icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Professionsetik

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 13-2013 /

Af Svein Aage Christoffersen (red)

Bogens forfattere er kritiske over for en udvikling, hvor kontrol og standardisering bliver lanceret som en vej mod øget kvalitet i den offentlige forvaltning. Som redaktøren skriver i forordet: ‘I de senere år har vi set en stadig stærkere tendens til, at offentlige myndigheder og opdragsgivere vil gøre det muligt at kontrollere den enkelte professionsudøver ned til mindste deltalje. Den bureaukratisering og det stigende papir-, registrerings- og rapporteringsarbejde, som den ene professionsgruppe efter den anden klager over, er efter min vurdering netop et udtryk for denne kontroltænkning. Nærværende bog er skrevet ud fra det grundsynspunkt, at denne enøjede tro på kontrol er forkert, og at de offentlige tjenesters kvalitet er knyttet til det professionelle skøn i mødet med patienter, klienter og brugere.’ I bogen diskuteres det, hvad professionsetik er, og kapitlerne bærer overskrifter som ‘Dydsetik, medborgerskab og social praksis,’ ‘Urørlighedszonen – grænser og dømmekraft’ samt ‘Dyder er ikke sidegevinster – en udfordring for professionsuddannelserne.’ Bogen er oversat fra norsk og henvender sig blandt andre til pædagoger og pædagogstuderende. 


Udkommer torsdag den 20. juni på Forlaget Klim, 150 sider, 229 kr.