Kreativt job i erhvervslivet?
Socialpædagoger kan nu få tilskud til projektansættelser i erhvervslivet. Kun fantasien sætter grænser for de steder, de faglige og personlige kompetencer kan matche virksomhedernes behov – og socialpædagoger har masser af byde ind med, påpeger DPU-lektor
En cand.mag. i historie får job i en markisefabrik, fordi hans uddannelse har gjort ham kompetent til at læse testrapporter på engelsk. En antropolog får job i FC Midtjylland, fordi han har skrevet speciale om fankultur og derfor kan rådgive superligaklubben om håndtering af publikum.
Det er skæve jobmatch fra det virkelige liv, som skyldes den såkaldte videnpilotordning. Her har små og mellemstore virksomheder siden 2005 kunnet projektansætte en akademiker i mellem seks måneder og et år med et løntilskud på 12.500 kr. om måneden.
Med den nye finanslovsaftale bliver ordningen udvidet til også at gælde de mellemlange videregående uddannelser. I virksomheder med mere end en og mindre end 100 medarbejdere kan fx socialpædagoger nu, hvad enten de er ledige eller i arbejde, lancere sig selv med udviklingsprojekter.
Der er tale om et ‘rigtigt’ job, som i modsætning til andre jobskabelsesordninger optjener timer i forhold til dagpengesystemet. Dog må det ikke bestå af ren drift. Der skal være et klart defineret formål med ansættelsen i form af et udviklingsprojekt.
Der åbnes dermed op for, at socialpædagoger kan gå ind i et dynamisk udviklingsfelt i det danske erhvervsliv, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvilke sandsynlige og usandsynlige steder de personlige og faglige kompetencer kan bidrage til den udvikling, de små og mellemstore virksomheder midt i en krisetid er tvunget til at tænke i.
|
Et anderledes job Hvad skal socialpædagoger lave i fremtiden? Hvor kan socialpædagoger bruge deres kompetencer i fremtidens velfærdssamfund? Hvilke roller kan de udfylde. Dette er den sjette i en serie artikler, hvor du kan møde en række socialpædagoger, hvis arbejde falder uden for den almindelige socialpædagogiske jobbeskrivelse og læse om de muligheder, dine socialpædagogiske kompetencer giver dig. Læs de foregående artikler på www.socialpaedagogen.dk/etanderledesjob |
Fire salgbare kompetencer
Når historikere og antropologer kan få job i tekstilvirksomheder og fodboldklubber – hvor kan man så ikke forestille en socialpædagog blive ansat?
Lektor i pædagogisk sociologi på DPU, Niels Rosendal Jensen, vurderer, at der især er fire elementer i den pakke af kompetencer socialpædagoger besidder, som kan være interessant for erhvervslivet.
Den første handler om konfliktløsning:
– Socialpædagoger er trænede i at tage ansvar, ikke bare for almindelige konflikter, men for de værste og mest opkørte af slagsen. Den målgruppe, hvis konflikter de er vant til at løse, har givet dem en ballast, der gør, at meget få vanskelige situationer, der kan opstå mellem mennesker, kommer bag på dem, siger Niels Rosendal Jensen.
– De kan optræde som lynafledere og brandslukkere. De kan den svære samtale. De har forsonet sig med både deres egen rolle, som den, der støtter på den ene side, og den, der på den anden side i en eller anden grad er i stand til at kontrollere en konfliktpart. De kan holde hovedet koldt i vanskelige situationer. De er trænede i at observere, hvad der sker, vurderer han.
Dernæst handler det om at kunne se den andens perspektiv:
– Socialpædagoger har en god fornemmelse for ‘den andens’ perspektiv. Hvorfor tænker, taler og handler mennesker, som de gør? At kunne forstå andre, at kunne rumme andre, at kunne vise empati for andres bevæggrunde, værdier og motiver – det er en kompetence, som der i højeste grad er brug for på det moderne arbejdsmarked, konstaterer Niels Rosendal Jensen.
– Hvad er det for nogle rutiner og interesser, der kan støde sammen på en arbejdsplads? Hvad er det for uudtalte tanker, hver især går rundt med, som skaber disharmoni og ineffektivitet?
– Medarbejdere bliver hele tiden mødt med krav om selvevaluering og selvledelse. Det efterlader mange forvirrede over, hvad det er for nogle krav, der egentlig stilles til dem. Her er der brug for nogle mennesker, der kan gå om bag situationen og have en finger på pulsen – hvad er det i grunden der sker? Hvorfor reagerer folk, som de gør på de samfundsmæssige vilkår, de er underlagt?
|
Videnpilotordningen er en god forretning Videnpilotordningen har været en stor succes for de akademikere og virksomheder, der har benyttet sig af den: To ud af tre videnpiloter ender med at blive fastansat. Og effektmålinger i Dansk Industri og på CBS dokumenterer, at de virksomheder, der har gjort brug af ordningen, har fremgang i produktiviteten og en merfortjeneste på 1,1 mio. kr. sammenlignet med de virksomheder, der ikke har brugt ordningen. |
Kan klare magtesløsheden
Som et tredje punkt nævner Niels Rosendal Jensen magtesløsheden – som socialpædagoger i hans optik er særligt gode til at håndtere:
– Når jeg selv har lavet forskning indenfor det socialpædagogiske område, så har det slået mig, i hvor høj grad netop socialpædagogerne har evnen til ikke at give op. Der er en ihærdighed iboende i faget, som får dem til at holde dampen oppe næsten ud over det rimelige, siger han.
– Det springende punkt er der, hvor de oplever ikke at have kontrol over situationen.
Det kan være en stofmisbruger, som, trods et vellykket forløb, alligevel får tilbagefald. Det kan være en kommune, som sammenlægger nogle institutioner – og så er det arbejde, man var så godt på vej med, spildt. Her kommer de fleste til at opleve tvivlen. Nytter det hele noget? Kan jeg overhovedet noget som helst?
– De fleste socialpædagoger har haft den erfaring, og mange har lært at rumme den.
Derfor ved de også, hvad det vil sige at føle sig magtesløs. Hvilket er præcis den følelse, mange medarbejdere på arbejdsmarkedet går rundt med en stor del af tiden.
Socialpædagoger vil kunne løsne op for situationer i medarbejdergrupper, som handler om magtesløshed, vurderer Niels Rosendal Jensen.
Det hele menneske
Som en fjerde og sidste kernekompetence nævner han socialpædagogers evne til at se det hele menneske.
– Når man skal samle en ung hashmisbruger op, så lærer socialpædagogen at kigge hele vejen rundt om en livssituation. Problemet er som oftest ikke bare hash. Der er alle mulige andre årsager, som spiller ind. At have blik for at det, der tilsyneladende er problemet, har nogle aspekter i sig, som handler om mange andre ting end selve problemet, er en kompetence, der er hårdt brug for i erhvervslivet, siger han og giver et eksempel:
– Den kan bruges til at stabilisere nogle svære situationer, hvor en medarbejder melder sig langtidssyg eller på anden måde falder uden for systemet. Der er brug for folk med et professionelt greb om det at tolke en svær situation rigtigt. For det er ofte sådan, at den rigtige vej ud af en kritisk situation ikke nødvendigvis går fra A til B. Måske bliver man nødt til at tage et par omveje for at få det hele med. Det får man kun øje på, hvis man forholder sig fundamentalt anerkendende til andre mennesker. Og hvis man har en evne til at kunne se det hele menneske, siger Niels Rosendal Jensen.
|
Hvad for en ordning? Et flertal af de små og mellemstore virksomheder er ikke klar over, at videnpilotordningen eksisterer, kan Dansk Industri dokumentere. Derfor kan det betale sig at være udfarende, hvis du vil lancere dig selv med et udviklingsprojekt. Erfaringen fra de otte år, ordningen har fungeret for akademikere, viser, at ansættelser ofte starter med, at videnpiloter henvender sig til virksomheder, der ikke kender til ordningen. Hvis du får en aftale i stand med en virksomhed, er det den og ikke dig, der ansøger Styrelsen for Forskning og Innovation om en projektansættelse. |
Den kommercielle verden
Chefkonsulent i Dansk Industri Richard B. Larsen har erfaring for, at det normalt er en overordentlig positiv erfaring, når erhvervslivet tager folk ind med atypiske uddannelser. Det kan åbne op for helt nye perspektiver for både virksomheden og den kreativt ansatte.
Men han ser også en udfordring for socialpædagoger, der vil lancere sig selv overfor virksomhederne med udviklingsprojekter.
– Det er vigtigt at forstå, at det ikke først og fremmest er de bløde kompetencer, som de mindre virksomheder efterspørger. Det, man er optaget af derude, er gode kunder, bedre kundeservice, ny teknologi, effektivisering af arbejdsgangene og nye eksportmarkeder. Det er udgangspunktet. Og det er denne kommercielle verden en socialpædagog aktivt skal ønske sig at gå ind i, hvis en ansættelse i erhvervslivet skal blive en succes, siger Richard B. Larsen.
Det er ved at interessere sig for virksomheden, at man kan komme ind i et konstruktivt flow med den. Gør man det, så åbner man til gengæld ifølge Richard B. Larsen op for nogle helt andre muligheder, end man så for sig, da man tog uddannelsen.
– Man skal ikke komme til virksomhederne og sige, ‘jeg er uddannet socialpædagog, og dette er mine kompetencer’. Man må faktisk gerne glemme sig selv et øjeblik og i stedet fokusere 100 pct. på, hvad det er for en virksomhed, man har med at gøre.
Hvis man viser den form for interesse, så vil man virke meget mere interessant for virksomheden. Når det udgangspunkt er på plads, så kan der være mange muligheder i de mindre virksomheder inden for psykisk og fysisk arbejdsmiljø. For i de mindre virksomheder ved man godt, at der er brug for at håndtere den menneskelige faktor, siger Richard B. Larsen.