorien er, at hjernens signaler til os er afhængige af det enkelte menneskes tidligere erfaringer. Hvis vi oplever, at situationen er stressende, men at vi før har løst lignende opgaver, reagerer vi ikke med høj stress, hvorimod hvis hjernen mærker vi ikke kan bunde, sender den stresssignaler ud til kroppen.
– Det er afgørende, hvordan man tror, man kan klare en situation. Hvis man føler, man vil være god til at klare et job, vil man ofte gøre det godt, mener hun.
På den måde er der tale om negativ og positiv stress. Pointen er, at hvis et menneske aldrig bliver belastet, får det heller ikke erfaringerne til at klare pressede situationer.
– Der er ingen sammenhæng mellem det, vi bliver udsat for, og hvor stressede vi bliver, det er individuelt, sagde Hege R. Eriksen.
Hun mener dog ikke, at stress ikke kan være usundt.
– Det er et problem, hvis man er belastet over langt tid, og hvis man ikke kan restituere sig. Og det er ikke godt, hvis den enkelte ikke føler han evner at ændre de problemer, som skaber stress, sagde hun.
Løses i fællesskab
Palle Ørbæk er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har lanceret en storstilet kampagne om stress med hovedbudskabet: Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab. Budskabet harmonerer godt med CATS-teorien, netop fordi det er den enkelte persons erfaringer, der afgør om hun får stress.
Direktøren slog fast, at stress skal tages meget seriøst i samfundet – der er ikke bare den enkeltes problem.
– Stress er et meget alvorligt problem. Det er kun cigaretter og alkohol, som er årsag til flere dødsfald herhjemme. Vi er derfor nødt til at finde nye veje til at løse problemet.
Palle Ørbæk mener, det er meget vigtigt at udbrede viden om stress.
– Hvis vi har forståelse for, hvorfor vi er stressede, kan vi også nemmere klare det, og arbejde os ud af det. Det er dog mindst lige så vigtigt, at der i fællesskabet - på arbejdspladsen – er fokus på stress. Mulighederne for at klare stress på en arbejdsplads vokser eksplosivt, hvis vi snakker om det, mener direktøren.
Han mener, at selv om hver enkelt menneske opfatter opgaver og stress på sin egen måde, har ledelsen også et stort ansvar.
– Problemet skal løses på individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Der skal skabes åbne arbejdspladser, hvor man kan tale om stress, og så er det vigtigt, at medarbejderne har positive forventninger til, at de kan klare arbejdet, mener Palle Ørbæk, som sagde at en stresspolitik uden handling er meningsløs.