Det er muligt, at der er mange sammenfaldende interesser, men i en bestemt sag fra Slangerup har det vist sig at være til ulempe at være i samme fagforening. For gulvpædagogerne altså.
På et beskyttet værksted indførte den nye leder en topstyring, der, uden mindste hensyn til brugere og ansatte, kørte hen over beslutninger, idegrundlag og menneskesyn, som i 20 år havde været udgangspunktet. I første runde blev fire pædagoger fyret – nemlig dem, der huskede på vedtagne beslutninger og målsætninger.
Samme leder sidder i bestyrelsen i Socialpædagogernes ledersektion og vidste lige hvornår, der skulle være strejke blandt de ansatte i fagforeningen. Fyringerne faldt så også lige på det tidspunkt.
Der var mager hjælp at hente da vi fire chokerede medlemmer mødte op hos Socialpdagogerne. ‘Den slags ser vi meget af for tiden’, var det nedslående svar på, om der ikke skulle gøres noget grundlæggende ved, at en leder kunne beklikke fire menneskers arbejde, uden at de fik en begrundelse, og uden at de kunne forsvare sig.
Formanden for lokalafdelingen sidder i samme lederbestyrelse som lederen, og der skal mere end overmenneskelig kraft til at se bort fra det faktum og hjælpe medlemmer i nød. Særlig hjulpet føler vi os heller ikke.
Det sidste vi bad repræsentanten fra Socialpædagogerne om, inden han forhandlede på vores vegne, var, at han skulle lade sagen gå videre op til en højere instans, for så svinsk var måden vi var jaget væk på.
Han ringede på forhandlings-fredagen og meddelte, at han havde opnået et godt resultat, og at vi ville få det at vide mandag. En uhørt hoven behandling. Og ingen debat på højere niveau med en principiel diskussion om, hvordan man kan skalte og valte i kommunerne nu om dage.
Det er ikke i pædagogers interesse at ledere, der adspurgt melder ud, at de er kommunens mand, er i samme fagforening som gulvpædagogerne, som de åbenbart har hånds- og halsret over, og hvis fælles forening bagefter skal varetage begge parters interesser.
Kære Niels
Af Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
Vi er uenige. Jeg mener, at fordelene ved at organisere ‘gulvpædagoger’, mellemledere og ledere i vores forbund er mange og store. Både i forhold til vores arbejdspladser og i forhold til vores fag og slagkraft. Det er en holdning, som også gennem årene har vist sig at have stærk opbakning blandt forbundets medlemmer.
Det betyder ikke, at det altid er uproblematisk. Det er det ikke. Men vi har sikret os mod interessekonflikter ved at ledernes og medarbejdernes interesser varetages forskellige steder i forbundet – og ved, at der er vandtætte skotter imellem.
Jeg har undersøgt behandlingen af jeres sag. Jeg forstår jeres frustrationer over fyringen. Men jeg mener, at I har fået en god og kompetent hjælp fra jeres kredskontor – også uanset at jeres sag faldt sammen med en konflikt, der betød, at kredskontoret som resten af forbundet var ramt af en strejke.
I har da heller ikke valgt at klage over behandlingen til kredsen. Den ret har alle, der er utilfredse. Man skal blot reagere senest en måned efter en afgørelse eller aktivitet. Hvis man ikke er tilfredse med svaret fra kredsen, kan man klage videre til forbundets forretningsudvalg og i sidste instans til forbundets uvildige klagenævn.