Nye sociale tilbud med ret til tvang
Selv om det er fyord i sociallovgivningen, så skal der etableres et helt nyt tilbud til domfældte misbrugere, hvis de skal ud af kriminaliteten og deres misbrug. Døren skal kunne låses, der skal udvikles behandlingsmetoder, og pædagogerne skal klædes bedre på fagligt, mener tre eksperter
For nylig fik en stærkt behandlingskrævende mand en dom til anbringelse på Behandlingscentret i Hammer Bakker. Men opholdet blev kort, fordi han konstant rømmede for at komme ind til Aalborg og købe stoffer og i kølvandet af dem fulgte en del kriminalitet. Selv om retten havde bestemt, at han skulle i misbrugsbehandling, fortsatte han sit misbrug, og personalet stod magtesløse over for hans misbrug. De kunne ikke tilbageholde ham og dermed forhindre ham i at få fat i stofferne. Han begik mere og mere kriminalitet, og til sidst blev han overført til Kofoedsminde, der er sikret institution for domfældte udviklingshæmmede.
Det kunne måske være gået anderledes, hvis personalet havde mulighed for for eksempel at tilbageholde ham.
Det er et problem, når retten har besluttet, at den domfældte skal i misbrugsbehandling, og det så i praksis slet ikke kan lade sig gøre, fordi der ganske enkelt ikke findes et tilbud, mener Susanne Baymier Bonde, der er jurist i Aalborg Kommune og medforfatter til NDU’s håndbog ‘Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn.’
– Hvordan skal man motivere en udviklingshæmmet med et funktionsniveau som en femårig men med en selvbestemmelse som et voksent menneske til at blive inden for bostedets matrikel, når trangen til alkohol eller stof bliver stærk nok? Det er så let som at klø sig i nakken at gå ud, når døren ikke er låst. Også selv om personalet skal forsøge at forhindre en rømning, hvis vedkommende er domsanbragt.
– Set i det lys virker et vilkår jo meningsløst, siger Susanne Baymier Bonde.
Hun efterlyser, at kommuner og regioner udarbejder andre behandlingsmetoder, der virker på udviklingshæmmede, som beviseligt ikke kan profitere af de gængse metoder.
Det er synd for den dømte
Flere af dem, Socialpædagogen har talt med, peger på, at det er nødvendigt at lave en lovændring, så der kan oprettes institutioner, hvor døren må låses. Altså en mellemting mellem et botilbud, hvor dørene er ulåste og beboerne har ret til selv at bestemme, hvor meget spiritus, de vil drikke, og så den sikrede institution Kofoedsminde.
En af dem, der ofte har slået til lyd for en lovændring er statsadvokatassessor Anne Birgitte Stürup. Hun har erfaring med sager, hvor den sigtede bliver erklæret strafuegnet og idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens paragraf 68.
– Nogle af de domsanbragte udviklingshæmmede kommer vældig meget i klemme under de nuværende forhold. Det ville være logisk, om dommen også var medvirkende til, at den pågældende kom ud af det misbrug, som ofte ligger til grund for kriminaliteten. Det er en meget naturlig forventning om, at det ligger inden for rammerne, når den pågældende bliver erklæret straffri og idømt en anbringelsesdom, som også bør fungere som en ‘behandlingsdom’, siger Anne Birgitte Stürup.
Hun mener, at lovens bestemmelser bør matche psykiatrilovens. Her er det muligt at indlægge og tvangsbehandle, hvis den psykisk syge for eksempel ikke vil tage den vigtige medicin eller har en adfærd, så han er til fare for sig selv.
– Det er bestemt ikke et nemt regelsæt, der er sat op for domsanbragte eller de, som er med til at forvalte det. Nu er det enten frivilligt eller også er det anbringelse på den sikrede institution Kofoedsminde. Det er meget synd for den anbragte, og gør arbejdet for personalet meget vanskeligt, siger Anne Birgitte Stürup.
Skræddersyede tilbud
Men det er ikke nok at lave loven om, så man kan tilbageholde domsanbragte misbrugere, der er også brug for et behandlingstilbud, som er skræddersyet til udviklingshæmmede.
Ifølge de fagfolk, Socialpædagogen har talt med, er det meget forståeligt, at de etablerede misbrugscentre afviser at tage udviklingshæmmede i behandling. De udviklingshæmmede har ikke den intellektuelle kapacitet, der skal til for at få noget ud af behandlingen. Derfor er der behov for et alternativt tilbud.
En af dem, der har et godt kendskab til misbrugere, er forstander Klavs Persson, Sødisbakke ved Mariager, et specialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Før sin ansættelse på Sødisbakke var han i 10 år leder af Århus Amts Misbrugscenter, og han husker ikke, at der nogensinde har været en udviklingshæmmet i behandling.
– Det etablerede behandlingstilbud med for eksempel Minnesota-modellen dur til middelklassefolk som dig og mig. Det bygger på frivillighed og motivation. Skal du arbejde med motivation, kræver det, at misbrugeren har evnen til refleksion, og det har vores beboere kun i meget begrænset grad. De er ikke i stand til at overskue konsekvenserne af det, de gør, siger han.
Som det er nu, er misbrugerne overladt til den hjælp, de kan få i botilbuddene. Men her er man ikke i stand til at klare opgaven, mener Klavs Persson, der for fire år siden og nyansat i forstanderstolen ringede rundt for at høre, hvad andre gjorde botilbud gjorde ved problemet, og ingen havde svaret.
– Vi er ikke fagligt klædt ordentlig på til opgaven. I forhold til domfældte er problematikken særlig udtalt. Når vi ikke har redskaber at sætte ind med, bliver mange domfældte ved med at være i det misbrug, som ofte er årsagen til, at de er kriminelle, siger han.
Brug for metodeudvikling
Sødisbakke er Viso-leverandør, og det er tydeligt, at der ofte er alkohol med i billedet, når et botilbud henvender sig om råd og vejledning. Og problemet synes at blive større og støre, fortæller Klavs Persson.
– Medarbejderne står i afmagt over for brugernes drikkeri. De mangler viden om misbrugsbehandling. Der eksisterer ingen systematisk viden om området hverken her i landet eller i udlandet, fortæller han og opfordrer til, at der bliver lavet metodeudvikling, så man kan tage sig af den her gruppe misbrugere.
– Vi er i et felt, hvor vi famler os frem, og der er behov for, at vi udvikler behandlingsmetoder, som er målrettet udviklingshæmmede misbrugere.
Klavs Persson har en lang række fagfolk bag sig, når han foreslår, at der bliver oprettet et helt nyt behandlingstilbud for udviklingshæmmede misbrugere, og det ville ifølge ham være naturligt at oprette det i et samarbejde mellem flere institutioner.
– For domfældte er behovet for behandling særlig udtalt, fordi misbruget måske er synonym med kriminaliteten, siger Klavs Persson.
Diskuter dilemmaet på facebook: Hvordan bliver Henrik ædru? 29-årige Henrik er udviklingshæmmet, kriminel og misbruger. Han har overfaldet en person og begået adskillige indbrud, så derfor har retten bestemt, at han skal bo på et bosted og i misbrugsbehandling. Henrik fortsætter med at drikke, og misbrugscentret vil ikke have ham i behandling, fordi han intellektuelt ikke kan følge med. Hvordan vil du få Henrik ud af misbruget? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |