icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Ledere

Flere medarbejdere at lede – og længere til dem

De socialpædagogiske ledere har fået flere medarbejdere under sig, og afstanden til dem er ofte blevet større, viser ny undersøgelse – fælles ansvar for forbund og ledere at holde øje med at fagligheden kan holde til det, påpeger ledernes formand

Flere medarbejdere at lede – som ofte er placeret fysisk et andet sted end der, hvor man selv har sit skrivebord. Sådan har virkeligheden gennem de seneste år udviklet sig for mange socialpædagogiske ledere. De har med andre ord sagt goddag til det, der med et ord fra ledelsesteoriernes kramkiste kaldes ledelsesspændet.

Det fremgår af en ny analyse af ledernes vilkår inden for socialområdet, ældreområdet og de kommunale forvaltninger, som KORA, Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har foretaget for OAO og LO.

At ledelsesspændet er vokset hænger tæt sammen med den bølge – tsunami, ville nogle mene – af effektiviseringer og omlægninger, der er fulgt efter kommunalreformen: Institutioner og afdelinger er lagt sammen, og som leder har man derfor ofte medarbejdere, der geografisk arbejder et andet sted end, hvor man selv sidder.

Af undersøgelsen fremgår det således, at op mod hver femte af de socialpædagogiske ledere har mere end 100 ansatte

Truer kvaliteten

Den udvikling er der både fordele og ulemper, siger en af forskerne bag analysen, projektleder Christina Holm-Petersen fra KORA:

- Mange oplever, at de har fået flere kompetencer til rådighed og mere fokus på udvikling, og at det giver fleksibilitet at være større. Ulempen er, at de er kommet længere væk fra medarbejderne og borgerne og har mistet noget af detailkendskabet til, hvordan arbejdet udføres, og hvilke problemer der er under opsejling, siger hun.

Undersøgelsen handler om offentlige ledere i bredere forstand – ledere fra både de kommunale forvaltninger, ældreområdet og det socialpædagogiske område. Dels er der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.251 ledere – heraf 218 socialpædagogiske – dels er der lavet 12 kvalitative interviews med erfarne ledere fra de tre områder.

Fælles for dem er, at de oplever, at der hele tiden sker ændringer – og selvom formålet med ændringerne er effektivisering, så øger det arbejdet med administration og dokumentation i en sådan grad, at det faktisk truer både kvaliteten og – effektiviteten.

- Lederne har derfor svært ved at få tid til faglig ledelse og udvikling af medarbejderne og til at tage hånd om medarbejdernes sygefravær. Det kan risikere at gå ud over både kvalitet og effektivitet, siger Christina Holm-Petersen på baggrund af ledernes udsagn.

72 pct. af lederne i undersøgelsen angiver, at 25 medarbejdere er det ideelle antal medarbejdere, og ikke overraskende synes mange af de ledere, der har mange ansatte, at det er en fordel med en souschef: Det giver faglige sparringsmuligheder og muligheder for at lave en arbejdsdeling af ledelsesopgaverne.

På flere matrikler

Zoomer man ind på de socialpædagogiske ledere, er der som nævnt en femtedel af dem, der har over 100 ansatte. 40 pct. har 46 medarbejdere eller flere, og 43 pct. af lederne i undersøgelsen har gennem de sidste fem år fået flere ansatte under sig..

Men også på andre områder skiller de sig ud:

For det første er der tale om en ganske erfaren gruppe. Af de 218 socialpædagogiske ledere i undersøgelse har to tredjedele af dem været ledere i mere end 10 år. Og hele 40 pct. har været ledere i mere end 15 år.

Blandt de undersøgte ledere har de socialpædagogiske langt den største andel af medarbejdere, der er spredt på flere matrikler – det gælder for 47 pct. af lederne.

De ligger mere vægt på en mindre medarbejderstab end lederne på ældreområdet – og det forklarer lederne i undersøgelsen selv med, at arbejdet på ældreområdet er langt mere standardiseret end det socialpædagogiske arbejde. Og en af de anbefalinger, forskerne bag rapporten kommer med til slut, er da også, at ledelsesspændet på det socialpædagogiske område netop derfor – og fordi der er tale om et arbejde, der ofte er ’mere følelsesmæssigt komplekst’ – bør være i den lave ende. Altså mindre enheder pr leder end fx på ældreområdet.

En del af bureaukratiet?

Ud over spørgerskema-delen består undersøgelsen som nævnt også af 12 dybdegående interviews med erfarne ledere fra hvert af de tre undersøgte områder. Det er altså ledere, der med undersøgelsen ord ’generelt har lyst til og er i stand til at favne et lidt større ledelsesspænd end den gennemsnitlige leder’.

Det gælder formodentlig også fire af de socialpædagogiske ledere, der har mellem 13 og 25 års ledererfaring og alle har en lederuddannelse. Alle har medarbejdere på forskellige matrikler – to af dem med en afstand på 25-35 km mellem enhederne.

De fire har fordelt og uddelegeret opgaverne forskelligt og i varierende omfang, men fælles er, at de gerne ville have mere tid til at støtte afdelingslederne ved fx sygdom og i særligt komplicerede sager.

Og de synes, det er problematisk at have sluppet den tætte kontakt til de enkelte enheder og medarbejderne. ’De er med den nye struktur meget bevidste om nødvendigheden af at undvære den fingerspidsfornemmelse af arbejdet ude ved borgerne, som den nære kontakt giver’, hedder det i rapporten, der også påpeger, at lederne kæmper for at opgradere afdelingslederne, så de påtager sig mere ledelse.

- Det store spænd har den ulempe, at der er mere fremmedgørende for mig som leder. Og det er sværere for medarbejderne at se sig selv i helheden. Der er en risiko for, at det flytter bureaukratiets grænser, så at jeg bliver en del af bureaukratiet i stedet for at være et bolværk mod bureaukratiet, som en af lederne formulerer det.

Slut med nye små tilbud

Formanden for Socialpædagogernes sektion for ledere og mellemledere, Birgitte Wold, er selv forstander for fire tilbud i Køge Kommune.

Hun kan godt genkende de tendenser, undersøgelsen peger på – både når det gælder de større enheder, lederne står i spidsen for, fordelene ved at have en souschef, og så den grænse på 25-30 medarbejdere, som de fleste af lederne angiver som rimelig, hvis man som leder skal kunne holde hånd i hanke med alle aspekter af ledelsen – både den faglige, administrative og arbejdsmiljømæssige.

- Hvor stor en enhed skal være, må selvfølgelig bero på en konkret vurdering. Men man skal ikke tro, at hvis man bare laver større enheder, så har man effektiviseret. Sådan spiller klaveret ikke, siger hun.

Birgitte Wold vurderer, at den nye struktur på det socialpædagogiske område er ved at være på plads efter kommunalreformen – og at det vokseværk, enhederne har haft, er aftagende.

- Der kan selvfølgelig komme nye opgaver til, men det med at starte små selvstændige enheder op vil vi ikke se mere af. Der kan da være helt særlige situationer med specielle hensyn til borgerne, men der vil man hægte nye enheder på noget eksisterende, hvor der er administration osv. De helt små tilbud – dem er det slut med, siger hun.

Modsætninger og ansvar

Birgitte Wold peger på, at der er nogle problemer indbygget i, at mange ledere har fået flere medarbejdere under sig:

- I de senere år har vi talt rigtigt meget om sygefravær, men der er altså en modsætning i samtidig at øge antallet af medarbejdere under den enkelte leder. Vi ved jo, at det er rigtig vigtigt med personlig kontakt, hvis man skal arbejde med sygefravær, og det er altså meget svært at opretholde den, hvis man har 25-30 km til nogle af medarbejderne, og der er over 100 af dem, konstaterer hun.

Hun peger også, at mens de meget erfarne ledere, der er blevet interviewet i undersøgelsen, måske nok kan klare mosten, fordi de har stor faglig og ledelsesmæssig ballast, så vil de nye ledelsesopgaver i store enheder være en meget stor mundfuld for nye, yngre ledere.

Og dem kommer der snart flere af i de kommende år, påpeger hun:

- Ledergruppen står over for et generationsskifte, og der mener jeg, at vi har en mission: Vi skal have taget fat i afdelingslederne og have dem skolet og sørget for, at de får nogle erfaringer, så de kan tage over uden at knække nakken, siger Birgitte Wold.

Hun peger på, at selvom omlægningerne måske nok er ved at være på plads, så har lederne og Socialpædagogerne som forbund en opgave i de kommende år: Der skal fokus på ledelse og den faglige holdbarhed.

- Vi har et fælles ansvar for at sige til og fra, hvis ledelsesopgaven bliver for voldsomme, og hvis det fagligt ikke er bæredygtigt. Det er op til os at få det på den politiske dagsorden, siger Birgitte Wold.


Se hele undersøgelsen på www.kora.dk

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Ledere og mellemledere