Gang i det rummelige arbejdsmarked
Især den omstændighed, at ’det ordinære arbejdsmarked ikke kan rumme borgerne’ gør det vanskeligt at inkludere borgerne på arbejdsmarkedet, vurderer vores medlemmer
Hvad gør vi, for at få flere udsatte i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked? Det spørgsmål valgte Socialpædagogerne at stille på sidste weekends Folkemøde på Bornholm. Hvad skal der til, for at det rummelige arbejdsmarked bliver en realitet? Hvad skal der til for at virksomheder motiveres til at åbne dørene for udsatte grupper? Og hvordan lyder de positive erfaringer, vi kan lære af? Vi havde inviteret en håndfuld politikere, praktikere og forskere til at give deres bud på den dagsorden. For noget tyder på, at der fortsat er plads til forbedringer: En ny undersøgelse fra SFI viser, at beskæftigelsesandelen for mennesker med handicap var 43,9 procent mod 77,5 blandt personer uden handicap. Og andelen er faldende. Og det på trods af, at undersøgelser viser, at langt de fleste udsatte borgere gerne selv vil ud på arbejdsmarkedet, at vi andre gerne vil inkludere dem på vores arbejdsplads, og at danske erhvervsledere er klar til at skabe særlige pladser til dem.
Når vi spørger vores medlemmer om deres vurdering af de borgere, de arbejder med, svarer de, at kun 10 pct. af dem har en form for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Og kun 4 pct. svarer, at der er taget initiativ til at få flere i ordinær beskæftigelse. Det er især den omstændighed, at ’det ordinære arbejdsmarked ikke kan rumme borgerne’, der gør det vanskeligt at inkludere borgerne på arbejdsmarkedet, vurderer vores medlemmer.
Vi har også spurgt danskerne om deres oplevelse af udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Kun 20 pct. svarede, at de har kolleger, der har behov for særlig støtte. Men en tredjedel svarede, at de ville være villige til at hjælpe mennesker med behov for særlig støtte til rette på deres arbejdsplads. Og mere end 40 pct. vurderede, at deres arbejdsplads ville kunne rumme en person med behov for særlig støtte.
Op til Folkemødet spurgte vi danske erhvervsledere om deres holdning til at åbne deres arbejdsplads for udsatte medarbejdere. Og undersøgelsen viste, at mere end 90 pct. er enige eller delvist enige i udsagnet om, at ’det er vigtigt at have et rummeligt arbejdsmarked, hvor udsatte får meningsfulde job’.
Vores håb er, at vi ved at åbne dagsordenen kan åbne dørene for nye veje til at inkludere på arbejdsmarkedet. Vi tænker fx i en fast kontaktperson, der kan være det trygge bindeled for både borgeren og arbejdspladsen. Vi tænker, at det skal være muligt med meget fleksible forløb, der tilgodeser de meget forskellige individer i målgruppen. Og vi tænker fx også, at det kunne være gunstigt med en indbygget mulighed for at afbryde ansættelsen, hvis det af den ene eller anden årsag bare ikke går. Det tror vi, vil gøre det nemmere for virksomheder at sige ja til at give plads til en udsat borger. Og omvendt også nemmere for borgeren at sige ja til et job – uden at føle sig låst fast. Så kort sagt: rummelige forløb og åben indstilling. Og man plejer jo at sige, at hvor der er vilje, er der vej.