Pelle får dem til at trives
Pelle Gottschalck er den ekstra voksne på Handelsskolen i Ballerup, som har lyst til at høre på, hvad de unge har på hjerte, og han arbejder med relationer, grænser og mål sammen med den enkelte elev
Det fede ved jobbet er, at de kommer til mig og gider én. De søger hjælp til alt muligt, og de kan se, at de kan bruge mig til noget. Det hjælper dem.
Sådan siger Pelle Gottschalck, der er spotmedarbejder på HG Ballerup, der er en en del af ungdomsuddannelsen CPH West. Spot står for ‘social, personlig, omsorg og trivsel’, og HG Ballerup var en af de første ungdomsuddannelser til at ansætte en socialpædagogisk medarbejder til at tage sig af de unge. Pelle Gottschalck er den anden i stillingen, og han begyndte i august 2011.
Socialpædagogen møder ham på gangen, hvor han lige afslutter lidt småsnak med de unge, der passerer forbi.
- Ja, hvor skal vi gå hen, spørger han, og svarer selv:
- Jeg har et kontor - det bruger jeg stort set aldrig, men lad os bruge det.
Når kontoret ellers står ubrugt hen, skyldes det ganske enkelt, at meningen med en spotmedarbejder er, at han eller hun skal være sammen med og blandt de unge, og det er lige nøjagtig det, Pelle elsker ved jobbet.
Pelle Gottschalck er 38 år, uddannet pædagog i 2000, og han har siden arbejdet som socialpædagog på henholdsvis heldagsskole med familiebehandling, en ADHD-afdeling på en folkeskole og en ungdomspension på Amager, hvor han var vikar og nattevagt. Men han synes, der skulle ske noget andet, og derfor søgte han jobbet som spotmedarbejder.
- Det her var helt nyt, og jeg kunne være med til at forme mit eget job. Det var fedt, synes jeg. Og så var det også nogle noget ældre elever, end jeg havde prøvet før.
Eleverne er i alderen 16 til 21 år, og det første stykke tid, hvor Pelle Gottschalck skulle finde ud af, hvad han skulle lave, snakkede han meget med eleverne på gangene - og der er en del at holde styr på:
- I alt er der 400 elever her på HG, og oven på er der 400 HTX elever, der kommer herned og hænger ud, fortæller han.
Synlig og åben
Pelle Gottschalcks job går i korte træk ud på fastholdelse af elever på HG, opfølgning på fravær, sygetelefon, kontakt til forældre og samarbejdspartnere, tovholder og afholdelse af sociale arrangementer, gangvagt/kantinevagt i undervisningstiden og elevernes pauser, tovholder på elevrådet og arbejde med skolens handlingsplan og fastholdelsestiltag.
Frem for alt skal han være synlig på skolen og for eleverne.
- Alle skal ringe til mig for at melde sig syge, og har de konflikter, er det også mig, de skal kontakte. Elevrådet har jeg fået op at køre endda med engagement fra de unge, efter at det har kørt skidt de sidste år, fortæller han.
Pelle Gottschalk pointerer, at det er vigtigt at vise de unge, at han gider være sammen med dem. Derfor er den uformelle - og formelle - snak med dem uhyre vigtig for at opbygge et godt forhold til hinanden.
Han arrangerer også fester - fx en stor gallafest sidste forår - og han står for sportsdage i Herlevhallen og fælles samlinger, fortæller han - mens han selv er lidt overrasket over, hvor meget han egentlig laver af så forskellig karakter.
Han spiller også bordfodbold og bordtennis med dem.
- Fodbold spiller jeg med dem hver tirsdag. Det er åbent for alle, og der kommer både drenge og piger. De hårde drenge vil gerne spille fodbold, og gennem det får jeg hul igennem til dem.
Det kører uden problemer. Jeg viser, at jeg gider være sammen med dem, og det kan de li’.
Men det er samtidig en balance på en knivsæg.
- Jeg skal jo ikke være for meget kammerat med dem, men jeg skal have deres tillid.
Bedre trivsel
Det er både elever og lærere, der kommer for at få hjælp til et problem.
- Nogle lærere bruger mig rigtig meget, fx i samtaler. Min styrke er, at jeg nogle gange når længere med eleverne, siger Pelle Gottschalk.
Resultaterne af hans og skolens arbejde kan bl.a. ses i elevtrivselsundersøgelser, hvor trivselen ligger højt på trods af skolens klientel. Cirka halvdelen af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk, og mange elever kommer fra socialt belastede og sårbare hjem.
Tidligere følte eleverne utryghed, nu føler de sig mere trygge, ifølge trivselsundersøgelsen.
- Vi har mange kameraer på skolen. Det hjælper også. Jeg ser af og til video igennem for at se, hvad der skete ved en hændelse. Så kan jeg gå direkte hen til den, der har gjort noget forkert og konfrontere ham med det.
På skolen er der mange latente problemer med slagsmål og hashsalg.
- Vi har også et tæt samarbejde med politiet. Det er nødvendigt nogle gange, fordi nogle har truet med våben og knive. Der er jævnligt konflikter i luften, derfor bruger jeg megen tid på gangene og ikke på kontoret. Jeg kan mærke, hvis der er noget i gære, og jeg har også et tæt samarbejde med studievejlederen og mentor, siger Pelle Gottschalck.
Pelle havde en vild elev i begyndelsen og brugte megen tid på ham. Det endte med, at han blev sendt videre til en anden uddannelse.
- Han ringede så senere og sagde tak for hjælpen. Jeg havde brugt rigtig megen tid på ham, og det viste, at det kunne betale sig.
200 meter væk
HG er også søgt af ressourcestærke elever, og størstedelen er velfungerende elever, og for Pelle Gottschalck har det handlet om i første omgang at få gode relationer til nogle af drengene, fordi de gør meget opmærksom på sig selv og råber højt. Det er dem, der laver problemer.
- Langt de fleste er søde og rare, men en 25-30 stykker kører den hårde bandestil. De ryger også hash. Mange unge har personlige problemer med vold, tvangsægteskab mm., og nogle har en dom, som udløses, hvis vi smider dem ud.
Ved siden af skolen er der et stort boligområde, og Ballerup Centret støder helt op til skolen.
- Jeg har kontakt med ejendomsinspektørerne i boligerne samt tandklinikken og ordblindeinstituttet i centret, og de ringer til mig, hvis der er problemer, og vi har en god dialog. De unge hænger meget ud i centret, og vi ved jo, at de ryger meget hash. Jeg kender efterhånden de værste af dem, og dem dækker jeg op og snakker med om alt muligt. Den sociale kontakt gør det nemmere, når der er problemer.
Bliver en elev taget i at ryge hash på skolen, er det udsmidningsgrund. Ingen er dog smidt ud i sidste skoleår, siger Pelle Gottschalck og fortæller om en hændelse på p-pladsen:
- Der sad fem i en bil, og de skulle til at ryge hash. Jeg sagde klart til dem, at de røg ud, hvis de gjorde det og sagde på en kammeratlig måde, at de da i det mindste kunne gøre det efter skoletid eller køre 200 meter væk. Det gjorde de så. Der er en del salg og forbrug af hash, og en del har tusindelapper i lommerne, siger Pelle Gottschalck og tilføjer:
- Vi har ikke har haft slagsmål eller taget nogen i hashsalg i år, og generelt er skolemiljøet blevet væsentligt bedre og mere trygt.
Mange muligheder - og opgaver
Pelle Gottschalck fortæller, at hans største udfordring er at nå det hele, fordi der er mange funktioner i jobbet. Men det er også det, der gør det spændende og afvekslende.
Fra skolestart i august og frem til oktober var den hårde periode, hvor relationer skulle opbygges, og de mange funktioner i stillingen skulle defineres.
- Nu er det mere hyggeagtig, og der er megen variation. Jeg kan godt li’ at være ‘ude i gryden’. Fx skal jeg med en flok piger på frisørskole i næste uge. Det glæder jeg mig til.
En gang hver måned er der fælles Spot-møde for alle elever. Det arrangerer og styrer Pelle Gottschalck. Her er information og debat frem og tilbage med en positiv tilgang. Nogle gange har de underholdning, fx med Isam B fra Outlandish.
Pelle Gottschalck forklarer, hvorfor dette er et fedt arbejde for ham:
- Jeg har god kontakt med eleverne, jeg er med i administrationsteamet, og jobbet passer godt til mig, fordi her er mange muligheder, mens der alle andre steder skæres ned. Jeg har opbakning fra ledelsen til mine ideer og tiltag, og jeg er både politimand, rejse-fest-guide og psykolog. Her er helheder og muligheder i arbejdet.
Skolen har tilknyttet psykolog, ellers henviser Pelle Gottschalck eleverne til sagsbehandlere og lignende, hvis det er tungere problemer, det handler om.
Vi er ikke en ø
Henne i reolen på kontoret ligger der boksehandsker ved siden af mapper og andet kontormateriel.
- Vi har et bokserum i kælderen, det er der flere, der har fordel af. I det nye skoleår vil vi også arbejde med yoga og styrketræning, og vi forsøger at være alsidige. Det fysiske tager toppen af det hele, og de sætter pris på sport og sociale aktiviteter - det skal ikke kun være fagligt, fortæller Pelle.
Han forsøger at lave aktiviteter, der bryder skoledagen op:
- Alt det jeg bruger og laver her, det lærte jeg ikke på seminariet. Det er meget nyt for mig at stå for Spot-møderne, hvor jeg skal styre det hele og arrangere. Også det at arrangere fester er nyt for mig. Jeg booker også underholdning, standup m.m., og det skulle jeg vænne mig til.
Også det eksterne samarbejde er blevet opprioriteret.
- Vi samarbejder meget med kommunen, for vi er jo ikke en ø. Vi samarbejder i det hele taget til mange sider, og der bliver gjort meget for at møde de unge, hvor de er. Der er stor opbakning fra ledelsen, der støtter, at jeg arrangerer fester. Det er vigtigt. Hele vejen rundt er der opbakning og deltagelse i forhold til de unge. Jeg føler ikke, at jeg står alene, og opbakningen kommer altid hurtigt. Og resultaterne er klare - de unge er mere åbne, fordi vi hjælper dem og har tæt kontakt. De dropper ikke ud af uddannelsen, og stemningen er blevet meget bedre.
- Jeg har ramt helt rigtigt, og regner med, at jeg også er her om ti år. Jeg har mere overskud, efter jeg har fået dette job, og der er stor glæde i arbejdet, selv om jeg arbejder mere, siger Pelle Gottschalck.
|
Et anderledes job Hvad skal socialpædagoger lave i fremtiden? Hvor kan socialpædagoger bruge deres kompetencer i fremtidens velfærdssamfund? Hvilke roller kan de udfylde. Mød en række socialpædagoger, hvis arbejde falder uden for den almindelige socialpædagogiske jobbeskrivelse. Læs de forrige artikler i -serien på www.socialpaedagogen.dk/tema |