Vi dør ikke længere med arbejdstøjet på
Mange af dem, der forlader arbejdsmarkedet og går på efterløn, er sunde og raske. Men hvis arbejdsgiverne bad dem, ville en del af dem gerne blive, siger arbejdsmarkedsforsker
Livet slutter ikke ved de 60, og folk dør ikke længere med arbejdstøjet på. Tværtimod lever vi længere og længere, og som historierne i dette nummer fortæller, så er mange socialpædagoger over 60 år endog særdeles aktive både fagligt og personligt.
En af dem er 64-årig Asger Hansen, der ikke har tænkt sig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, selv om han om kort tid bliver 65 år og dermed folkepensionist. Han føler sig ikke gammel og er ikke slidt ned. Han er på en god arbejdsplads, og det tilskriver han først og fremmest en dygtig ledelse.
Socialpædagog Henning Thuesen traf et andet valg. For tre år siden gik han på efterløn som 62-årig, fordi skifteholdsarbejdet var begyndt at slide på ham. Også han var rigtig glad for arbejdet og fortsætter i dag som vikar, når der er sygdom på bostedet. Den ekstra fritid bruger han bl.a. på frivilligt arbejde.
Socialpædagog Karin Merete Nielsen bliver 60 år til februar og har valgt at gå på efterløn, fordi arbejdsgiverne har bebudet, at der skal spares lønkroner på hendes arbejdsplads.
Socialpædagog Judy Andersen har valgt at gå på efterløn som 60-årig, fordi hun var træt af ikke at kunne få et arbejde. Mere heldig er socialpædagog Dorthe Andersen, der med lederens fulde opbakning har valgt at gå på deltidsefterløn.
Vigtigt at man går frivilligt
Fortællingerne illustrerer, at pensionsalder ikke er et bestemt tidspunkt i et menneskes lange arbejdsliv, og at der er mange forskellige grunde til at forlade arbejdsmarkedet. De viser også, at selv om efterløns- og pensionsalder er faste aldersgrænser i den gældende lovgivning, så bliver ordningerne brugt på forskellige tidspunkter.
Spørgsmålet er ikke så meget om, hvornår man går, men hvordan, fortæller arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen.
Hans og kollegaen Jørgen Goul Andersens store efterlønsundersøgelse viser, at der er stor forskel på, om man går frivilligt eller bliver fyret, fordi man fx er slidt ned og ikke længere kan klare arbejdet.
– De, der bliver tvunget ud, har en større risiko for at blive marginaliseret og havner i højere grad i økonomisk uføre. Ofte har de ikke haft mulighed for at planlægge deres økonomi, fordi afskedigelsen kommer som et lyn fra en klar himmel.
Desuden viser undersøgelsen, at de, der bliver tvunget ud, har færre sociale kontakter end de, der går frivilligt. De kan fx føle sig stigmatiseret og har måske et lavere selvværd.
– De er orienteret mod arbejdsmarkedet og ville jo helst være blevet, men samfundet har ikke brug for dem. De opbygger et selvhad, og den reaktion er den samme hos både mænd og kvinder, fortæller Per H. Jensen.
Der er også er en tendens til, at de, der bliver tvunget ud, resignerer og vender ryggen til samfundet, som de ikke gider have noget med at gøre. De er ligeglade og har fx ikke lyst til at stemme ved folketingsvalg.
Samme negative mekanismer og reaktioner iagttager man ikke hos dem, der selv har villet forlade arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen.
– De er glade og tilfredse med livet og spankulerer ud af arbejdsmarkedet. Deres holdning er, at de bare gør brug af de rettigheder, de har for at holde op. De vedligeholder også deres sociale kontakter.
Kvinden følger manden
Kvinder oplevere sjældnere end mænd, at de bliver tvunget ud. Men det kan hænge sammen med, at de ofte er yngre end manden i et ægteskab, og når han trækker sig tilbage, er der en tendens til, at hun følger trop og vælger manden og børnebørnene.
Det er kun i Danmark, at kvinden forlader arbejdsmarkedet sammen med manden. Det ser man fx ikke i de øvrige nordiske lande. Her bliver kvinderne ved med at arbejde uafhængigt af ægtefællen.
– Hvis billedet var det samme i Danmark, ville der være mange flere lønmodtagere på arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen.
I de øvrige nordiske lande bliver både mænd og kvinder længere tid på arbejdsmarkedet, men de lever også længere end os. Den danske befolknings dødelighed er den højeste i Norden og højere end i de fleste vesteuropæiske samfund.
Frivillig tvang
Der er en tendens i hele efterlønsdebatten til at fremstille efterløn som et frivilligt valg, fortæller Per H. Jensen.
Det er en sandhed, som kun gælder for de højest uddannede, som ofte er kommet sent ind på arbejdsmarkedet, og som ikke har haft et fysisk hårdt arbejde. De er hverken nedslidte eller trætte. Tværtimod. Og for dem er efterlønnen kun en af mange andre valgmuligheder, fx deres private pensionsordninger.
Billedet ser helt anderledes ud for de lavt uddannede. De har det fysisk nedslidende arbejde og må ofte af helbredsmæssige grunde holde op. Efterlønsundersøgelsen viser, at mange af dem allerede som 58-årige er så nedslidte, at de burde forlade arbejdsmarkedet. Men de kæmper for at holde ud, indtil de bliver 60 år, fordi efterlønnen bliver betragtet som mere værdig end førtidspension, fortæller Per H. Jensen.
På trods af disse kendsgerninger blev efterlønsreformen, der blev vedtaget for nylig, lanceret under helt andre præmisser.
– Den bygger på forestillingen om, at hvis man fjerner efterlønsordningen, vil 80-90 pct. af dem, der går på efterløn i dag, blive på arbejdsmarkedet. Det er ren ideologi, og ingen beregninger har kunnet underbygge tallene.
Moral, der passer til tiden
Da efterlønnen blev indført i 1977 på initiativ af SID (det nuværende 3F) var tanken, at nedslidte med et dårligt helbred skulle have lov til at trække sig fra arbejdsmarkedet, før de nåede den officielle pensionsalder.
Men et flertal i Folketinget besluttede, at alle lønmodtagere skulle have ret til at tilmelde sig ordningen.
Efterlønnen er siden blevet et godt redskab for politikerne til at skrue op og ned for arbejdsstyrken, så den passer til den samfundsmæssige udvikling.
– I og med, at det er helt frivilligt, kan man sige til folk, at de burde handle på en bestemt måde. Efterlønnen blev indført i en periode, hvor man gerne ville have folk ud af arbejdsmarkedet, og dengang følte mange sig moralsk forpligtet til at gå og overlade pladsen til en yngre medarbejder. Det blev betragtet som en heltegerning at trække sig tilbage, siger Per H. Jensen.
Efterfølgende undersøgelser har vist, at mange af dem, der faktisk trak sig tilbage, gerne ville have bevaret en tilknytning til arbejdsmarkedet.
I dag er det en heltegerning at blive længere og længere tid på arbejdsmarkedet, og det bliver betragtet som egoistisk at trække sig. Den holdning rammer de nedslidte lønarbejdere, som af helbredsmæssige grunde er nødt til at gå på efterløn, fortæller Per H. Jensen.
– Det bliver næsten betragtet som en samfundsskadelig aktivitet, der belaster økonomien. Der er skabt en unge/ældrekløft, som politikerne flittigt har pustet til.
Der er opstået et nyt begreb, som kaldes generationstyveriet, hvor de gamle stjæler fra de unge. Mange politikere snakker om det, og en enkelt søgning af ordet på Google viser, at det gør mange andre også, ikke mindst de yngre generationer.
– Det er det rene vanvid at tale om et generationstyveri. Det har altid været sådan – og det er det også nu – at forældrene efterlader et rigere samfund til deres børn end det, de selv overtog.
Arbejdsgiverne på banen
Der er dog slet ingen grund til at føre en generationskrig. Som både Arne Hansens og Dorthe Andersens historie fortæller, så kan gode arbejdsgivere sagtens konkurrere med efterlønnen.
Mange af dem, der forlader arbejdsmarkedet er sunde og raske og har flere kræfter tilbage.
– Hvis arbejdsgiveren lægger sig på knæ og siger, ‘vi kan ikke undvære dine kompetencer’, så vil størsteparten af dem blive, siger Per H. Jensen.
Efterlønsundersøgelsen viser, at af de 60-64-årige, som er i arbejde, svarer 80 pct, at arbejdsgiveren har gjort noget for at beholde dem.
Men en ældrepolitik begynder ikke den dag, medarbejderen er på vej ud, og arbejdsgiveren så pludselig hiver en seniorordning frem af skuffen. Den starter, når medarbejderen bliver ansat.
- Vi skal have et arbejdsmiljø, som betyder, at man ikke slides ned livet igennem. Der skal være en livslang balance mellem kravene og de ressourcer, det enkelte individ har, siger Per H. Jensen.
|
Diskuter på facebook: Generationstyveri? Hvad tænker du om dem, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 60, selvom de har flere år i sig endnu – er det egoistisk og rent generationstyveri, eller er det helt i orden? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |