Konen med æggene
Tillidsrepræsentanten fra Kofoedsminde rejste til Personalepolitisk Messe for at sælge sin arbejdsplads til interesserede socialpædagoger
Hun ligner H. C. Andersens 'Konen med æggene', der har en høne, som lægger æg. Konen lægger æggene ned i en kurv og begiver sig til marked. Undervejs fantaserer hun om, hvad hun kan få for de æg. Hun kan købe flere høns og få flere æg, og da turen er lang, bliver det til rigtig mange høns. Og grebet af sin egen historie, går det op for hende, at 'jeg bliver så fornem, så stolt og så fin en dame. Jo, jeg skal vide at knejse med nakken'.
Og i det samme hun har sagt det, gør hun det også. Og ups… alle æggene falder ud af kurven og går itu på jorden.
Tilbage har hun kun knuste æg og knuste drømme.
Og moralen – for sådan en er der også – er, at man ikke skal udvise overmod, for så går det galt. Ligesom konen begiver Vivi Henningsen sig til storbyen med en fyldt kurv. Indholdet er brochurer om Kofoedsminde, landets eneste sikrede institution for kriminelle udviklingshæmmede.
Målet er Personalepolitisk Messe, der bliver holdt den 12. januar i Bella Centret, og Vivi har en ide om, at når så mange mennesker er samlet, må det være muligt at sælge sin arbejdsplads til socialpædagoger, der gerne vil arbejde med denne specielle gruppe udviklingshæmmede, og som ikke lader sig afskrække af, at Kofoedsminde ligger ved Rødby Færge på Lollands sydspids. Omkring halvanden times kørsel fra hovedstaden.
Hendes æg i kurven er gode, mener hun. For det er en god arbejdsplads, hvor der er sat fokus på at skabe et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Lønnen er over normalen for området. Selv er hun tillidsrepræsentant for omkring 75 socialpædagoger.
En god løn gør det dog ikke alene. Man skal også have lyst til arbejdet og have forstand på det. Eller i hvert fald så megen faglig viden indenbords, at der er basis for at bygge mere ovenpå. Og så er der gode kollegaer.
Men så er der altså også lige det med afstanden til storbyen. For det er mere end svært at lokke pædagoger til at rejse til Lolland eller bosætte sig der, selv om husene koster langt under halvdelen af en københavnerbolig.
Til de seneste to stillingsopslag kom der kun tre ansøgere…
Og der er i forvejen pædagogstillinger, som er besat med vikarer og ufaglærte, fordi det ikke er muligt at få uddannede til at søge.
Så derfor kører hun nu til Personalepolitisk Messe i Bella Centret i København.
Må jeg forstyrre dig
Vivi Henningsen når frem til messen, og puha, det er da rigtignok et stort marked.
Hun går ind i hallen med alle staderne, hvor der er tilbud om at få noget at vide om for eksempel forskning, arbejdsmiljø, terapi, massage, Københavns Kommune, Region Sjælland, Rusmiddelcenter Odense. Der er i alt 103 boder. Og masser, masser af mennesker.
Man kan jo slet ikke se, hvor i landet, de kommer fra, heller ikke om de er socialpædagoger, tænker Vivi, der dog ikke er taget ind til messen for straks at opgive og rejse hjem igen.
Hun hanker op i kurven og standser en kvinde:
– Må jeg forstyrre dig? Jeg kommer fra Kofoedsminde, og kunne du ikke tænke dig at arbejde hos os?
Kvinden får en brochure, og Vivi fortæller om stedet. Hun er stolt over sine medlemmers arbejde og får også fortalt, at det stiller store krav til fagligheden. 'Man skal vide, hvad man gør, og hvorfor man gør det'.
– Det lyder meget spændende. Det kunne jeg måske godt tænke mig. Men jeg er sygeplejerske. Og så bor jeg i Randers.
Kom godt i gang
Vivi går lidt videre og når frem til sin fagforening Socialpædagogerne. Føler sig mere på hjemmebane og går straks hen til forbundsformand Kirsten Nissen:
– Vi kunne godt bruge sådan en som dig. Så når du engang holder op med at være formand i SL, kunne du så ikke tænke dig at komme ned til os?
Det er ikke lige de planer, Kirsten Nissen har, men hun er meget interesseret i at høre om rekrutteringsproblemerne på Kofoedsminde. Og da Vivi har kortlagt problemstillingen, får hun formandens solidariske opbakning med videre frem:
– Det er en god ide, at du tager rundt.
Hos Socialpædagogerne møder Vivi også konsulent Ulla Lund fra Socialpædagogernes arbejdsløshedskasse.
– Jeg har svært ved at få pædagoger ned til mig, siger Vivi.
Ulla: – Det er også langt væk. Og man kan jo heller ikke ansætte hvem som helst. Vi ved, at arbejdet kræver stor faglighed.
Vivi: – Ja, man skal have interesse for området. Ulla: – Det er meget vigtigt. Og især for nyuddannede, for der er ikke noget så slemt som at få et nederlag i sin første ansættelse.
Ulla Lund kan give Vivi flere gode ideer til at finde pædagoger, og hun får også et par navne på kontaktpersoner, der kan hjælpe til.
Dejligt at ligne pædagoger
Således opløftet begiver Vivi sig igen ud på 'gangene' for at finde socialpædagoger.
De første, hun standser, er en gruppe sygeplejersker fra Bispebjerg Hospital.
– Nej, desværre. Men vi er glade for, at vi ligner pædagoger.
Så er der bid.
En gruppe socialpædagogiske medarbejdere fra Vejle-området kommer forbi og lytter interesseret til Vivis salgstale, indtil deres leder bryder ind og siger: 'Hov, hov, du må ikke stjæle mine medarbejdere'.
Vivi: – Man har da altid lov til at lave et jobskifte. Der bliver grinet.
Bedre held har Vivi – måske – med et par andre fra Vejle-området. De vil ganske vist ikke skifte arbejde og bopæl, men de har et par pædagogfamiliemedlemmer, der søger andre udfordringer.
Vivi er vaks ved havelågen og foreslår, at de alle kommer på besøg på Kofoedsminde, så kan de blive vist rundt og tale med medarbejderne.
Længere til landet end omvendt
Efter den samtale udvider Vivi sit salgstilbud til også at indeholde en rundvisning.
Så er der en mand, som standser op. Han virker meget interesseret. Han er leder på en socialpsykiatrisk institution i København.
– Jeg kender Kofoedsminde som et meget spændende sted. Derfor var jeg også lige ved at søge en lederstilling nede hos jer, men jeg bor med min familie i København. Vi kunne ikke flytte, og det var for langt for mig at køre turen hver dag.
Den med transporten har Vivi ofte hørt. Hun kender flere på Lolland, som kører til København for at arbejde. Men den anden vej virker turen åbenbart længere. For Vivi kan efter snart 40 år på Kofoedsminde konstatere:
– Jeg har aldrig haft en kollega, der kom fra København.
Jacob vil gerne
Så møder Vivi den unge pædagogmedhjælper Jacob, der er ved at tage en merit til pædagog. Han bor i Hvidovre og arbejder i et fritidshjem med børn, der ikke kan finde sig tilrette i normalområdet. Jacobs interesser går mod specialområdet, og når han er færdig med meritten, vil han overveje udviklingshæmmede, så derfor er han interesseret i at høre om Kofoedsminde.
– Arbejdet tiltaler mig.
Transporten?
– Det betyder ikke så meget. I dag bruger jeg tre kvarter hver vej. Og det vil ikke blive så meget mere, hvis jeg skal køre sydpå i bil eller med toget.
Han får en invitation til at komme på besøg. Vivi møder herefter et par tillidsrepræsentanter fra en behandlingsinstitution for børn og unge i København.
Nej. De er ikke interesseret, og mener heller ikke, at de overhovedet kender nogen, der kunne tænke sig at søge stilling på Kofoedsminde. Og nej, Vivis rekrutteringsproblem kender de heller ikke, for som de smilende får fortalt, mens de allerede er på vej væk: 'Sidst, vi søgte en medarbejder, fik vi 70 ansøgere…'
Vivi lægger den fremstrakte brochure tilbage i kurven.
Dagen er ved at være slut, og Vivi har fået delt mange brochurer ud. Hun er rimelig godt tilfreds. De fleste deltagere er jo enten ledere, mellemledere eller tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, så når hun tager det i betragtning, har dagen været god.
Og hun har fået mange ideer at arbejde videre med.
– Vi skal ud på de rigtige steder, på møder og konferencer, og fortælle, hvad vi er gode til, konkluderer hun.
Hun synes, hun har fået valuta for indholdet i kurven.
– Vi er på vej i den rigtige retning. Og hvor er det en positiv oplevelse for mig, at jeg har haft mulighed for at fortælle en masse godt om Kofoedsminde, tænker hun.
Færre arbejdsskader på Kofoedsminde Det ser ud til, at der bliver ydet god valuta for de godt otte millioner kroner, som Forebyggelsesfonden i 2008 bevilgede til at forbedre arbejdsmiljøet på kofoedsminde, der er landets eneste sikrede institution for kriminelle udviklingshæmmede. Over en treårige periode bliver der i det såkaldte projekt Venus sat fokus på arbejdsmiljøet, og de foreløbige tal viser, at både arbejdsskaderne og antallet af sygedage er faldet. Desuden er antallet af medarbejdere, som vælger at forlade institutionen, faldet. Interesserede kan læse mere om projektet på hjemmesiden www.kofoedsminde.dk