Det er da godt nok blevet noget nemmere at gå til
Fonden Birkely i Åbybro har et par gange opgivet at tegne overenskomst. Men nu lykkes det ud fra en blanding af egne aftaler og landsoverenskomsten, som forbundets projektmedarbejder og den lokale kreds ryster sammen
Indadtil. Udadtil. Og i det hele taget: Det er en god idé med en overenskomst, synes de på Fonden Birkely i Åbybro nordvest for Limfjorden. Og denne gang har medarbejdere og ledelse på det private botilbud en klar forventning om, at det lykkes.
For nu er det da godt nok blevet noget nemmere at gå til:
– Vi prøvede først med forbundet i 2003 og så senere med den lokale kreds. Men det var tungt og uigennemskueligt for os. Vi havde svært ved at se, hvor Socialpædagogerne varetog vores interesser. Med udgangspunkt i offentlige overenskomster manglede der i høj grad den fleksibilitet, som vi må have, fortæller forstander Frederik From.
– Men nu ligger der en landsoverenskomst for private opholdssteder, botilbud med videre, som Socialpædagogerne har strikket på sammen med Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Socialpædagogerne har fået meget mere fokus på det private område, siger han.
– Ja, så ringede Rune fra forbundet lige der midt i byggeriet, og vi havde faktisk ikke tid. Men alligevel var det måske netop en god idé, når vi skulle til at åbne en ny afdeling. Og nu sidder vi så her til det tredje møde med Rune og er ved at blive vældig konkrete, fortæller tillidsrepræsentant Heidi Dyhrberg Pedersen.
– Vi kan jo bygge en del på vores egen lokalaftale, som vi har udviklet og opdateret undervejs. Og de sidste to år har vi skelet til den officielle landsoverenskomst, fortsætter Frederik From.
– Det er godt at få en overenskomst i fredstid – at få papirerne i orden. Så kan der søges hjælp i tilfælde af krigstid. Medarbejderne vinder trygheden, siger Heidi Dyhrberg Pedersen og bakkes op af Lars Thomsen, der også er tillidsrepræsentant.
Han taler om arbejdsro indadtil og signalværdi udadtil.
Det signal griber Heidi i luften og fortæller om, at når de private opholdssteder bliver omtalt i for eksempel medierne, er det ofte på baggrund af negative sager, som bunder i fordomme. Det kan være med til at give et dårligt rygte, der kommer til at ramme alle private opholdssteder – også dem, der har orden i sagerne ved for eksempel at udarbejde overenskomst eller andre ting som at sikre gode forhold for medarbejderne. Og Frederik From er helt klar på, at myndighederne synes, det er et rigtig godt træk at få ordnede forhold.
– Det ser så godt ud at have forbundet med, konstaterer afdelingsleder Sonja Bach Nielsen, og Frederik åbenbarer gerne, hvor glad han blev, da Rune sagde: ‘Jamen, så kommer jeg lige ud til jer en fire-fem gange, og så skriver jeg undervejs’.
En god proces kalder forstanderen forløbet.
Fonden Birkely Fonden Birkely på Industrivej 12 og Fristrupvej 2 i Åbybro har til formål at drive socialpædagogisk virksomhed. Den tilbyder midlertidige botilbud til unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser. Målet er at hjælpe beboerne frem til så selvstændigt et liv som overhovedet muligt, så de enten kan bo selv eller være i botilbud med mindre støtte. Den første afdeling åbnede i 1998, den anden er nyoprettet pr. 1. marts i år. Birkely rummer 12 beboere i alderen 16 til 26 år og giver desuden støtte i eget hjem til en tidligere beboer. De unge kommer fra kommunerne Jammerbugt, Aalborg, Thisted og Frederikshavn. Birkely har 20 ansatte, hvoraf de to er bogholdere. De fleste pædagoger er medlemmer hos Socialpædagogerne. Med den nye afdeling er årsbudgettet steget fra 4,5 til 8-9 millioner kroner. |
Frygter en dræber
– Joe, siger Rune.
– Folk frygter, det er en dræber at tegne en overenskomst. Men det er faktisk omvendt.
Rune J. Pedersen har selv arbejdet som leder på det private område og er en af de fire projektmedarbejdere, som Socialpædagogerne har hyret for to år til at besøge landets omkring 600 bo- og opholdssteder. Deres opgave er at tegne overenskomster og organisere de medarbejdere, der endnu ikke er med i forbundet. Med sin telefon, sin computer og sin bil dækker Rune de private arbejdspladser i kreds Nordjylland og kreds Østjylland.
Men hvorfor tror folk, det er en dræber at tegne en overenskomst? Og hvorfor er det faktisk omvendt?
– Joe, siger Rune J. Pedersen igen.
– Der er mange myter om, at en overenskomst dræber fleksibiliteten. I virkeligheden er det omvendt. Ofte ved man ikke ude på arbejdspladserne, at det er ulovligt at arbejde i døgn uden overenskomst. Med en overenskomst får man den dispensation, der gør, at man kan arbejde i døgnvagter.
– Hvis man ikke har en overenskomst, så skal man forholde sig direkte til love og bestemmelser om arbejdstid, hviletid og fritid. Det gælder også et EU-direktiv om rådighedsvagt. Det siger, at rådighedstid selv ved søvn ikke tæller som hviletid. Det betyder alt sammen, at der skal være 11 timers hvile mellem to vagter og – ikke mindst – inden for 24 timer efter påbegyndt arbejde.
– Men med en overenskomst på plads sidestilles rådighedstid med hviletid. Og hviletid kan nedsættes til otte timer. Så er det muligt at arbejde et døgn, uden at det er ulovligt. Og så løber man ikke ind i problemer med Arbejdstilsynet, som jævnligt besøger private, socialpædagogiske arbejdspladser.
– Ikke ret mange kender til den lovgivning, der gør døgnarbejde ulovligt uden overenskomst. Men nu, hvor Arbejdstilsynet er rundt på besøg, har jeg fået en del henvendelser fra arbejdspladser, som har brug for dispensation.
I forhold til rekruttering mener Rune J. Pedersen, at en del private arbejdspladser ofte har meget unge pædagoger og svært ved at tiltrække uddannede pædagoger med ballast, erfaring og efteruddannelse. For dem betyder det meget, at en arbejdsplads er overenskomstdækket. Han kalder det en klar opgradering af arbejdspladsen i forhold til medarbejdere, anbringende myndigheder og tilsynsmyndigheder, at overenskomsten er på plads.
Endelig er det sådan, at landsoverenskomsten er en minimumsoverenskomst. Hvis arbejdsstedet har bedre forhold, så laves der lokalaftaler, der fastholder disse forhold. De kan aldrig blive ringere.
Endevender hele baduljen
Og det er første udkast til sådan en lokalaftale, som holdet på Birkely i dag gennemgår sammen med Rune J. Pedersen. Hele baduljen bliver endevendt. Der snakkes pensionsprocenter, løn, løn trin, anciennitet og uddannelsesniveau. Frederik From synes, at det handler om at fordele alle vagter ligeligt, at give alle en ordentlig løn. En fast del af lønnen skal være ulempetillæg, og hvor er det fair at lægge snittet mellem grundløn og ulempetillæg? Han lover at regne på det og sende nogle tal til Rune J. Pedersen.
Han sidder med sin bærbare og siger, at han kan lave sådan en boks med en beskrivelse af alt om løn, og så kan den boks være enten i lokalaftalen eller vedlægges som bilag. Heidi Dyhrberg Pedersen vil helst have det i aftalen, og Frederik From synes, de skal starte med et bilag. Så kan de lige gennemgå det næste gang og så se hvordan og hvorledes.
Der diskuteres overarbejde og årsnorm på timer, der skal passe, og Rune J. Pedersen konkluderer, at der nok skal stå noget om, at overarbejde kan afspadseres eller udbetales efter aftale med ledelsen. For det kan nok ikke være helt valgfrit af hensyn til budgettet, som Frederik From har fremført.
Velvoksne sandwich deles rundt, og alle spiser undtagen Rune J. Pedersen. Han er på jagt i Ferielovens bestemmelser, for Lars Thomsen har spurgt, om den sjette ferieuge kan udbetales i stedet for afholdes. Der vendes i det hele taget mange småting, som det er godt at få aftalt uden for stive og firkantede regler.
Så vifter Heidi Dyhrberg Pedersen med et papir fra husets aftalemappe med seks punkter om tjenestefrihed, som hun gerne vil have med under punktet om tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager. Rune J. Pedersen mener ikke, de er tvingende. Spørgsmålet er, om de seks punkter hører hjemme under personalepolitik.
Og så synes Heidi Dyhrberg Pedersen, det er ret mærkeligt med den der formulering i landsoverenskomsten om, at tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de organiserede, ‘anerkendt dygtige medarbejdere, der har været ansat mindst et år’. Hun tager sig til hovedet og vil have det ud og væk, og Rune J. Pedersen lover at undersøge baggrunden for formuleringen.
Prøv jer frem
– Hvis vi skal have ændret på arbejdstidsreglerne, så må I hjælpe os med at være så fleksible som muligt, siger Sonja Bach Nielsen og fortæller om det lidt omvendte problem, at nogle gange kan en døgnvagt forsvinde, for pludselig er de unge rejst hjem en halv eller hel weekend.
Frederik From mener, at der så skal være en eller anden slags rådighedsvagt, for beboerne kan jo også komme tilbage midt i en weekend.
Rune J. Pedersen opfordrer folkene omkring bordet til at prøve sig frem i stedet for at komme ud i helt rigide regler. Men aftalestof er det, og der er jo en fælles interesse i, at stedet kører så godt som muligt samtidig med, at medarbejderne kan leve med det. Måske kunne man aftale en halv times løn pr. time?
– Men hvad så, hvis behovet ikke er der mere, spørger Frederik From.
– Så kan vi prøve at blive enige om noget, der eventuelt passer bedre til den situation. Men det må selvfølgelig ikke blive en forringelse, svarer Rune J. Pedersen.
– Vi må jo bygge planlægningen i dialog, konstaterer forstanderen.
Rune J. Pedersen skribler lidt på sin computer, og sidste side er ved at være vendt i papirudgaverne af lokalaften so far. Alle tjekker kalendere og aftaler ny gennemgang snart, så de kan nå et fællesmøde for alle ansatte inden sommerferien.
Der er ingen frygt for en dræber på Birkely.